Mandag kommenterede Lars Løkke den økonomiske plan, som er kommet fra Dansk Industri (DI).
Han roste planen, der blandt andet kræver lavere skatter på virksomhederne. Samtidig benyttede han lejligheden til at sende nogle signaler i forhold til de kommende forhandlinger med regeringen om en vækstplan.
Specielt sendte han en giftig hilsen til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med ordene:
”Ligesom vi sidste år satte Mette Frederiksen i spidsen for at spare på kontanthjælpssystemet, er der mulighed for at sætte hende i spidsen for at hente nogle penge fra beskæftigelsessystemet.” (Børsen)
Løkkes tre signaler
Dermed gjorde Løkke tre ting klart:
Venstre forhandler ud fra en styrkeposition. Regeringen har brug for Venstres stemmer for at få vedtaget vækstplanen, og derfor vil Venstre stille store krav.
Venstre vil ikke bare bruge denne position til at få økonomiske indrømmelser. Den skal også bruges til at svække regeringen politisk.
Og her går Lars Løkke ikke bare efter at ramme Helle Thorning. Han forholder sig nu også til den mulighed, at Mette Frederiksen afløser Helle Thorning allerede inden valget. Derfor går han nu også målrettet efter at svække Frederiksen.
Kniven drejes rundt
Løkkes bemærkning om Mette Frederiksen ramte et meget ømt punkt hos regeringen og hos beskæftigelsesministeren.
Regeringen har brugt meget krudt på at skyde Venstres forslag om at spare 4 mia. kr. ved en reform af beskæftigelsessystemet ned. Man har fremstillet forslaget som et angreb på de arbejdsløse, som Socialdemokraterne siger nej til.
Men Løkke gør det klart, at Venstre skal have indrømmelser på det punkt. Besparelsen bliver nok ikke på 4 mia. kr., men den skal være anselig.
Det siger han vel vidende, at Finansministeriet har lavet beregninger, der viser muligheden for at spare et milliardbeløb på den konto.
Samtidig fremhæver han, at det er Mette Frederiksen, der kommer til at stå for dette socialdemokratiske udsalg.
Og så bliver kniven lige drejet en ekstra gang rundt, når Løkke taler om, at det er Venstre, der sætter Mette Frederiksen i spidsen for denne besparelse, ligesom man sidste år satte hende i spidsen for at spare på kontanthjælpen. Frederiksen gøres til et redskab for Venstres politik.
Som en boksehandske til et blåt øje
Løkke ved lige så lidt som alle andre, om det bliver Thorning eller Frederiksen, der fører Socialdemokraterne frem til næste valg. Så for at være helgarderet arbejder han på hurtigt at slide silken af Frederiksen, mens han fortsætter presset på Thorning.
En besparelse på beskæftigelsessystemet vil naturligvis også ramme Thorning. Samtidig blæser Løkke til angreb på andre centrale politiske punkter, hvor det for alvor vil gøre ondt på hende. Hans kommentar til DI’s økonomiske plan lyder i sin fulde længde:
”Ligesom vi sidste år satte Mette Frederiksen i spidsen for at spare på kontanthjælpssystemet, er der mulighed for at sætte hende i spidsen for at hente nogle penge fra beskæftigelsessystemet og kombinere det med et lavere offentligt forbrug og en gevinst ved at konkurrenceudsætte flere opgaver. Det er vi sådan set meget enige med Dansk Industri i, og jeg håber, at regeringen lytter.” (Børsen)
Lavere offentligt forbrug og flere udliciteringer af offentlige opgaver. Det passer til Thornings valgstrategi som en boksehandske til et blåt øje.
Lavt offentligt forbrug og udlicitering
Thornings mærkesag frem mod valget skulle være: ”Velfærd frem for nulvækst”. Løkkes krav om nulvækst skulle fremstilles som vejen til mindre tryghed og fyringer af offentligt ansatte.
Samtidig har Helle Thorning og Bjarne Corydon ud af, hvor farlig debatten om udlicitering er for Socialdemokraterne.
Men nu lægger Løkke altså op til, at vækstplanen skal føre til om ikke nulvækst, så i hvert fald et meget lavt offentligt forbrug – og at udliciteringer skal bidrage væsentligt til at bringe de offentlige udgifter ned.
Energiafgifter
Til gengæld vil han lette byrderne på virksomhederne. Her gør de borgerlige partier og erhvervslivet fælles front i kravet om nye skattelettelser. Især lettelser i energiskatterne: forsyningssikkerhedsafgiften, PSO-afgiften og NOx-afgiften.
Også dette bringer regeringen i vanskeligheder. Erhvervslivet taler nu meget højt om, at disse lettelser er nødvendige for at skabe arbejdspladser, og det er noget, der påvirker de afgørende midtervælgere.
Samtidig vil kravene betyde, at regeringen må ændre energiforliget, så man dæmper ambitionerne om, at Danmark skal gå meget hurtigere end alle andre i den grønne retning. Igen vil dette være et nederlag på et kardinalpunkt for regeringen.
S-ledernes kamp om ansvaret
Så meget tyder på, at forhandlingerne om vækstplanen bliver hårde ved regeringen. Den er så afhængig af de blå partier, at den bliver nødt til at give køb på en række af de punkter, som skulle være dens vindersager i en kommende valgkamp.
Både Helle Thorning og Mette Frederiksen vil kæmpe indædt for at begrænse nederlagene. Men nederlag bliver der.
Bagefter kan de to S-ledere så kæmpe indbyrdes om, hvem der sidder med ansvaret.
