Regeringens udspil til gymnasiereform indeholder mange gode elementer, der styrker fagligheden. Desværre skæmmes udspillet af to afgørende mangler.
Alt for mange unge er indskrevet på landets gymnasier uden at blive ordentligt rustet til en videregående uddannelse.
Gymnasiernes faglige mangler rammer studenterne
Det ved vi, fordi tusindvis af studenter hver år må supplere deres gymnasieuddannelse med de fag, de ikke nåede at tage på tre år i gymnasiet, og som de skal bruge for at kunne læse videre. Nødvendigheden af at supplere med Gymnasial Supplering (GS) koster samfundet minimum 400 mio.kr. om året.
Desuden er der hvert år ca. 10 pct. af de nyudklækkede studenter, der ikke får brugt deres studentereksamen til en videregående uddannelse på f.eks. universitetet, som den jo ellers er tiltænkt at den skal bruges til. Alt for mange havner som ufaglærte og det er ikke hensigtsmæssigt.
Derfor har regeringen i flere tempi forsøgt at ændre vores ungdomsuddannelser.
Sidste år med en reform af erhvervsuddannelserne, som skulle gøre disse mere attraktive hos de mange unge, der af ren og skær rygmarvsrefleks vælger det almene gymnasium.
Og for nyligt med et udspil til gymnasiereform, der vil slanke antallet af fantasifulde gymnasielinjer, gøre undervisningen mere erhvervsrettet og stramme op på det faglige udbytte, bl.a. ved at gøre matematik på niveau B obligatorisk for alle undtaget de allermest sprogligt orienterede.
På Niels Brock synes vi, at gymnasieudspillet i sin grundform er positivt.
Det er godt, der kommer mere opmærksomhed omkring det faglige.
Vi har skærpet kravene
Vi indførte sidste år selv obligatorisk matematik B på vores handelsgymnasier, dels for at signalere at vi prioriterer fagligheden, og dels fordi b-niveau i matematik er minimumskrav på mange universitetsuddannelser.
Flere frygtede, at det ville få konsekvenser for vores optag, men tværtimod har vores fokus på faglighed vist sig at være enormt efterspurgt hos både studenter og forældre. I sommer blev vi på trods af – eller måske på grund af – vores krav om matematik B landets mest søgte gymnasium. Det er godt, at det krav nu bliver udbredt til alle landets gymnasier.
På to punkter er regeringens udspil dog alt for uambitiøst, hvilket ødelægger helhedsindtrykket i alvorlig grad.
Alt for lavt adgangskrav
For det første er det uambitiøst med et adgangskrav på 2 til gymnasiet.
Hvis man gerne vil have mere faglighed ind i gymnasierne, er man nødt til at signalere, at hér tager vi altså boglighed alvorligt. Et adgangskrav på 4 eller måske ligefrem 7 ville for alvor sende et signal til både de unge, deres forældre og ikke mindst lærerne i folkeskolen om, at de unge skal hænge i, hvis man vil have en så boglig ungdomsuddannelse som gymnasiet, der i virkeligheden er et for-kursus til en videregående uddannelse.
Stor forskelsbehandling
For det andet har regeringen ikke taget stilling til den tordnende uretfærdige forskelsbehandling, som foregår på det gymnasiale område.
Sagen er, at de almene gymnasier får langt mere betaling for at uddanne unge studenter, end man gør på handelsgymnasierne. På trods af, at begge uddannelser giver adgang til videregående uddannelser, og at underviserne på handelsgymnasiet har fået samme løn- og arbejdstidsvilkår som på de almene gymnasier, ja så er der fortsat ca. 11.000 kr. i forskel pr. elev pr. år.
Undervisningsminister Christine Antorini fastslog i november, at en del af forskellen er ubegrundet, men har ikke tænkt sig, at gøre det mindste for at udligne forskellen.
Der er allerede brug for en ny reform
Det er ikke bare besynderligt, men også paradoksalt, når man tænker på, at en del af hendes eget gymnasiereformsudspil handler om at bringe erhvervslivet tættere ind i undervisningen på de almene gymnasier. Noget erhvervslivet har været i mange år på handelsgymnasierne.
Gymnasiereformsudspillet indeholder mange gode elementer, der styrker fagligheden, men det manglende mod til at træffe beslutninger, der kan gøre ondt betyder, at vi allerede har brug for en ny reform, inden den kommende er vedtaget. Det er ikke godt nok.
ANYA ESKILDSEN
Adm.direktør / CEO
NIELS BROCK
