Døgninstitution for unge koster det hvide ud af øjnene – men de unge stikker af, som det passer dem

Københavns Kommune

9.612 kr. om dagen eller omkring 3,5 millioner årligt. Eller det samme som op til 10 pædagoger pr. ung. En pris der er tre gange så høj som tilsvarende institutioner med samme målgruppe.

 

Så meget koster en plads på MultifunC. En døgninstitution under Københavns Kommune der har til hensigt at huse kriminelle og voldelige unge. For de mange ekstra penge vil det være nærliggende at forvente, at resultaterne er tilsvarende gode. Men det tyder desværre intet på!

 

På institutionens hjemmeside kan det læses, at den unge gennemgår et intensivt ophold på institutionen. Det er i al fald en sandhed med modifikationer: For tilsyneladende stikker de unge af fra institutionen, hvis der er noget, der ikke passer dem.

 

Og med denne målgruppe er det oftest sådan, at der sjældent er noget der passer dem. Og det helt uden at institutionen har hjemmel til at tilbageholde dem. Dette bekræfter teamleder og fungerende leder Claus Toftekær i B.T. d. 3. august 2014.

 

Tanken var, at de unge skulle mærke at deres handlinger har konsekvenser

MultifunC er et norsk behandlingskoncept, som man forsøgsvis prøver at implementere i Danmark men tilpasset danske forhold. Men tydeligvis er forholdene i Norge så anderledes, at konceptet generelt ikke ser ud til at kunne virke i Danmark.

 

Eller måske er det bare den generelle danske pædagogiske tilgang, der ikke slår til over for denne målgruppe?

 

Kulturelt er vi ikke vant til at benytte os af konsekvens overfor unge i det socialpædagogiske miljø. Derimod arbejdes der ud fra en dybtfølt overbevisning om, at ligeværdighed og dialog er den endegyldige tilgang til de unge.

 

Dette skaber et voldsomt paradoks, da den slags unge, det sociale system arbejder med på nuværende tidspunkt, ikke evner dialogen, men i stedet bedst fungerer ud fra en tilgang om konsekvens af deres handlinger.

 

Og hvis der er fravær af konsekvens, stikker de i stedet ganske simpelt af fra institutionerne. For hvorfor konfronteres med det ubehagelige, hvis man kan stikke af fra det, helt uden konsekvenser?

 

De kan ikke føre en dialog, hvis de aldrig har mærket konsekvens

Læs også
Politiet understreger, at to kriminelle er ”pæredanske” – men når de kriminelle er indvandrere, skal der ikke tales om det

I arbejdet med disse unge må et af resultaterne være at lære dem dialogens vej i stedet for at benytte sig af konsekvens. Men indtil de unge lærer at benytte sig af dialog, er det nødvendigt at benytte sig af konsekvens. Ellers er det ikke muligt at arbejde med dem, som ikke ønsker at samarbejde.

 

Det er en naiv tilgang at mene, at det er målgruppen, der skal tilpasse sig pædagogikken, frem for at mene, at det er pædagogikken, der skal tilpasse sig målgruppen.

 

Livsfrustrerede unge skal mødes af konsistente voksne, som evner at rumme hele det menneske, som den unge er. Og det betyder, at de også skal kunne rummes, når de bliver ubehagelige, truende og voldelige.

 

Og det bliver de unge, når de ikke kan gøre det de gør allermest: Nemlig at stikke af fra deres problemer ved at sløve følelserne i hash og reagere med vold når frustrationerne tager overhånd. Eller når de vælger at tro, at det at stikke af gør noget godt for dem, uden at forstå at det i stedet blot skaber flere problemer.

 

En forfejlet opfattelse af de unges behov

Bag denne praksisforståelse af at en tilbageholdelse udelukkende vil skabe tabere, vidner det om en forfejlet forståelse af det unge menneskes behov og psykologiske mekanismer. For en tilbageholdelse behøver ikke at betyde afmagt fra personalet side eller en grundlæggende forfejlet pædagogik.

 

Derimod kan det betyde en reel forståelse af opgavens karakter, og samtidig en forståelse af hvor vigtigt det er, at den unge ikke lykkes med at stikke af. Ganske simpelt med den overbevisning at den unge vil gøre mere skade på sig selv ved at stikke af, frem for at personalet tilbageholder den unge.

Læs også
Seks ‘unge’ overfaldt tilfældig mand og trampede ham i ansigtet for at få penge til burgere – nu sker der noget

 

I arbejdet med disse unge er der ingen umiddelbare lette løsninger. Men at lade dem stikke af som det passer dem, er i den grad et svigt fra et professionelt systems side som har fået til opgave at passe på, opdrage og udvikle andre menneskers børn.

 

Og især når prisen på et ophold løber op i så astronomiske beløb, virker det endnu mere vanvittigt, at institutionen ikke er i stand til, at gøre det der skal til. Særligt tankevækkende er det, at en plads på den institution koster 3 gange så meget som på tilsvarende institutioner. Og at resultaterne ikke er tilsvarende bedre.

 

Troels Gamst, Pædagog og fhv. afdelingsleder på døgninstitution for kriminelle unge

 

Læs kommunens egen beskrivelse:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/boern-unge-og-familier/socialfaglige-metoder-og-redskaber/multifunc

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…