En 18-årig somalier voldtog i 2012 en 10-årig pige og forsøgte det samme med hendes 9-årige veninde. Desuden tvang han en 17-årig pige til oralsex. Han fik en fængselsdom, men slap for udvisning i Vestre Landsret.
Tre unge palæstinensiske brødre mishandlede og torturerede i 2013 en palæstinensisk mand, der var interesseret i deres søster. Blandt andet fik han dele af det ene øre skåret af. De fik en fængselsdom, men slap for udvisning i byretten i Odense.
Dette er blot eksempler på en stribe af sager med udenlandske statsborgere. De har begået forbrydelser, som egentlig skulle sende dem ud af landet. Men de er sluppet under henvisning til deres menneskerettigheder.
Forbryderne beskyttes mod udvisning
Thorning-regeringen har gjort det lettere for udenlandske kriminelle at slippe for udvisning ved at henvise til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Over for EU gjorde daværende justitsminister Morten Bødskov det klart, at det skete, for at give kriminelle ”en forbedret beskyttelse mod udvisning”. I den hjemlige debat sagde han dog, at lovændringen ikke havde nogen praktisk betydning.
Men lovændringen har tilsyneladende haft sin virkning. I hvert fald er der en markant stigning i antallet af betingede udvisningsdomme.
Forbryderne slipper for udvisning med to begrundelser: De har familie i Danmark, og de har ikke større tilknytning til deres hjemland. Begge dele med henvisning til Menneskerettighedskonventionen.
En eventuel blå regering vil efter næste valg efter al sandsynlighed vende tilbage til den strammere formulering af udvisningsreglerne.
Britisk minister går til kamp
Et lignende opgør foregår i andre lande, især i Storbritannien. Her er den konservativt-liberale regering i et større slagsmål med domstolene om brugen af Menneskerettighedskonventionen. Den konflikt skærpes nu yderligere.
Den konservative britiske indenrigsminister Theresa May lægger op til at ændre artikel 8 i den britiske menneskerettighedslov, der blev lavet af den tidligere røde Labour-regering.
May vil have det direkte ind i loven, at hensynet til Menneskerettighedskonventionen normalt ikke skal kunne forhindre udvisning.
Dramatiske tal
Baggrunden er tal, der viser, at stadig flere forbrydere slipper for den udvisning, som deres forbrydelse egentlig berettiger til – på grund af menneskerettighedsloven.
Alene i perioden juni-september sidste år blev 395 personer sluppet fri efter endt straf – uden udvisning. Ifølge Daily Mail går alt i alt 4.200 dømte frit omkring i det britiske samfund takket være Menneskerettighedskonventionen.
Det vil Theresa May nu have lavet om. Hun har tidligere forsøgt at klare problemet med en instruks til domstolene om, at forbryderne normalt skulle udvises uanset deres familiesituation. Men domstolene nægtede at følge hende.
Nu skal det vise sig, om ministeren er i stand til at sætte sin vilje igennem via en lovændring. Hun og andre har direkte truet med, at alternativet kan blive, at Storbritannien helt forlader Menneskerettighedskonventionen.
Borgernes holdning er der ingen tvivl om. De er til den hårde linje.
Rød og blå blok kæmper om udvisningsreglerne
I Danmark står der strid mellem rød og blå blok om formuleringen af udvisningsreglerne i Udlændingeloven (paragraf 26, stk. 2).
Oprindelig stod der her, at der kan ske udvisning, ”med mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser”. Denne formulering fik den tidligere borgerlige regering strammet op til: ”… med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser”.
Det var et forsøg på at give domstolene mindre spillerum til at lade dømte forbrydere blive i landet.
Men den nuværende regering har igen fjernet ordene ”med sikkerhed”. Det har formentlig givet domstolene en impuls til at afsige flere betingede domme, så forbryderne slipper i første omgang.
Domstolene havde ellers ikke behøvet at lægge en mildere kurs. De har jo stadig frihed til at lave den strammest mulige fortolkning af Menneskerettighedskonventionen. Men det synes mange dommere ikke at være indstillet på.
Kritik af Højesteret
I en opsigtsvækkende sag ser det endda ud til, at Højesteret i Danmark er gået længere i at forsvare den kriminelles rettigheder end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol selv!
Højesteret afgjorde i juni sidste år, at en 35-årig tyrkisk mand, der havde 26 domme for grove forbrydelser bag sig, ikke kunne udvises ifølge Menneskerettighedskonventionen.
I en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen foretog lektor Peter Starup fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet imidlertid en kritisk analyse af denne dom (omtalt i Den Korte Avis 14.2.14).
Starup sammenlignede Højesterets dom med fem lignende sager ved Menneskerettighedsdomstolen. Han konkluderede, at Menneskerettighedsdomstolens kendelser ikke gav belæg for Højesterets dom. Han kaldte ligefrem denne dom for juridisk ”frihåndstegning”.
Peter Starup mere end antydede, at Højesteret var ude i et politisk ærinde.
Stof til valgkampen
Det er en højeksplosiv problemstilling.
På den ene side er der en befolkning, hvor de fleste er forbitrede over, at brutale forbrydere slipper for udvisning. På den anden side er der domstole, som fortolker Menneskerettighedskonventionen meget venligt i forhold til den kriminelle.
Midt i det hele befinder rød og blå blok i et kæmpe politisk opgør om, hvad vej lovgivningen skal gå. Et opgør, som vil blive en del af valgkampen.