Lars Løkke fastholdt sin formandspost i Venstre. Det skete efter en mesterligt gennemført strategi i tirsdags, som Den Korte Avis påpegede i går:
De nyhedshungrende medier fik en historie om, at Løkke ville gå af tirsdag aften.
Dermed var Løkkes kritikere i hovedbestyrelsen helt uforberedte, da det stod klart, at han agtede at blive.
Samtidig blev der skabt det indtryk, at næstformand Kristian Jensen kunne blive mødt af tidligere forsvarsminister Søren Gade som modkandidat, hvis Løkke måtte gå af. Det opgør ønskede Kristian Jensen ikke at indlade sig på.
Dermed var vejen banet for, at der blev sluttet borgfred mellem Løkke og hans kritikere. Lars Løkke bliver, og Kristian Jensen inddrages mere i ledelsen end hidtil.
Nu kan Løkke så igen koncentrere sig om kampen mod sin direkte politiske modstander Helle Thorning.
Ikke noget simpelt valg
Et stort spørgsmål melder sig i den forbindelse: Hvor megen tid har Løkke til at få vendt Venstres nedtur, inden Thorning udskriver folketingsvalg?
Thorning har to muligheder:
Hun kan satse på et hurtigt valg, mens Løkke og Venstre stadig er mærkede af krise.
Eller hun kan vente til formentlig en gang i foråret 2015.
Det er ikke noget simpelt valg. Thorning er nemlig ikke i en situation, hvor hun bare er ovenpå og nu kan udskrive valg, som det passer hende.
Man skal ikke tage fejl: Løkke er på det seneste blevet hårdt ramt hos vælgerne. Det gavner selvfølgelig Thorning. Men det betyder på ingen måde, at vælgerne har taget hende til deres hjerte.
Faktisk viser Løkkes krise, hvor upopulær Thorning er.
Meningsmålinger ikke specielt imponerende
Denne kendsgerning blev understreget af to meningsmålinger, der kom mandag – altså dagen før Løkkes skæbnedag.
I begge målinger gik Venstre stærkt tilbage. Men i den ene var tilbagegangen særlig voldsom – partiet var nede på 14,5 procent af stemmerne. I denne måling opnåede rød blok flertallet for første gang siden sidste valg. (Megafon/TV2 og Politiken)
I en anden måling bevarede blå blok derimod en klar føring på 17 mandater. (Epinion/DR)
Men selv den af de to målinger, der var gunstigst for Thorning, var jo ikke specielt imponerende. Hendes hovedmodstander befandt sig i en akut og dyb krise – og alligevel kunne rød blok i den situation kun mønstre et ganske lille flertal.
Så det kan blive en kompliceret sag for Thorning at finde ud af, hvornår hun skal udskrive valg. Det reelle spørgsmål for hende kan blive:
Skal hun udskrive et hurtigt valg, hvor rød og blå blok ligger ret tæt på hinanden i meningsmålingerne?
Eller skal hun vente i håbet om, at rød blok bliver stærkere i takt med, at det går bedre med den økonomiske vækst og beskæftigelsen?
Hverken-eller
Det kan måske være tillokkende for Thorning at vente for at indkassere en vælgergevinst på den økonomiske fremgang. Men det er en farlig vej af to grunde:
For det første er det sjældent, at vælgerne belønner en siddende regering særlig meget for et økonomisk opsving. De regner med, at fremgangen er skabt af de almindelige økonomiske forhold og ikke af regeringen.
For det andet er det yderst tvivlsomt, om Thorning kan blive genvalgt på, at vælgerne synes, hun er god. Deres skepsis over for hende stikker meget dybt. Så hvis hun skal genvælges, skal det nok være på, at de har set sig endnu mere gale på Løkke.
Det er jo det, man ser, når vælgerne bliver spurgt, hvem de foretrækker som statsminister. De fleste vil i øjeblikket hverken have Thorning eller Løkke.
Men i målinger, hvor de kun kan vælge mellem Thorning og Løkke, er der netop nu flest, som vælger Løkke fra i protest mod hans bilagssag.
Den største trussel mod blå bok
Så Thornings bedste chance kan meget vel være et hurtigt valg i håbet om, at proteststemningen mod Løkke stadig kører for fuld styrke, så han ikke når at vinde fodfæste.
Hun kan næppe nå det før sommerpausen. Men hun kunne udskrive det i august til afholdelse i september.
Selv hvis blokkene til den tid bare står nogenlunde lige, kan det være hendes største mulighed.
Skal hun blive ved magten efter valget, skal det være som en slags statsminister på afbud. Valgt, fordi vælgerne stadig har så megen vrede mod Løkke, at de ikke vil stemme blåt – selv om de politisk hælder i den retning.
Løkke og Venstre kan ikke bare regne med, at de får tid til et langt, sejt træk for at genskabe vælgernes tillid. Der skal fuldt knald på.
Den største trussel mod blå blok er i virkeligheden, at Thorning erkender sin egen svaghed. Erkender, at hun må slå hurtigt til, fordi hendes manglende popularitet gør det farligt at vente.