I Danmark er der heldigvis en lang tradition for at hjælpe de svage – i en sådan grad, at det i rigtigt mange år har været hovedmålet for skiftende regeringer at udbygge velfærdsstaten. Resultatet er blevet en verdensrekord stor offentlig sektor med 800.000 offentligt ansatte og 2,1 mio. mennesker på overførselsindkomst.
Forudsætningen for velfærd er velstand. Den skabes af den private sektor, som skal finansiere den offentlige sektor (og sig selv), og det kniber mere og mere.
Danmark er i de sidste mange år stagneret med nul- og lavvækst i BNP (bruttonationalprodukt). Vi har længe været i relativ tilbagegang og er tillige et af de lande i OECD, som ifølge organisationen får den laveste økonomiske vækst frem mod 2030. Samtidig bliver der flere og flere ældre at forsørge.
Kerneproblemerne
Den politiske forståelse herfor er ved at dæmre, men de fleste er gået ind i politik, fordi de brænder for at fordele velstanden, ikke fordi de brænder for og har løsninger til, hvordan velstanden skabes.
En politik, som får sat Danmark tilbage på vækstsporet og dermed skaber forudsætningen for, at vi også på sigt på værdig vis kan hjælpe de svage (uden at knække de stærke), må nødvendigvis tage udgangspunkt i kerneproblemerne.
Forenklet sagt er de: 1) den offentlige sektors størrelse og lave produktivitet, 2) for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet og 3) det høje skattetryk på borgere og virksomheder.
Den offentlige sektor
Den offentlige serviceproduktion i kommunalt regi udgør cirka en tredjedel af samfundsøkonomien. Det er vel den markant største branche i Danmark.
Produktivitetskommissionen peger på, at den (sammen med den ikke-konkurrenceudsatte del af den private sektor) har den dårligste produktivitet. Der er ganske enkelt ikke noget konkurrencepres. I FOSS A/S kan vi gå konkurs, hvis ikke vi er effektive og dygtigere end vores mange konkurrenter. Det kan en kommune ikke.
For at sikre en løbende forbedring af produktivitet og kvalitet m.m. må man – i tilpasset form – udsætte den offentlige sektor for mere konkurrence. Og vi skal give lederne de samme muligheder for at udvikle sektoren, som vi kender i det private. Altså et større ledelsesrum samt færre stive aftaler og lønsystemer.
Der er mange velafprøvede redskaber i værktøjskassen fra frit valg hos borgerne/kunderne over udliciteringer og liberalisering til styrkede økonomiske incitamenter og privatiseringer.
Den nye budgetlov er et godt værktøj til at styre kommunernes økonomi, men det er utroligt vigtigt, at den ledsages af ovennævnte styringsredskaber, som permanent kan være med til at sikre, at den offentligt finansierede service leveres effektivt.
Mange uden for arbejdsmarkedet
Danmark har i forhold til Sverige 300.000 flere mennesker i den arbejdsduelige alder, som er uden for arbejdsmarkedet! Groft sagt er der i Danmark én, der ikke arbejder, for hver gang der er én, der arbejder. Det er ikke holdbart.
Jeg tror ikke, at man historisk kan finde mange samfund, som har overlevet ved, at kun halvdelen af den voksne befolkning arbejdede. Det går ud over samfundet, og det går ud over den enkelte. Alt for mange mennesker i Danmark behandles som ”svage” uden at være det og uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kuren er at fortsætte med arbejdsmarkeds- og skattereformer, som gør det markant mere attraktivt for mennesker at arbejde og for virksomhederne at ansætte.
Velfærdssamfundet kan ikke i længden hænge sammen, hvis det ikke kan betale sig for tilstrækkeligt mange at arbejde, og hvis det ikke kan betale sig for virksomhederne også at placere arbejdspladserne og dermed værdiskabelsen (og skattegrundlaget) i Danmark.
Det høje skattetryk
Danmark har OECD’s højeste person- og kapitalbeskatning. Hvis vi har en høj skat på benzin, så kører vi mindre bil. Og hvis vi har en høj skat på arbejde og investeringer, ja så arbejder og investerer vi mindre. Det er det omvendte, der er brug for.
Det høje skattetryk tynger borgernes lyst til at arbejde (og uddanne sig) og virksomhedernes konkurrenceevne. Den private sektor er derfor for lille og investerer for lidt.
Det skal kunne betale sig for langt flere at uddanne sig bedre og arbejde mere, så kuren er at fjerne topskatten, som også foreslået af OECD. Nye tal for Finansministeriet viser, at det vil skabe tusinder af nye job.
Det skal også kunne betale sig at investere, og det kan det alt for ofte ikke, heller ikke for udlandet, så sænk de mange erhvervsafgifter og kapitalskatter markant og send tydelige signaler til iværksætterne og virksomhederne om, at de er værdsatte, og at de gerne må tjene penge – også efter skat.
Syge og økonomisk svage lider under lav vækst
Det er de syge og økonomisk svage, som langsomt, men sikkert kommer til at lide under, at samfundskagen ikke vokser.
Det vil kræve et stærkt politisk lederskab at gennemføre de nævnte forslag, men de vil stille og roligt virke og markant styrke Danmarks økonomiske vækst og velstand og dermed sikre forudsætningerne for vores velfærdssamfund.
Vi skal fortsat kunne hjælpe de svage, men uden at knække de stærke.
Peter Foss, Formand for FOSS A/S (www.foss.dk)
