Der er næppe mange lande i verden, der ikke med gru har observeret det nyudråbte khalifats bestialske fremfærd i det nordlige Irak og i Syrien.
Da mange af de bosiddende islamister i de vestlige lande med stor entusiasme er rejst af sted for at deltage i grusomhederne, er befolkningerne med rette chokerede ved udsigten til, at disse blodtørstige skabninger skal vende tilbage til vores lande.
Men der er skam nogle, der tager et fremtidsperspektiv med terror og andre former for uhyrligheder med knusende ro.
De skal nægtes adgang
Lene Espersens (C) kom den 27. august på TV kom med forslag om, at mennesker, der har opholdstilladelse i Danmark og rejser til Syrien/Irak for at få terrortræning og arbejde for Islamisk Stat og andre terrororganisationer, skal nægtes adgang til Danmark igen.
Men Pernille Skipper (Ø) mente ikke, at et sådant forslag har gang på jord.
Hvert forslag fra Lene Espersen til beskyttelse af befolkningen blev skudt ned: ”Næh, det kan vi ikke” – ”Næh, det har vi prøvet før” – ”Næh, det nytter ikke noget”.
Med EU, FN, Menneskeretsdomstolen og diverse konventioner in mente, prøvede Skipper med sine reaktionære besværgelser at stoppe Espersens ”visioner”, som hun nedladende kaldte forslagene.
Politikerne er jo bundet på hænder og fødder, fordi disse organer bestemmer, hvilken lovgivning der kan vedtages i Danmark. Så alle kan blot sætte sig ned med foldede hænder og vente på, at rædslerne skyller ind over landet.
Tag passet fra dem
Lene Espersens forslag om at tage passet fra dem, der har dansk pas, hvis der var mistanke om, at de var på vej til Syrien, faldt skam ikke i god jord hos Skipper. Det var nytteløst, for man kan jo rejse overalt uden pas.
Nu ved jeg ikke rigtigt, hvordan man kommer med et fly uden et pas, men Pernille Skipper har måske slet ikke tænkt på denne moderne rejseform, men i stedet på en tur ned gennem Europa på landjorden pr. tog, bil eller cykel. Så opstår problemet først, når man forlader Europa og skal finde et sted, hvor man kan krydse grænsen mellem Europa og Mellemøsten. Turen går sædvanligvis den modsatte vej, hvilket beviser, at hvor der er en vilje, er der en vej. Besværligt bliver det dog unægtelig.
Pernille Skipper indvendte endvidere, at dét at nægte islamister, der har været på træningslejr i terrorisme, indrejse igen til Danmark, hvis de er født og/eller opvokset i Danmark, ikke er muligt. Det har Højesteret én gang for alle slået fast.
Er man født/opvokset i Danmark, er det lige så godt som et guldrandet rødbedepas. Forbrydere behøver slet ikke statsborgerskab. Alene ved deres tilstedeværelse i vores land har de vundet hævd på at slå sig ned til evig tid.
Tag statsborgerskabet fra dem
Da Espersen fremturede og oven i købet foreslog, at man skulle se på, om det ville være muligt at fratage (potentielle) terrorister deres danske statsborgerskab, blev det næsten for meget for Skipper. Sikke dog en idé. Og hovedrystende huskede hun Espersen på, at vi slet ikke må gøre folk statsløse og satte derefter trumf på: Danmark har jo ratificeret Statsløsekonventionen.
Og jo tak. Det ved vi vist alle. Statsløsekonventionen er blevet vores alle sammens smertensbarn. Smuk utopi, men aldeles håbløs i det virkelige liv. Ikke alene har Danmark som ét af meget få lande i verden ratificeret konventionen, men den følges tillige slavisk uden anvendelse af den meget vide fortolkningsret, som alle medlemsstater har i forbindelse med konventioner. Danmark er klassens duks.
Når selv en PET-mistænkt kan opnå dansk statsborgerskab, forstår man, hvor miseren ligger begravet.
Begår en etnisk minoritetsperson forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og altså er til fare for staten Danmark (og dermed hele befolkningen), kan personen i henhold til Indfødsretslovens § 8 B ved dom frakendes et opnået statsborgerskab, medmindre personen dermed bliver statsløs.
Men der er en undtagelse, nemlig § 8 A:
Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.
Ikke noget med undtagelse for statsløse her. En sådan skelnen virker fuldstændig absurd.
Der er altså ifølge loven ingen problemer med at skille os af med en sølle svindler, mens den forpligter os til at beholde voldtægts- og narkoforbrydere, bandeledere, røvere, voldsmænd, terrorister m.v., hvis de bliver gjort statsløse ved at få fradømt deres danske statsborgerskab.
Hvis man vælger at blive forbryder i et fremmed land, så er statsløshed en erhvervsrisiko, som forbryderne selv må tage ansvaret for. De bliver jo heller ikke på nogen måde dårligere stillet, end før de kom hertil. De er indrejst i Danmark fra deres fædreland, hvor deres familier igennem generationer har boet. Så forbryderne har ingen problemer med at rejse tilbage til deres fædreland og – i stedet for blot at holde den årlige ferie – bosætte sig dér.
Den korte meningsudveksling mellem Konservativt Folkeparti og Enhedslisten viser os, at medmindre flere partier viser rettidig omhu og vil sætte alt ind på at beskytte staten og befolkningen mod en bestialitet, vi ellers indtil videre kun har kunnet gyse over, mens vi ser TV, så lover det ikke godt for fremtiden.
