Næsten alle kyllinger er halal-produkter, andre fødevarer er det – og nu er turen kommet til … vingummibamser fra Haribo

facebook

I et almindeligt supermarked er det nu næsten umuligt at opdrive en kylling, der ikke er slagtet efter islamiske halal-metoder – ledsaget af bønner til Allah og med forringet dyrevelfærd.

 

Nu følger lakrids- og vingummifabrikanten Haribo trop med halal-producerede vingummibamser med videre. De sælges dog foreløbig udelukkende i kiosker, der ejes af indvandrere. Det skriver Metroxpress.

 

Ifølge avisen er det samtlige vingummiprodukter, der nu sælges med det certificerede halalmærke med halvmåne og stjerner fra det tyrkiske flag, som er anbragt stort og dominerende på posernes forside.

 

Bliver produceret i Tyrkiet

Vingummierne bliver produceret på Haribos fabrik i Tyrkiet, hvor svinegelatinen er fjernet og erstattet af oksegelatine og dermed halal-godkendt af ”Islamic food research centre Asia.”

 

De indvandrekiosker, som herhjemme sælger halal-vingummierne, køber dem ifølge Metroxpress via en dansk grossist, som parallelimporterer dem fra fabrikken i Tyrkiet, hvorefter der klistres dansk deklaration på posen.

 

Et ringere produkt

Oksegelatinen giver et ringere produkt, og Haribo oplyser, at de poser, som findes i de almindelige danske butikker, fortsat er med svinegelatine.

 

”Man får med svinegelatine et helt specielt bid og en dejlig konsistens, som vi er så berømte for. Det får man kun ved at bruge svinegelatine,” siger en medarbejder i Haribos danske laboratorium til Metroxpress.

 

Ikke et generelt behov i Danmark

I Haribo mener man således ikke, at der i Danmark er et generelt behov for halalmærkede vingummibamser.

 

”Vi har ikke vurderet, at der i Danmark er efterspørgsel efter et sortiment i halaludgave, men det har andre, og det er fint nok,” siger Alan Pedersen, key account manager hos Haribo i Danmark, til avisen.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

At der tilsyneladende til gengæld er en europæisk efterspørgsel fremgår af posernes bagside, hvor der på engelsk, hollandsk, fransk og tysk oplyses, at der ikke er brugt svinegelatine eller andre former for svineprodukter i posens indhold.

 

Kommer der en dag halal-bamser i alle vingummiposerne?

Foreløbig er der altså tale om, at det særlige islamiske Haribo-produkt er rettet specifikt mod en muslimsk kundekreds, mens man fortsætter med de svinebaserede vingummibamser til resten af  markedet i Danmark.

 

Spørgsmålet er så, om udviklingen efterhånden vil gå samme vej som for eksempel med kyllingerne. I dag er de normalt halalslagtede.

 

Det er lettest og billigst for slagterierne at producere det hele efter én metode. Og så har man simpelt hen lavet en kold beregning: Det er nemmere at få ikke-muslimske danskere til at spise halalkød – især fordi man ikke mærker det med ”halalslagtet” – end det er at få muslimer til at spise noget, som er urent ifølge islam.

 

Foreløbig siger Haribo, at vingummibamser lavet på svinegelatine har en særlig god konsistens, som man vil holde fast i.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Lad os se, om det forbliver sådan. Eller om man ”for nemheds skyld” ender med at producere alle vingummierne uden brug af svinegelatine – og med bønner til Allah.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…