Ny rapport: Danske studerende er for dovne og dårlige – men universiteterne klamrer sig til status quo

healthjawn.com

Danske studerende er for dovne. Det fremgår af Kvalitetsudvalgets anden rapport, som netop er blevet offentliggjort. Ifølge rapporten bruger de studerende i gennemsnit 20 procent for lidt tid på deres studier.

 

Naturligvis er der mange studerende, der bruger den nødvendige tid, men specielt inden for humaniora og samfundsvidenskab bruger de studerende i gennemsnit alt for lidt tid på deres studier – også hvis man sammenligner med deres kolleger i andre europæiske lande.

 

I forhold til vores naboer bliver den gennemsnitlige danske student fra disse fagområder altså dummere, samtidig med at vi i Danmark aldrig har brugt flere penge på uddannelse og i øvrigt har verdens mest generøse uddannelsesstøtte.

 

Søforklaring

Stefan Larsen, der er næstformand i Danske Studerendes Fællesråd, udtaler til Politiken: ”Grunden til at de studerende bruger så lidt tid på deres uddannelse er, at man nogle steder får ned til fire timers undervisning om ugen.” Det er et ubegavet forsøg på at forklare den manglende arbejdsindsats.

 

Det fremgår nemlig også af Kvalitetsudvalgets rapport, at de adspurgte studerende på universiteterne i gennemsnit modtager 15 timers undervisning om ugen – og for professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelserne ligger gennemsnittet på 20 timers undervisning om ugen.

 

Yderligere bemærker (og dokumenterer) Kvalitetsudvalget i deres rapport, at ”en væsentlig del af de studerende efter eget udsagn ofte møder uforberedte op til undervisningen.”

 

Man kunne tilføje, at mange af de studerende, som rent faktisk dukker op til undervisningen, har problemer med at koncentrere sig og bruger tiden på for eksempel sociale netværk via pc eller mobil. Så jo, de danske studerende er for dovne!

 

Bedre optagelsesprocedure

For at få mere motiverede studerende foreslår Kvalitetsudvalget blandt andet, at man ændrer optagelsesprocedurerne til de videregående uddannelser, således at det ikke kun er et groft karaktergennemsnit, som er afgørende, men derimod udvalgte karakterer i kombination med optagelses-samtaler og -prøver.

 

Det har man brugt flere steder i årevis, og det virker meget bedre end den nuværende ”kvote 1”-model. Det simple karakterkrav udmærker sig kun ved at være dejlig nemt for universiteterne at administrere, men det er derfor, at det stadig er det mest udbredte.

 

Læs også
Justitsminister Søren Pape giver Den Korte Avis ret omkring indvandreres mange voldtægter – men vi har lige et par ting at sige til ministeren

Man ved det jo i forvejen

Kvalitetsudvalget har også tænkt sig frem til, at det nok ikke fremmer det faglige niveau, når universiteterne udelukkende betales efter, hvor mange studerende de optager, og hvor hurtigt de kommer igennem, således som det sker med det nuværende taxametersystem.

 

Som en nyhed, der kunne trække overskrifter i flere aviser i sidste uge, erkendte ledelsen for RUC, at taxametersystemet måske kunne føre til et lavere fagligt niveau, når universiteterne på den måde bliver betalt for at lade de studerende bestå. De fleste uden for universitetsledelserne havde nok luret den sammenhæng for længe siden. Men bedre sent end aldrig.

 

Nu venter uddannelsesministeren så på en rapport om taxametersystemet fra konsulentfirmaet Deloitte. Det er vanskeligt at forestille sig, at Deloitte skulle ligge inde med viden om taxametersystemet, som universiteter og ministerier ikke allerede har i forvejen.

 

Der er i øvrigt heller ingen overraskelser blandt resultaterne af Kvalitetsudvalgets fornuftige arbejde og ”konkrete anbefalinger til forbedringer af kvalitet og relevans” i de videregående uddannelser (jævnfør udvalgets kommissorium).

 

Men i begge tilfælde må skatteyderne nu til lommerne og betale ekstra for at få undersøgt de problemer, som universitetsledelserne får deres løn for at løse.

 

Alt skal forblive ved det gamle

Læs også
Chokrapport: Om 30 år kan hver femte indbygger i Østrig være muslim – Danmark bevæger sig i samme retning

Det mest nedslående er dog ikke, at regningen for en svag ledelse igen bliver tørret af på resten af det danske samfund. Det er derimod, at de mange anstrengelser og udgifter heller ikke denne gang vil føre til nogen væsentlige ændringer på universiteterne.

 

De lokale professionelle brokkehoveder i elfenbenstårnet er allerede i gang med at finde hår i suppen, så hele menuen kan blive kasseret, og tingene kan forblive ved deres gamle tilstand.

 

Den sædvanlige akademiske taktik for at sikre status quo går nemlig ud på at finde småfejl i et ellers fornuftigt ændringsforslag, kritisere det og påstå, at det kunne universiteterne selv have gjort eller gøre meget bedre – for derefter intet at foretage sig.

 

Den taktik har i hvert fald virket rigtig fint indtil nu. Det gør den sikkert også denne gang.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…