Munter vin til grå dage

PR

Novembers gråvejrsdage er ikke lige katalysatoren, der skaber tøjlesløs munterhed. Der må andre igangsættere til for at holde det gode humør højt. Et godt glas vin for eksempel, og her er mulighederne nærmest uendelige. Se blot nedenfor, hvor der bringes et udvalg af gode dråber, som ud over at kunne bryste sig af god kvalitet også uden blusel kan prale af at være alle de kroner, som de koster, 100 pct. værd.

 

Hvidvin

Azienda Agricola Monte del Frá, 2012 Cà del Magro, Custoza Superiore DOC, Verona, Italien – Normalpris 135 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker. Vingården ligger 15 km fra Verona og har været i gang siden 1400-tallet. En interessant og yndig feminin vin fremstillet på ikke mindre end 8 forskellige druesorter: Garganega, Trebbiano, Toscana, Tocai, Friulano, Chardonnay, Riesling og Sauvignon Blanc. I næsen nydes en pallet af citrus og fersken, og i munden opleves en flot symbiose mellem lokale og internationale druer.

Importør: Propperiet, Brædstrup. www.propperiet.dk

 

Torre de’ Lancia, 2013 Bianco Fuoco, Salento IGT, Apulien, Italien – Normalpris 64,95 kr. – Tilbudspris 199 kr. ved køb af 6 flasker i SuperBrugsen (og i Kvickly i uge 48). En behagelig dagligvin, der både kan drikkes som aperitif og som ledsager til grøntsagssupper og salater. Den har en indbydende duft af vilde roser og bananer og er rund og blød i munden.

Importør: Coop, Albertslund. www.coop.dk

 

Rødvin

Azienda Agricola Odoardi, 2011 G.B., Calabrien IGT, Italien – Normalpris 250 kr. – Tilbudspris 225 kr. og frit leveret ved køb af 6 flasker. Giovan Batista Odoardi er en af de tunge vinproducenter i det syditalienske Calabrien. Hans marker er beplantet med ældgamle, lokale Magliocco, Gaglioppo, Nerello Cupuccio og Greco Nero vinstokke. Resultatet i flasken er en vin, hvis duft nærmest giver en uppercut, og en smag med en enorm rigdom af frugt, som bare bliver hængende længe i smagsløgene.

Importør: Vinslottet, Greve. www.vinslottet.nu

Glaetzer Wines, 2012 Bishop, Barossa Valley, South Australia, Australien – Normalpris 299 kr. – Tilbudspris 249 kr. Bishop var Judith Glaetzers pigenavn. Hun startede familiens vinbrug i Barossa-dalen, så vinen her er sønnen Bens hyldest til sin mor. Den er fremstillet på 100 pct. Shiraz-druer, som er høstet på kultmarkerne Ebenezer. Der er aromaer af lakrids og mokka i næsen og opulente noter af frugt i munden, hvor den opleves som yderst velafbalanceret og fløjlsagtig.

Importør: Vinens Verden, Odense Syd. www.wine.dk

 

Læs også
Nirvana-vine fra franske Côte-Rôtie

Zenato Azienda Vitivinicola, 2010 Ripassa, Valpolicella Ripasso Superiore DOC, San Benedetto, Veneto, Italien – Kampagnepris 199,95 kr. Vinen her har mange fællestræk med Amarone, og det hænger sammen med, at den unge Valpolicella-vin blandes med de tørre rester fra Amarone-produktion og gærer sammen med dem. Herved opnås lidt højere alkoholprocent og en mørkere farve samt mere komplekse aromaer. En superflot vin af høj klasse.

Importør: Theis Vine, Skovlunde. www.theis-vine.dk

 

 

Costers del Priorat, 2013 elios, Priorat DOQ, Tarragona, Catalonien, Spanien – Normalpris 159 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker. Vinhuset hører blandt de bedste i Priorat-området, og denne vin er sat sammen af 50 % Carinyena, 25 % Gamatxa, 20 % Cabernet og 5 % Shyrà druer. Der er en ren frugtsmag, der fuldendes af et strejf af mineraler, og en bedre vin fra området fås næppe. Som ledsager til kamsteg er den eminent.

Importør: D’Wine, Aalborg. www.d-wine.dk

 

Azienda Agricola ”Le Ragose”, 2010 Le Ragose Ripasso, Valpolicella Classico Superiore DOC, Negrar, Veneto, Italien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 250 kr. for 3 flasker. (Forhandler: se: www.vinikassevis.dk). Igen en elegantier, der er lavet ved at hælde Valpolicella vin på fade, hvor der er gæret Amarone, og hvor skaller og frugtkød er ladt tilbage. Bag dette mesterstykke står vinmagerne Marco, Arnoldo og Paolo Galli.

Importør: Vinikassevis, Valby. www.vinikassevis.dk

 

Læs også
Vin til det spæde forår

Château Lamothe-Vincent, 2012 Heritage, Bordeaux ABSC, Montignac, Bordeaux, Frankrig – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 99 kr. ved køb af 6 flasker. Slottet har siden 1920 produceret en lang række topvine, som er blevet belønnet med hæder både hjemme og på den internationale vinscene. Bouquet’en er fyldt med blommer, solbær, lakrids, chokolade og vanilje. Munden fyldes elegant med velafbalanceret vin, der topper i en lang fløjlsagtig eftersmag. En elegant match til lam og røde bøffer.

Importør: Andrup Vin, Esbjerg. www.andrupvin.dk

 

Cantina Bosco del Merlo, 2011 Roggio dei Roveri Riserva, Lison Pragmaggiore DOC, Veneto, Italien – Normalpris 149 kr. – Tilbudspris 115 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er lavet på den sjældne drue, der hedder Refosco del Peduncolo Rosso, og som man først begyndte af lave vin på i 1980’erne. Den er fremstillet efter Amarone-metoden, hvor druerne høstes sent og derpå tørres, før gæringen sættes i gang. Det er en rigtig gæstevin til oksemørbrad.

Importør: Haller Vine, Middelfart. www.hallervine.dk og www.vinogvin.dk

 

 

Viña Tarapacá, 2012 Cabernet Sauvignon Gran Reserva, Maipo Valley, Chile –

Normalpris 129,75 kr. – Tilbudspris 99,75 kr. i november og december. Skjold Burne-kæden har valgt denne som årets eksklusive Julevin, og flot er den. Duften er typisk Cabernet Sauvignon med masser af solbær og brombær plus et strejf af vanilje. Smagen fra den dybrøde vin er silkeblød, men så kraftig, at den kræver mad som ledsager. Gåse- eller anderilette kunne være et forslag.

Læs også
Ikoniske vine fra Toscana

Importør: Skjold Burne, Brøndby. www.skjold-burne.dk

 

Azienda Agricola Monica Moretti, 2013 Sultana, Terre Siciliane Igt, Sicilien, Italien – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 79 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen er fremstillet på Nero d’Avola-druen, som er Siciliens mest udbredte. Den er mørk som en kældergrav og før den hældes i glasset, skal den dekanteres på den hårde måde. Det vil sige, at man skal pladre den over i en anden beholder, så den får luft. Når det er gjort, har man en fuldgod ledsager til pastaretter.

Importør: Gallovini, Vejle. www.gallovini.dk

 

Familia Zuccardi, 2011 Zuccardi Q, Valle de Uco, Mendoza, Argentina – Normalpris 124 kr. – Tilbudspris 89,95 kr. ved køb af 6 flasker. Druerne er Cabernet Sauvignon og kommer fra smålodder, hhv. Gualtalary og La Consulta, der ligger i 1250 og 1060 meters højde. Resultatet af de barske påvirkninger er en dyb purpurrød vin fuld af aroma fra vilde røde og sorte bær. I munden føles elegance og balance. Den kan drikkes nu med stor fornøjelse, men kan sagtens tåle lagring i de næste fem år.

Importør: Jysk Vin – det gode glas, Randers. www.jyskvin.dk

 

Bodegas Condado de Haza, 2010 Tinto Crianza, Ribera del Duero, Spanien – Kampagnepris 89,95 kr. ved køb af 12 flasker. Vinen, der er lavet på Tempranillo druer, er et nyt bevis på, at ejeren og vinmageren, Alejandro Fernandez, stadig kan trylle med råvarerne og få det maksimale ud af dem. Siden 1970’erne har han systematisk opkøbt de bedste vinmarker i området, og i 1972 etablerede han vingården Pesquera. I 1985 fik han yderligere fingrene i 80 hektarer marker ved landsbyen Haza, og i dag betragtes han nærmest som kongen af Ribera del Duero.

Læs også
Vin til forårets pris

Importør: Philipson Wine, Kokkedal. www.philipsonwine.com

Domaines Paul Mas, 2013 Vignes de Nicole, Pays d’Oc IGP, Pezenat, Valle de Herault, Frankrig – Kampagnepris 89,95 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 86 41 96 00. Denne sydfranske vin er skruet sammen af Cabernet Sauvignon og Merlot druer og er et eksempel på, hvorfor vinene langs den franske middelhavskyst er så populære og nemme at sætte sammen med mad på alle niveauer. Mere end 100 års erfaring med vinmageri smages i hver dråbe.

Importør: Amka, Randers. www.amka,dk

 

Domaine Santa Duc, 2011 Les Quatre Terres, Côtes du Rhône ACRC, Frankrig –Normalpris 109,75 kr. – Tilbudspris 89,75 kr. ved køb af 6 flasker. Vinen hedder Quatre Terres, fordi den kommer fra fire forskellige voksesteder i det sydlige Rhône:

 

Vacqueyras, Rasteau, Roaix og Seguret. De håndplukkede druer fordeler sig på 70 % Grenache, 25 % Syrah og 5 % på Cinsault og Carignan. Smagen er kraftig og velafbalanceret, og i forbindelse med mad er den velegnet til stort set alt – ikke mindst den, der serveres i forbindelse med Jesus’ fødselsdag.

Importør: Bichel Vine, Hjortshøj. www.bichel.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…