Lars Løkke har fået et opsigtsvækkende come-back

For mindre end fire måneder siden var Lars Løkke truet på sin post som Venstres leder. Nu går dansk politik hans vej igen.

 

Mandag kom en ny meningsmåling, som viste fornyet fremgang for Venstre. Partiet er her tilbage på niveauet fra sidste folketingsvalg med 26,4 procent af stemmerne. (Voxmeter/Ritzau)

 

Samtidig fører blå blok med hele 17 mandater over rød blok.

 

Alle tidens meningsmålinger viser fremgang for Venstre. Og alle viser de en klar føring til blå blok i størrelsesordenen 11-17 mandater.

 

Samtidig har Venstre-lederen medvind i en række af de centrale politiske spørgsmål. Det bidrager til de pæne meningsmålinger, og det giver en god optakt til valgkampen for ham.

 

Lars Løkke har fået et opsigtsvækkende comeback i dansk politik.

 

Løkkes personlige problem

Løkke har dog ét åbenlyst problem: Tøjsagen sled hårdt på hans personlige opbakning hos vælgerne. Ikke mindst, fordi den fulgte i kølvandet på GGGI-sagen.

 

Specielt når der bliver spurgt til troværdighed, ligger Løkke i bund blandt partilederne. Men han har også siden tøjsagen måttet se sig overhalet af Helle Thorning, når vælgerne skal svare på, hvem de foretrækker til at lede Danmark efter næste valg.

 

Hvis vælgerne får mulighed for at pege på ”en anden” end Thorning og Løkke, gør de det i usædvanlig stort omfang.

 

Men Løkke kan altså glæde sig over, at hans personlige problem med vælgerne ikke forhindrer Venstre i at gå frem og blå blok i at holde sit forspring.

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

 

Samtidig kan han konstatere, at afstanden mellem Thorning og ham synes at blive indsnævret. I den seneste måling af, hvem vælgerne foretrækker som statsminister, fører Thorning kun med en lille margin – 38,6 procent mod 37,1 (hele 24,3 procent svarer ”ved ikke”). (Wilke/Jyllands-Posten)

 

Den lave økonomiske vækst

Politisk flasker tingene sig for Løkke i øjeblikket.

 

De økonomiske budskaber, der skulle stå centralt i Socialdemokraterne og regeringens valgkamp, vakler.

 

Regeringen ville gå til valg på, at der er kommet gang i den økonomiske vækst. Men selv om der stadig er lagt op til en fremgang, så er den langt svagere, end regeringen havde satset på.

 

I årets andet kvartal var der ligefrem negativ vækst. Og nationalbanken har netop skruet sit vækstskøn for i år ned fra 1,5 procent til 0,8 procent. Ingen tror længere på den vækst på 2,0 procent til næste år, som regeringen selv har skønnet.

 

Læs også
Kristian Jensen stak piben ind – men krigen i Venstre kan brage løs igen, fordi Løkke vil gøre op med arven fra Fogh

Man må regne med, at regeringen kommer til at æde dette skøn i sig igen. Det vil være et klart politisk nederlag.

 

Trods ringe vækst er det dog gået ganske pænt med beskæftigelsen, hvilket regeringen af gode grunde understreger. Men med svag vækst kan der også meget vel komme mindre gode tal for beskæftigelsen inden valget.

 

Det offentlige underskud

Regeringen ville også gå til valg på, at den har styr på økonomien – mens den gør sig store anstrengelser for at fremstille den tidligere VK-regering som uansvarlige fumlemikler.

 

Men det budskab har det heller ikke så godt for tiden.

 

Regeringens forslag til finanslov går helt ud til grænsen for, hvad EU tillader, når det gælder offentligt underskud. Det gør man for at tækkes venstrefløjen og selvfølgelig også vælgerne med nye udgifter til velfærd.

 

Men med lav vækst er der stor risiko for, at denne finanslov kommer til at overskride grænsen for det tilladte. Sådan at man enten går til valg med et offentligt underskud, der får EU på nakken, eller bremser op i det offentlige forbrug – og så får man vælgerne på nakken for løftebrud.

Læs også
Lars Løkke har skabt mismod hos de blå og glæde hos de radikale

 

Venstres forslag om nulvækst i det offentlige

Samtidig har regeringens angreb på Venstre mistet en del af sin kraft.

 

Man har anklaget Venstre for dets tanker om nulvækst i de offentlige udgifter. Det vil gøre ondt på velfærden og føre til massefyringer i det offentlige, har man hævdet.

 

Men Venstres forslag til finanslov finansieres ikke af nedskæringer i velfærden.

 

Derimod drejer tre af de tunge poster i finansieringen sig om, at ulandsbistanden skal holdes på 0,7 procent, at udlændingepolitikken skal strammes, og at fradraget for fagforeningskontingent alligevel ikke skal hæves.

 

Ingen af disse ting kan regeringen bruge til at køre skræmmekampagne blandt midtervælgerne.

 

Læs også
Lars Løkke har reelt opgivet at få blåt flertal – men nu laver han desperat manøvre for at bevare magten på anden vis

Værdipolitikken

Venstre inddrager værdipolitikken i sin finansiering af finansloven – udlændingepolitik, ulandspolitik.

 

I det hele taget er partiet gået i offensiven i værdipolitikken.

 

Man har lavet et forslag til stramning af reglerne for indvandring fra ikke-vestlige lande. Samtidig har man skruet kraftigt op for kritikken af regeringens asylpolitik i lyset af den voldsomme tilstrømning fra især Syrien. Her svæver det dog stadig noget, hvad Venstres alternativ er.

 

Men det står klart, at Venstre vil sætte værdipolitikken højt på dagsordenen i valgkampen – side om side med Dansk Folkeparti. Her er regeringen overordentlig sårbar.

 

Dansk politik går på mange måder Lars Løkkes vej for tiden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…