De ville ikke tolerere spiritus i deres område – så de tog hans flaske og smadrede hans øjenhule

Video og billeder: Metropolitan Police

I visse dele af London har man kunnet opleve grupper, der kalder sig selv ”muslimske patruljer”. De prøver at sætte sig på et område og diktere folk, som befinder sig der, at de skal følge islamiske regler.

 

De påtaler det for eksempel, hvis kvinder ikke er passende påklædt. Og frem for alt er de meget nidkære med at forhindre, at folk drikker spiritus i deres nærhed. Den Korte Avis har bragt artikler om disse ”patruljer”.

 

I øjeblikket kører en retssag i London, der drejer sig om en gruppe på fem unge mænd, som er tiltalt for et særdeles groft overfald på en amerikansk turist. Tilsyneladende fordi han drak spiritus af en flaske (Jägermeister), mens han gik på gaden med en ven.

 

Voldsmændene proklamerede sig ikke som en ”muslimsk patrulje”. Men noget tyder på, at de var ude i det samme ærinde: at slå hårdt ned på en mand, der drak spiritus i deres nærhed.

 

Det kom til at koste turisten en knust øjenhule og andre alvorlige kvæstelser.

 

Overfaldet

Francesco Hounye havde kun været i Storbritannien i tre dage, da han sammen med en ven gik igennem Shadwell i Østlondon, et indvandrertæt område.

 

Han havde flasken i hånden, da de to gik forbi fem unge mænd, som fulgte efter dem. Man kan se det på overvågningsvideo længere nede.

 

I retten kom det frem, at de to venner oplevede gruppen som truende, så de gik videre. Men de fem fortsatte med at forfølge dem, og derfor stoppede de to venner op i et forsøg på at tale med dem.

 

 

Men de blev omringet. Man kan se en af forfølgerne tage fat i Hounyes skulder. Andre griber ham bagfra og flår flasken ud af hånden på ham. Derefter bliver flasken hamret i hovedet på ham.

 

Hounye forsøger at flygte, men han bliver grebet, slået og sparket, så han til sidst falder. Et spark rammer ham i hovedet med stor kraft, mens han ligger krøbet sammen.

Først da en forbipasserende greb ind, løb voldsmændene deres vej.

 

Hounye lå tilbage med en smadret øjenhule og andre alvorlige skader i hovedet og på kroppen (se billeder). Bagefter var han så rædselsslagen, at han ikke turde gå uden for en dør i London, og siden rejste han tilbage til Florida.

 

De fem gerningsmænd

I retten er de fem angribere tiltalt for grov legemsbeskadigelse.

 

De fire af dem – Shaleem Uddin, Kamrul Hussain, Shahdat Hussain og Massom Rahman – erkender, at de har forårsaget grov legemsbeskadigelse. Den femte – Samad Uddin – hævder, at han må være blevet forvekslet med en anden.

 

Retssagen fortsætter. Foreløbig er intet oplyst om motivet til det meget grove overfald. Men én ting synes klart: De fem ville ikke tolerere, at Hounye drak spiritus i deres område.

 

Her er en klar parallel til de ”muslimske patruljer”, som tidligere har været omtalt. De fem har dog åbenbart ikke brugt denne betegnelse.

 

Men det gjorde ingen forskel for Francesco Hounye.

 

Kilde: Daily Mail

 

 

 

Del på Facebook