Det er ikke småpengene, der ruller, når danskerne mere eller mindre nødtvungent betaler til den fælles kasse.
Sidste år blev der således inddrevet i alt 906.710 milliarder kroner i skatter og afgifter. Heraf stammede de 570.228 milliarder kroner fra indkomstskatter, medens afgifterne tegnede sig for 281.579 milliarder kroner. Heraf udgjorde momsen 182 milliarder kroner.
Personskatterne alene udgjorde lidt over 500 milliarder kroner, medens selskabsskatterne løb op i lidt over 50 milliarder kroner, fremgår det af Danmarks Statistiks publikation, ”Skatter og afgifter 2014”, der blev offentliggjort i går.
De resterende indtægter stammer fra arbejdsmarkedsbidrag , obligatoriske bidrag til sociale ordninger, formueskat med videre.
For slet ikke at tale om ejendomsskatterne, der sidste år løb op i 26,4 milliarder kroner, som går direkte i kommunekassen.
Nogle betaler dog trods alt mere i skat end danskerne
Målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), der repræsenterer værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenesteydelser minus værdien af de anvendte råstoffer, er Danmark med en beskatning i 2012 på 48 procent af BNP verdens hårdest beskattede land.
På andenpladsen kommer ifølge Danmarks Statistik Frankrig og Belgien med en beskatning på 45,3 procent af BNP, på tredjepladsen følger Italien med 44,4 procent efterfulgt af Sverige med 44,3 procent og Finland med en beskatning på 44,0 procent af landets bruttonationalprodukt.
Historisk set har den danske beskatning målt i procent af BNP siden 1975 svinget rimeligt stabilt mellem 46,1 procent og 49 procent.
Selv om den samlede danske beskatningsprocent er verdens højeste målt i forhold til bruttonationalproduktet, er der alligevel nogle, der betaler mere i skatter og afgifter end danskerne.
Således har Danmarks Statistik lavet en beregning målt i danske kroner over de samlede skatter og afgifter per indbygger i OECD-landene, og her kommer danskerne overraskende nok ind på en tredjeplads som de hårdest beskattede.
Ifølge denne beregning betalte danskerne i gennemsnit per indbygger 156.400 kroner i skatter og afgifter i 2012, medens nordmændene i gennemsnit betalte 233.600 kroner og luxembourgerne 235.700 kroner. Svenskerne slap med 136.900 kroner i gennemsnit per indbygger.
Men uanset hvordan Danmarks Statistik så end har fået regnet sig frem til de tal, så er det et faktum, at danskerne er hårdt beskattet på forbruget, ligesom en række forbrugsvarer, og hvoraf mange er uundværlige i dagligdagen, er langt hårdere beskattet end andre.
Bilejerne trækker det tunge læs
Ikke uventet er det registreringsafgiften på motorkøretøjer, der er en ren guldgrube for statskassen.
Således bidrog bilejerne sidste år med 15,2 milliarder kroner i form af registreringsafgift. Det er omkring et par milliarder mere end i de tre foregående år og lidt over seks milliarder kroner mere end i 2007.
Dertil kommer så afgiften på ansvarsforsikringer på motorkøretøjer. Den indbragte sidste år statskassen 1,6 milliarder kroner, medens benzinafgiften indbragte 7,3 milliarder kroner.
Takket være formentlig stadigt mere brændstoføkonomiske biler er benzinafgiften siden 2004 faldet støt fra 10,3 milliarder kroner til det nuværende niveau.
Afgifterne på olieprodukter spækker ligeledes godt i statskassen. Sidste år drejede det sig således om 9,3 milliarder kroner, medens afgifter på naturgas bidrog med 5,3 milliarder kroner.
EL-afgiften er også en god forretning, der sidste år indbragte staten 9,5 milliarder kroner, medens CO2-afgiften bidrog til statsfinanserne med 5,8 milliarder kroner.
Rygerne skæpper også godt i statskassen
På trods af, at det hedder sig, at der bliver færre og færre rygere, har statens indtægter på cigaretter og røgtobak været støt stigende siden 2004, hvor afgifterne indbragte staten små syv milliarder kroner. Det beløb var sidste år steget til 8,4 milliarder kroner.
Til gengæld har indtægterne i form af afgifter på øl været støt faldende fra 1,4 milliarder kroner i 2004 til i alt 977 millioner kroner i 2013. Bunden blev dog nået i 2011, hvor ølafgiften indbragte 885 millioner kroner stigende til én milliard i 2012 og altså nu faldet igen til nævnte 977 millioner kroner.
Til gengæld har statens indtægter i form af vinafgifter været stigende og indbragte sidste år 1,8 milliarder kroner, medens spiritusafgifterne tegnede sig for 1,1 milliard kroner.
Også sukkerafgiftens bidrag til statskassen har været stigende fra 1,2 milliarder kroner i 2004 til to milliarder kroner sidste år.
Afgifterne handler skam også om sundhed og miljø
Indledningsvis anfører Danmarks Statistik i sin nye publikation, at ikke alle skatter og afgifter udelukkende har til formål at finansiere det offentlige forbrug, ”men tilsigter primært at påvirke borgernes eller erhvervslivets adfærd,” anføres det blandt andet i publikationen, hvori det videre hedder:
”Det gælder for eksempel afgifterne på energi og forurening, som fordyrer ydelserne og dermed begrænser forbruget af dem. Også afgifterne på alkohol og tobak nævnes ofte som sådanne forbrugsbegrænsende afgifter.”
Det lyder betryggende, for det kan jo kun betyde, at staten slet ikke har noget akut behov for indtægterne fra disse afgifter. Hvis det altså passer.
