Vismændene leverer en skarp kritik af energipolitikken, som er vand på de borgerliges mølle

Det Miljøøkonomiske Råds formandskab fremlagde i går sin årlige vismandsrapport om miljø og økonomi. Den vil ikke gøre regeringen glad.

 

Rapporten rummer nemlig en skarp og fundamental kritik af den energipolitik, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget har fastlagt.

 

Det er ikke første gang, at vismændene fremlægger denne kritik. Men aldrig har kontrasten mellem det, regeringen foretager sig, og det, vismændene siger, været større.

 

Rapporten er vand på de borgerlige partiers mølle, og den rammer ned i et større aktuelt opgør mellem regeringen og Venstre, der ellers i fællesskab står bag det gældende energiforlig.

 

Hjælper ikke på klimaet

Regeringen har over for EU forpligtet sig til, at 30 procent af det danske energiforbrug i 2020 skal stamme fra vedvarende energikilder. Men, skriver vismændene, med den nuværende politik vil den vedvarende energis andel i realiteten lande på omkring 35 procent i 2020.

 

Det skyldes blandt andet, at Danmark yder direkte støtte til anvendelse af vedvarende energi i el- og fjernvarmeproduktionen.

 

Ifølge vismændene tjener denne politik ikke noget positivt formål i forhold til klimaet. For el- og fjernvarmeproduktion er – ligesom energiintensiv industri – omfattet af EU’s fælles system for CO2-kvoter. Altså kvoter for, hvor meget CO2 man må udlede.

 

Det betyder, at hvis Danmark ensidigt øger sin andel af vedvarende energi, vil andre lande omvendt få mulighed for at udlede mere CO2 inden for det fælles systems rammer. Som det udtrykkes af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen:

 

”Dansk støtte til vindmøller og anden vedvarende energi i forsyningssektoren reducerer ikke udledningen af CO2 i Europa. Hvis vi lukker ned for et kulkraftværk i Danmark, fordi vi bygger flere vindmøller, bliver der flere CO2-kvoter til rådighed i Polen, Tyskland eller et andet sted i Europa.” (Vismændenes pressemeddelelse)

 

Skader økonomien

Læs også
De demonstrerende gymnasieelever i Ørestaden minder om hårdtslående 68ere

Men vismændene nøjes ikke med at slå fast, at regeringens mål for vedvarende energi ikke giver nogen mening i forhold til klimaet. De gør det også klart, at denne satsning er skadelig for dansk økonomi.

 

Støtten til den vedvarende energi finansieres af den såkaldte PSO-afgift, der er en afgift på elforbruget. Denne afgift vil stige kraftigt frem mod 2020. En sådan prisstigning vil forringe danske virksomheders konkurrenceevne og dermed koste arbejdspladser, skriver vismændene.

 

På længere sigt vil en energipolitik med særligt høje danske afgifter på el også skade virksomhedernes produktivitet og dermed påvirke levestandarden i negativ retning.

 

Vismændene siger rent ud, at man som et minimum bør genoverveje de to planlagte havvindmølleparker, Horns Rev 3 og Kriegers Flak.

 

Venstre: Energiforligets forudsætninger har ændret sig

Som sagt er disse synspunkter ikke nye fra vismændenes side. Men de har denne gang større politisk gehør end tidligere.

 

Det hænger sammen med, at især Venstre har indledt et opgør med konsekvenserne af det energiforlig, som i 2012 blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Enhedslisten (Liberal Alliance stod udenfor).

Læs også
Udenrigsudvalget: Opvisning i venstrefløjens selvretfærdige automatreaktioner på Israel

 

Venstre henviser nu til, at de forudsætninger, der gjaldt, da forliget blev indgået, har ændret sig kraftigt. Energipriserne i verden omkring os og betalingen for CO2-kvoter (altså retten til at udlede bestemte mængder) er nu langt lavere, end man antog dengang.

 

Hvis Danmark fortsætter med de meget høje omkostninger, som pålægges virksomhederne ikke mindst gennem PSO-afgiften, vil det stille danske virksomheder meget ringere end deres konkurrenter i udlandet og koste omkring 5.000 arbejdspladser. Samtidig vil det presse husholdningernes økonomi.

 

Sådan lyder argumentationen fra Venstre og de andre borgerlige partier (Liberal Alliance kan reagere med et: ”Hvad sagde vi?”).  Og disse argumenter kan hente ammunition i Det Miljøøkonomiske Råds rapport.

 

Sænkning af energiafgifterne

Så sent som i tirsdags, under Folketingets spørgetime med statsministeren, brugte Lars Løkke hele sin taletid på dette emne. Han opfordrede Helle Thorning til, at man i fællesskab skulle sænke energiafgifterne.

 

Men trods de gentagne opfordringer var Thorning ved denne lejlighed ikke indstillet på en ændring i forhold til energiforliget.

 

Læs også
THORIUM er ren energi til gavn for miljø og klima!

Løkke vil dog med sikkerhed rejse kravet, når der i den kommende tid skal forhandles om en vækstplan – og de andre borgerlige partier vil have samme krav.

 

Da Thorning ikke kan lave forlig om en vækstplan uden Venstres deltagelse, er der udsigt til, at der sker en sænkning af energiafgifterne i et eller andet omfang.

 

På vej i vismændenes retning

Foreløbig holder Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative sig til en kritik af regeringen, der går på, at energiforligets økonomiske forudsætninger ikke holder længere.

 

De foretager ikke en principiel kritik af selve tanken om en dansk enegang i forbindelse med den vedvarende energi, sådan som vismændene gør.

 

Vismændene gør op med selve fundamentet for energiforliget i 2012. De borgerlige forligspartier er fortsat bundet af forliget. Men det kan jo være, at de nu er kommet så meget i bevægelse, at de ender med at tilslutte sig vismændenes position.

 

I så fald vil den logiske konsekvens være, at de opsiger det nuværende energiforlig inden næste valg, så de står frit til at lægge et nyt grundlag for energipolitikken.

Læs også
Enhedslisten laver plan og lufter regeringsambitioner
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…