Debatten raser om den såkaldte velfærdsturisme. Altså det problem, at borgere fra andre EU-lande kan udnytte EU-reglerne til at trække på velfærdsydelser i Danmark under dække af at ville studere eller arbejde her i landet.
Der er stor usikkerhed og uenighed om, hvor stort problemet er. Debatten kører nu i højeste gear.I sidste uges spørgetime i Folketinget stødte Helle Thorning sammen med Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl om emnet
Senest har opmærksomheden været rettet mod, at der har været en unormal stigning af lønmodtagere fra EU-lande, der modtager danske dagpenge. Regeringen har medgivet, at der her kan være tale om et reelt problem med velfærdsturisme.
Sideløbende er der masser af diskussion om velfærdsturisme blandt studerende.
Sygesikring og SU
Den Korte Avis har tidligere dokumenteret, at studerende fra andre EU-lande, der læser i Danmark uden at arbejde ved siden af, har adgang til flere sundhedsydelser, end de har krav på ifølge EU-reglerne. Efter tre måneders ophold kan de studerende således søge om et gult sygesikringskort, der giver adgang til alle sundhedsydelser.
Dette område bliver ofte glemt i debatten.
Samtidig kan EU-studerende efter en dom fra EU-domstolen i februar sidste år nu få SU, mens de læser i Danmark, hvis bare de har et job på ti-tolv timer ugentligt ved siden af studiet. De ligestilles på den måde med danske arbejdstagere og har derfor også mulighed for at få sociale ydelser som boligsikring og børnepenge.
Mange flere EU-studerende
Problematikken omkring velfærdsturisme aktualiseres af, at antallet af studerende fra EU-lande stiger kraftigt. Der er især tale om en stigning blandt studerende fra Østeuropa (Altinget.dk).
Mellem 2012 og 2013 steg antallet af optagne europæiske studerende med hele 38 procent, så hver 10. optagne på de danske videregående uddannelser nu har andet statsborgerskab end dansk (DR Nyheder).
Ifølge et svar til Folketingets sundhedsudvalg fra sundhedsminister Astrid Krag (SUU 655, alm. del, 2013) registrerer man ikke centralt, hvor mange sundhedsydelser EU-borgere med et gult sygesikringskort modtager, og hvad det koster den danske stat.
Der foreligger til gengæld tal for, hvad SU til EU-studerende forventes at koste årligt. Foreløbig har regeringen afsat 200 millioner kroner på finansloven (Berlingske).
Enhedslisten: Vi skal følge udviklingen
Den Korte Avis har talt med flere af partiernes ordførere om deres syn på dansk sygesikring og SU til studerende fra andre EU-lande.
Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl fra Enhedslisten mener, at EU-studerende, der læser i Danmark, skal have samme adgang til sundhedsydelser som den øvrige befolkning:
”De skal have samme rettigheder som danskerne. Det er vores udgangspunkt, hvis de får det gule sygesikringskort”.
I forhold til spørgsmålet om SU fortæller Christian Juhl, at man diskuterer det i folketingsgruppen:
”Vi synes, det er fint, at studerende kan bo i forskellige lande, og derfor skal der også være nogle muligheder. Nogle gange kommer studerende hertil, og så skal de selvfølgelig have de samme rettigheder, som hvis vores studerende kommer til andre lande. Men vi har også haft øje på problemer, hvor nogen kommer herop og får en uddannelsesret uden at komme på skolen og så har sort arbejde i stedet for. Det er ikke acceptabelt”, understreger han.
Om udviklingen i antallet af udenlandske studerende, der får SU, siger Christian Juhl: ”Jeg er ikke enig i, at der er mange, der er nervøse for udviklingen. Der er folk, der har rejst problemet, og det skal vi kigge på, for det kan udvikle sig, og derfor skal vi have styr på området. Vi vil gerne diskutere det, men vi har det ikke sådan, at vi vil gribe til panikløsninger. Jeg ser det som en kæmpe fordel, at man krydser grænser, mens man tager en uddannelse”.
Konservative: Værn mod misbrug af SU
Finansordfører Mike Legarth fra De Konservative mener heller ikke, der skal ændres i lovgivningen, så EU-studerende alene kan få de sundhedsydelser, de har krav på ifølge EU-retten. Løsningen er en anden:
”Vi vil minimere antallet af udenlandske borgere, som kommer hertil, alene fordi man kan få SU her. Hvis vi kan få det minimeret til et forholdsvis normalt leje, bliver problemet heller ikke særlig stort med hensyn til sygesikringskortet. Det er den vej rundt, vi vil komme forbi denne her problemstilling”, påpeger Mike Legarth.
Han mener, der er grund til bekymring over udviklingen i antallet af EU-studerende på SU:
”Vi er meget bekymrede over det og mener, at det her er en problemstilling, vi er nødt til at tage meget alvorligt. Det er en kæmpe udfordring at få tilpasset vores lovgivning, så vi ikke risikerer at blive et fluepapir, og der kommer rigtig mange til Danmark på grund af de ydelser, vi har. Der er vi nødt til at få det tacklet på en anden måde, så det ikke underminerer vores velfærdsordninger”.
Mike Legarth mener, at løsningen på problemet er gennem lovgivningen at gøre det sværere at få dansk SU:
”Vi mener, det er rimeligt at prøve at finde et værn mod den risiko, der jo opstår ved, at der kan komme rigtig mange hertil, hvis de kan bo og opholde sig her og så oven i købet blive godt betalt for at studere”.
Erhvervslivet: Studerende kan være en gevinst
Indtil videre har sundhedsordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti tilkendegivet over for Den Korte Avis, at sundhedsloven muligvis skal justeres, så studerende fra andre EU-lande uden studiejob ikke som nu efter et kort ophold kan opnå adgang til alle sundhedsydelser i Danmark. Omvendt afviser regeringspartiet SF en justering af loven.
På SU-området har alle de borgerlige partier presset på for, at der bliver dæmmet op for det stigende antal af udenlandske studerende, der modtager SU.
I forligsteksten om en SU-reform, som regeringen indgik med alle fire borgerlige partier, er det således blevet skrevet ind, at der skal laves en årlig status over antallet af EU-studerende, der modtager SU. En voldsom stigning i antallet af udenlandske SU-modtagere skal derudover ifølge aftalen resultere i iværksættelse af såkaldte ”værnsinitiativer” (Uddannelsesministeriet).
Mens der især hos oppositionen er bekymring for, hvor mange EU-studerende der fremover kommer til Danmark, har flere erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Dansk Industri manet til besindighed. De fremhæver, at studerende fra andre EU-lande kan være en økonomisk gevinst for det danske samfund (Berlingske/Altinget.dk).