Københavns Kommune udgiver hvert år et såkaldt integrationsbarometer, der gør status over, hvordan det går med integrationen. Nu er 2014 udgaven kommet, og den er især på ét punkt særdeles nedslående: de tosprogede elevers resultater i uddannelsessystemet.
Tallene viser, at de tosprogede elevers karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve er faldet kraftigt fra 2012 til 2013. Fra 5,30 til 4,96.
Samtidig er gennemsnittet for alle elever steget fra 6,35 til 6,41. Det betyder, at de tosprogede elever halter endnu længere bagefter end før i forhold til eleverne som helhed. Afstanden er særdeles stor – på hele 1,45.
De tosprogede ligger dermed på det ringeste niveau i flere år, både i deres eget karaktergennemsnit og i forhold til de andre elever. En eklatant fiasko for integrationen.
Ungdomsuddannelserne
Samme kedelige tendens viser sig, når det gælder de 15-19-åriges deltagelse i en ungdomsuddannelse (her går tallene kun til 2012):
83,3 procent af eleverne med dansk baggrund deltager i en ungdomsuddannelse. For elever med ikke vestlig baggrund er det 77,2 procent. Dermed er afstanden mellem de ikke-vestlige og de danske elever øget i forhold til de foregående år.
Drengene
Det fremgår klart, at langt det største problem ligger hos drengene med ikke-vestlig baggrund. Kun 73,9 procent af disse er i en ungdomsuddannelse. Pigerne ligger væsentligt højere: 80,5 procent.
Det er altså det triste billede, der tegner sig trods et hav af velmenende initiativer og projekter for at styrke integrationen i uddannelserne.
For politikere, embedsmænd og skolefolk bør det give anledning til at gå den mislykkede indsats selvkritisk igennem.
Det er mønstret, det er glat med
Men det største problem bag de deprimerende tal ligger ikke i det ene eller det andet projekt, der er grebet forkert an. Det ligger i hele indvandringsmønsteret og dets konsekvenser.
En betydelig del af indvandringen til Danmark (og andre europæiske lande) har drejet sig om mennesker med meget dårlige forudsætninger for at begå sig i det danske samfund. Det gælder med hensyn til kultur, samfundsnormer, kvalifikationer og andet.
Denne form for indvandring har skabt parallelsamfund, der i hele Europa fungerer som en temmelig lukket verden i forhold til den øvrige befolkning. Især blandt indvandrere med muslimsk baggrund.
En opvækst i disse parallelsamfund giver et meget svært udgangspunkt for at stå distancen i det danske uddannelsessystem.
Voksende parallelsamfund
Når integrationen her ligefrem går den gale vej, som vi for tiden ser det i de københavnske skoler, afspejler det, at parallelsamfundene bliver stærkere og mere omfattende – i stedet for at aftage, som de skulle, hvis integrationen fungerede.
Desværre er der grund til at frygte, at denne udvikling vil fortsætte. Tilstrømningen til Danmark fra den ikke-vestlige verden er under den nuværende regering igen kraftigt stigende. Det minder om situationen i 1990’erne.
Vi har ganske vist fået mere af den indvandring, der bringer velkvalificerede mennesker til landet. Men den indvandring, som skaber parallelsamfund, er nu igen på et uholdbart niveau.
Hvis parallelsamfundene fortsætter med at vokse, vil integrationen i skolen også fortsætte med at køre skævt. Specielt, når det gælder drengene med indvandrerbaggrund, som har særlig store vanskeligheder med at fungere i det danske skolesystem og i andre dele af samfundet.
De reelle problemer diskuteres ikke
Men disse helt fundamentale problemer med især muslimske parallelsamfund er stort set fraværende i debatten om skole og integration. Det anses i brede kredse, der har med skolen at gøre, for upolitisk ukorrekt at tale om denne virkelighed.
Resultaterne bliver derefter. Man søsætter på må og få diverse initiativer, og når man så ser på tal som dem i Integrationsbarometret for 2014, må man konstatere, at den er helt gal.
Dette er endnu et eksempel på, at politisk korrekthed er integrationens værste fjende.