Den 1. november skal alle borgere over 15 år være tilmeldt digital post fra det offentlige. Der har været ført en intensiv og kostbar kampagne for at få os med på den digitale vogn, således at alle i princippet den første november skal kunne modtage post fra det offentlige digitalt.
Om kampagnen har været en succes eller ej er vanskeligt at sige. På sin vis er det en succes, at 61 pct. af danskerne indtil nu har tilmeldt sig digital post og knap 9 pct. er midlertidig eller permanent fritaget.
Det vil sige, at der stadig er omkring 30 pct., som ikke har oprettet deres digitale postkasse her lige før fristens udløber.
Og hvad er konsekvenserne af det?
Kan man være sikker?
Disse 30 pct. får efter 1. november post fra det offentlige sendt til en digital postkasse, som det offentlige har oprettet, men da disse personer ikke har angivet en e-mailadresse får de ingen underretning, når der kommer post i deres postkasse. Posten kommer altså i en låst postkasse.
Her savner vi svar på, hvorledes det offentlige sikrer, at der ikke ved et uheld bliver sendt digital post til de mennesker, der er fritaget for digital post? Er der en fuldstændig gennemarbejdet og sikker løsning, der sikrer at systemet kan skelne mellem forsendelser, der skal sendes digitalt og breve, der skal sendes som papirpost?
Og hvordan sikrer man, at nogle af de personer, der er blevet gelejdet gennem en tilmelding, men som reelt ikke mestrer it, rent faktisk også får låst postkassen op og læst deres post?
Her i huset har vi oplevet, at da den digitale postkasse blev oprettet i september måned, så lå der allerede to breve fra kirkeministeriet i postkassen. De var sendt lang tid før 1. november til en modtager, der på daværende tidspunkt ikke havde oprettet en digital postkasse, og som derfor ikke havde reageret på brevene.
Sådan som det er nu, er det borgernes eget ansvar, men kan politikerne fastholde den politik, når der begynder at komme sager op, der er gået hårdknude på grund af digital post.
Myndighederne er ikke klar
Tilsyneladende er alle kræfter blevet brugt på at få borgerne med. Myndighederne halter langt bag efter.
Der er nemlig ikke en tvungen ikraftrædelsesdato for offentlige myndigheders anvendelse af digital post – kun for borgenes.
Det seneste, der er kommet frem er, at offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt overhovedet ikke er klar til at sende sikker digital post. Ifølge KL er det således, at de kommuner, der gør det bedst, nu ligger på 60 til 70 pct. Hvad de dårligste ligger på oplyses ikke. Og hos danske regioner ligger tallet i midten af oktober på 50 pct. Hvordan tallet er for de statslige myndigheder vides ikke.
Hertil kommer, at myndighederne ikke kan forsyne den digitale post med en præcis afsender. Et brev fra Bispebjerg Hospital med en indkaldelse, vil således have Region Hovedstaden som afsender.
Når myndighederne ikke er i stand til at sende digitalt, så er de formentlig endnu mindre i stand til at modtage og håndtere digital post på en sikker måde.
Hastværk
Offentlige myndigheders digitale postkasser skal være oprettet, således at det kan kontrolleres, at oplysningerne er modtaget og hvem, der har adgang til disse.
Et sådant system kræver en bagvedliggende it-struktur, hvor posten bliver registreret og fordelt til de relevante enheder, og hvor der er sikkerhed for, at fortrolig korrespondance ikke kan ses af samtlige medarbejdere, men kun af de personer, som sagen vedrører. Altså et postsystem, som er adskilt fra kommunens almindelige e-mailsystem.
Hvis ikke denne struktur er på plads risikerer man at borgernes henvendelser havner på tilfældige medarbejderes arbejds- e-mail, og at det vil være et retssikkerhedsproblem i forhold til borgerne.
Digital post vil på sigt givet være en gevinst for det offentlige og for de fleste borgere, men det vi ser nu er en forhastet gennemførelse uden ordentlig forberedelse.
