Morten Messerschmidt: Tag magten fra EU-domstolen og lad Danmark bestemme mere selv

Fotograf: Carsten Lundager
Morten Messerschmidt (Arkivfoto: Dansk Folkeparti)

I går bragte Den Korte Avis en længere artikel med Jeppe Kofoed fra Socialdemokratiet i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet på søndag. I dag bringer vi interview med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, og onsdag kommer turen til Venstres Ulla Tørnæs.

 

Vi har spurgt de tre spidskandidater om deres syn på den meget omtalte velfærdsturisme, EU-domstolens magt og endelig den europæiske patentdomstol, som befolkningen også skal beslutte, om Danmark skal tilslutte sig, i forbindelse med valget. Vi har også bedt de tre kandidater fortælle, hvordan et ideelt EU ser ud for dem.

 

Dagens kandidat er som nævnt Morten Messerschmidt, der første gang blev valgt til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti i 2009 med over 284.000 personlige stemmer. Morten Messerschmidt er tidligere assistent for europa-parlamentariker Mogens Camre og har siddet i Folketinget fra 2005-2009. I Folketinget har han blandt andet været Dansk Folkepartis EU-ordfører.

 

Danmark skal have et velfærdsforbehold

Velfærdsturisme har været meget debatteret i det sidste års tid og dækker over, at især arbejdstagere fra andre EU-lande relativt let og hurtigt kan få adgang til danske velfærdsydelser og overførselsindkomster som for eksempel boligsikring, SU og børnecheck. Kritikere mener, der skal være mulighed for nationale optjeningsregler, mens forsvarerne agiterer for ligebehandling af danskere og europæere med bopæl i Danmark.

 

Morten Messerschmidt hører til blandt kritikerne og er stærkt imod, at man som udenlandsk arbejdstager med EU-retten i hånden kan modtage velfærdsydelser på lige vilkår med danske statsborgere:

 

”Min overordnede tilgang er, at jeg synes, det er forkert, at sociale ydelser bliver til en del af det kompendium af rettigheder, man får som vandrende arbejdstager. Hvis man udnytter reglerne i traktaten om at søge arbejde i andre lande, så må man besinde sig på de regler, der nu engang gælder i det land, man får arbejde i – uafhængigt af, hvad EU-retten siger,” fastslår Morten Messerschmidt.

 

Det skal altså være Folketinget, der suverænt bestemmer, om og i hvilket omfang tilrejsende EU-borgere kan få adgang til den danske velfærd. For at det kan lade sig gøre, er der ifølge spidskandidaten for Dansk Folkeparti brug for, at Danmark får noget af den afgivne suverænitet tilbage og vedtager et egentligt velfærdsforbehold:

 

”Jeg finder, at et velfærdsforbehold vil være rigtigt, fordi det ligesom de andre forbehold vil kunne sætte værnsregler op, der engang for alle siger, at det er Folketinget og ikke EU-myndigheder, som afgør, hvem der skal have udbetalt sociale ydelser i Danmark, hvornår og under hvilke vilkår. Hvis så et flertal af Folketingets medlemmer mener, at alle danske sociale ydelser skal stå til rådighed for vandrende arbejdstagere i Danmark, så må de jo søge at finde et flertal for det.”

 

 

Socialdemokraternes forslag er spil for galleriet

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Morten Messerschmidt anser det ikke for realistisk kun at gå EU-vejen for at få gjort op med flere af de forordninger og EU-domstolens udvidende fortolkninger, der gør det muligt for EU-borgere at modtage sociale ydelser i Danmark. Det foreslog den socialdemokratiske spidskandidat Jeppe Kofod ellers i går i Den Korte Avis. Morten Messerschmidt mener imidlertid ikke, at det er en tilstrækkelig løsning:

 

”Den eneste årsag til, at Socialdemokraterne kommer med det her, er, at der er valgkamp. Hvis man ikke er villig til at tage et opgør med traktaterne, så har man heller ikke vilje til reelt at gøre noget ved det her problem. Og det er derfor, at Jeppe Kofods og de øvrige unionspartiers såkaldte løsningsforslag mere er et spil for galleriet, end det reelt er politik,” fastslår Morten Messerschmidt.

 

Han klandrer samtidig Socialdemokraterne for at bære ansvaret for, at problemet med velfærdsturisme overhovedet er opstået:

 

”Sagen er, at Socialdemokraterne i 2004 gav mandat til den forordning vedrørende udveksling af sociale ydelser, der udgør hovedproblemet i dag. De har stemt for alle reglerne om vandrende arbejdstagere, de har stemt for unionsborgerskabet i traktaten, direktiverne og så videre. Jeg har absolut ingen tillid til, at Socialdemokraterne vil kunne løfte denne her opgave, al den stund at de bærer hovedansvaret for, hvor vi befinder os i dag”.

 

Tag magten fra EU-domstolen

EU-domstolens magt har mange gange været kritiseret, fordi dens dommere har en udstrakt grad af frihed i forhold til at fortolke, hvad der hører under EU-retten. Derfor er domstolen blevet beskyldt for at være politisk.

 

For eksempel var det en dom fra EU-domstolen i 2013, der betød, at studerende fra andre EU-lande med et arbejde ved siden af studierne ikke kan nægtes SU under et ophold i Danmark (su.dk).

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

Morten Messerschmidt er ligesom Jeppe Kofod meget kritisk over for EU-domstolen: ”Jeg har skrevet en bog om EU-domstolen, der udkom sidste år, som beskriver, hvordan domstolen helt konsekvent i forhold til blandt andet socialpolitik og udlændingepolitik har haft det som et ønske at indfortolke stadigt flere områder som en del af EU-retten,” siger han og fortsætter:

 

”At efterlade så store huller i lovgivningen, som man har gjort, uden at bemyndige medlemslandene til at udfylde disse huller, er simpelthen så uansvarligt, som noget kan være. Det er den uansvarlighed, som har ført til, at domstolen så kan gå videre og videre og bringe os, hvor vi er i dag.”

 

Morten Messerschmidt understreger derfor igen, at Danmark ikke kommer uden om at tage et opgør med traktaterne, hvis vi vil komme for eksempel problemet med velfærdsturisme med livs:

 

”EU er i dag en form for social union, al den stund at EU-domstolen fuldstændigt frit kan indfortolke de sociale rettigheder i traktaten, som dommerne måtte ønske. Man har overdraget den beføjelse fuldstændigt hovedløst til Kommissionen og til domstolen selv at sætte grænsen for, hvad EU’s magt er. Det er hovedproblemet med den måde, EU-traktaten er lavet på: det ikke er medlemslandene, der har retten til at sige fra – EU-domstolen i sig selv fortolker løbende, hvad der skal inkluderes i EU-retten.”

 

 

Nej til EU’s Patentdomstol

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet skal befolkningen også tage stilling til, om Danmark skal gå med i den fælles EU-Patentdomstol. Tilhængerne argumenterer for, at det vil blive enklere og billigere for virksomheder og opfindere at søge patent, mens modstanderne blandt andet kritiserer, at Danmark igen vil skulle afgive suverænitet, og at små og mellemstore virksomheder kan blive presset.

 

Morten Messerschmidt opfordrer til, at man stemmer nej til EU-Patentdomstolen. Fordelene ved at stå uden for er ifølge ham væsentligt større, end de er ved at gå med i den fælles patentordning:

 

”Hvis vi stemmer ja, betyder det, at et fælles EU-patent vil gælde i 26 EU-lande, herunder Danmark, med den konsekvens, at hvis der afsiges en dom et eller andet sted i unionen, så har den umiddelbar virkning også i Danmark. Det betyder, at hvis danske virksomheder tegner et EU-patent, så skal de være klar til at forsvare det i alle de lande, som er med i den fælles EU-patentordning”, siger Morten Messerschmidt.

 

”Hvis Danmark til gengæld står udenfor, vil danske virksomheder stadig kunne tage et EU-patent, der så gælder i de 25 lande, som er med – det vil sige, at det under alle omstændigheder bliver nemmere, enklere og billigere at få en patentbeskyttelse i de pågældende 25 lande. Men man vil ikke kunne miste sin patentbeskyttelse i Danmark ved andet end de danske domstole”.

 

Et nej udelukker altså ifølge Morten Messerschmidt ikke, at danske virksomheder stadig vil kunne opnå fordelene ved det fælles EU-patent – de vil bare være sikret en ekstra retsgaranti:

 

”Stemmer vi ja, skriver vi under på en blankocheck. Jeg mener, at særligt de små og mellemstore virksomheder, de enkelte borgere og private opfindere alt andet lige vil have en ekstra fordel ved og krav på at få deres sag behandlet ved de danske domstole. Det kloge er at stemme nej og se, hvordan det her EU-patent udvikler sig. Hvis vi stemmer nej, kan vi altid på et senere tidspunkt tilslutte os”.

 

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

EU skal være et fleksibelt samarbejde

Hvordan forestiller Morten Messerschmidt sig så, at et ideelt EU kunne se ud? Ifølge Messerschmidt ville det først og fremmest være et EU, hvor landene har en højere grad af national selvbestemmelse på flere centrale områder – et EU i flere hastigheder, om man vil:

 

”Jeg ønsker en model à la dén, som den britiske premierminister David Cameron har beskrevet: et fleksibelt Europa, hvor der er en kerne af områder, som alle er med i – det kunne være det indre marked med fokus på handel, tjenesteydelsernes, kapitalens og varernes fri bevægelighed, men hvor landene har mulighed for at stå uden for dele af samarbejdet. Det kunne så for eksempel være på det sociale område, ved at vi får et velfærdsforbehold, og det kunne være på udlændingeområdet. Det kan vi ved at få et fleksibelt samarbejde, som Cameron taler om”.

 

EU skal altså ud fra den betragtning bestå af et fælles fundament, men med langt mere frihed for de enkelte lande til selv at afgøre, hvilke dele af det øvrige samarbejde de derudover vil være en del af:

 

”Der må selvfølgelig være en kerne af elementer som er obligatoriske. Det mener jeg skal være koncentreret omkring det indre marked – det, der var grundideen med EF. Men alt det, der er kommet oven på af bløde politiske områder, skal der være mulighed for kapitel for kapitel i traktaten at stå uden for,” understreger DF’s spidskandidat Morten Messerschmidt.

 

I morgen bringer vi interviewet med Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs her i Den Korte Avis.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…