I 10 år har venstrefløjen råbt og skreget om uretfærdigheden i VKO’s udlændingepolitik.
I 2010 og især i 2011 har de røde partier i munden på hinanden lovet, at hvis de får magten efter valget, vil Danmark få en fair integrationspolitik og, at der vil komme kæmpe oprydning på området.
Og lad os lige se hvor fair en indvandrerpolitik den nye regering har formået at få.
Jeg har personligt skrevet en del om Kenneth Iversen, Im, Emma, familien Djaladin-Krijestorac og andre velintegrerede og selvforsørgende familier, som blev enten splittet, eller hele familien udvist fra Danmark.
Songul Yksel
I dag blev jeg bekendt med endnu en absurd sag: Songul Yuksel, en 18årig tyrkiskfødt pige, som (på trods af, at hun, ligesom Im, kun har levet i Danmark i 4 år) taler perfekt dansk og er top student, skal udvises til Tyrkiet. (Politiken.dk)
Songuls mor efterlod hende og hendes lillesøster hos deres farmor og vendte aldrig tilbage. Deres far har boet i Danmark siden 1999 og arbejder som buschauffør.
Songul og lillesøsteren rejste til Danmark for lidt over 4 år siden, hvor de startede i skole med det samme.
Rani Abdul-Karim
På den anden side har jeg også skrevet en del om familien Levakovic, Danny Abdalla, Store og Lille A og mange flere, der nyder livet i Danmark, på trods af deres meget lange synderegister. (EB.dk)
I går kunne vi læse om endnu en hårdkogt forbryder, Rani Abdul-Karim, der på trods af, at han udøvede grov vold mod, voldtog og til sidst urinerede ud over sin tidligere kæreste, fik lov til at blive i Danmark. Og ja, jeg er klar over, at han er statsløs palæstinenser. Men han er født og har levet de første 7 år af sit liv i Tyskland.
Den fejlslagne udlændingepolitik
Man kan sandelig se, at der er kommet nye boller på suppen, hvad integration og indvandring angår:
Integration slår mere og mere fejl.
Kravene til tilkomne er blevet lempet.
Indvandring er ude af kontrol.
Ressourcestærke indvandrere kyles ud af Danmark. Vi uddanner folk, giver dem kvalifikationer nok til at kunne klare sig selv og bidrage til samfundet og så overdrager vi dem til et land, som får lov til at nyde vores arbejde.
Til gengæld beholder vi folk, der ikke blot tager eller/og ødelægger vores borgeres liv, men også koster os en formue af de penge, som vi kunne bruge på at pleje ældre, uddanne børn eller gøre det billigere at bo i sit eget hjem, i Danmark. Penge, som de ressourcestærke indvandrere kunne bidrage med, hvis de altså fik lov til at blive her.
Hvad er det for nogle signaler, vi sender til folk, der ønsker at leve i Danmark? Er det det signal, at jo længere du har boet her, jo større tilknytning har du til landet, uanset din opførsel, integrationspotentiale, eller mulighed for og ønske om selvforsørgelse? At du, som voldtægtsforbryder kan reddes af en uddannelse, mens en pige med stort potentiale og topkarakterer, sendes til Konya.
Det er simpelthen ikke acceptabelt.
Det skal der gøres
Folk, som er velintegreret, kan klare sig selv og forsørge sin familie, folk, som elsker og bidrager til Danmark, opfatter og behandler Danmark som sit eget hjem, fortjener at leve her.
Det er alt andet end nemt at forlade sit hjem og flygte eller flytte tusindvis af kilometer og starte livet forfra.
Så hvis vi skal være gæstfrie, ‘solidariske’, mangfoldige og alle de andre populære udtryk, som regeringen bruger til bevidstløshed, så lad os være det over for dem. Lad os tage imod disse mennesker med åbne arme.
På den anden side, skal vi ikke opbevare, hverken kriminelle indvandrere, eller udlændinge, som kommer til Danmark udelukkende for at begå kriminalitet.
Kriminalitet er et valg og ikke noget, man er tvunget til at begå. Derfor skal det have alvorlige konsekvenser.
Danske fængsler er ingen trussel for udenlandske kriminelle. Omgivelserne i danske fængsler er en direkte hån for de danske borgere, som har knoklet hele sit liv, betalt skat og i dag ligger flere timer i beskidt ble og spiser vakuumpakket mad.
Derfor skal alle de udlændinge, hvor der er mulighed for det, sendes til afsoning i sit hjemland. De fanger, hvor det ikke har været muligt at indgå en aftale om afsoning i hjemland, skal udvises lige umiddelbart efter afsoning.
Udlændinge, der modarbejder demokrati, menneskerettigheder eller er idømt en straf, skal ikke kunne opnå dansk statsborgerskab.
Det er på tide, at vores politikere vågner op og dropper berøringsangsten. Der skal ikke snakkes og loves mere og den uduelige dialog kan vi ligeså godt springe over. Der skal handles!