På Motalavej i Korsør har unge muslimer udøvet trusler, hærværk og angreb på politi, brandfolk, naboer og butikker. Et værested for psykisk sårbare borgere er blevet nød til at lukke på grund af omfattende problemer med chikane af værestedets brugere.
Nu bliver den lokale imam, Mohamad Abdulraman, gjort til en slags talsmand for områdets muslimer – fædregruppen og forældrene til de ´adfærdsvanskelige´ unge.
Selvfølgelig har nogle voksne vidst noget
Forleden gik Mohamad Abdulraman så på TV Øst, hvor han fortalte, at alle forældrene tager afstand fra de unges adfærd, og at det nu vil blive stoppet. Ifølge imamen er der tilsyneladende ingen, som har vidst, hvad de unge gik rundt og lavede:
”Når dit barn går sammen med kammerater, ved du ikke, hvad han laver, selvfølgelig!”
Det er muligt forældrene ikke kender nøjagtigt til de unges gøren og laden, men at påstå at ingen ved noget, er naturligvis ikke sandt. Det er absurd, at offentligheden gang på gang skal lægge øre til den form for undskyldning.
Der er dog det rigtige i, hvad Abdulraman siger, at mange indvandrerforældre lader drengene passe sig selv uden for hjemmet. Forældrene har ikke opsyn med, hvor de befinder sig, og hvad de laver. Ofte er det også bekvemt, at de største børn, altså drengene, er ude af hjemmet, fordi familierne er store.
Hvor lærer de, at danskere er nogle svin?
Desværre er forældrenes opsyn og interesse for drengenes gøren og laden ikke det eneste, der skal til for at gøre Motalavej og mange andre boligområder trygge igen. Man er også nødt til at tale om holdningerne til danskerne. Hvorfor bliver der råbt ”danskersvin” og ”luderkælling” efter fredelige mennesker, som passer sig selv?
En ældre mand i Vollsmose blev stærkt handicappet, fordi en gruppe arabiske drenge syntes, at det var sjovt at trampe på ham. Hvorfor er det altid danskerne det går ud over? Hvorfor kunne de ikke drømme om at røve og banke de gamle indvandrere med bedekæder og tørklæder?
Hvor lærer børnene og de unge, at danskerne er nogle svin? Er det hjemme i familierne eller i de religiøse miljøer, for eksempel i koranskolerne?
Og hvorfor er det den samme dårlige retorik man hører fra øst til vest, og i hele Europa i øvrigt?
Allahs fjender
Man kan ikke svare på det uden at forholde sig til, hvordan muslimer lærer at se på ikke-muslimer.
Det er et faktum at størstedelen af islams lære handler om, hvordan muslimer skal forholde sig til dem, som ikke vil underkaste sig islam – den eneste sandhed. De er Allahs største fjender og de værste af de levende, værre end aber og svin.
Muslimernes helligste bog er Koranen. Her erfarer muslimen, at de vantro bærer en sygdom i hjertet. Som om det ikke var nok, hedder det, at Allah gør dem mere syge. (Sura 2, vers 10)
Mange muslimer er søde og venlige mennesker, der enten ikke kender disse skriftsteder eller vælger at ignorere dem.
Men en imam er naturligvis først og fremmest loyal mod den hellige bog og Allahs vilje. Så selv om imamen på Motalavej sikkert kunne dæmpe ”urolighederne” for en stund, vil han efter al sandsynlighed indpode de unge muslimer nogle holdninger til de ”vantro”, der i sidste ende kun vil gøre tingene værre.
Væk med flosklerne
Ifølge Abdulraman ønsker forældrene som alle andre forældre, at børnene kommer godt i vej med job og gode uddannelser. Så kan det undre, hvorfor pokker man ikke begynder at interessere sig for, om børnene dygtiggør sig. Alle og enhver, også indvandrere, ved jo, at der skal ydes en indsat, hvis man vil blive til noget hæderligt!
Der ER et stykke vej endnu, før vi når franske tilstande, hvor 1.198 biler blev brændt af nytårsaften (40.000 om året). Men hvis vi ikke får barberet alle de intetsigende floskler væk og får talt om forholdene som de er, så går det den gale vej.
Imamen på Motalavej vil rundt og tale med naboerne for at høre, om de vitterlig føler sig så utrygge, som medierne giver indtryk af. Man må håbe, han husker at besøge dem, som er målet for de unges hærgen, nemlig danskerne og de andre ikke-muslimer.