Det går katastrofalt dårligt for trykte aviser som Jyllands-Posten, Berlingske og Ekstra Bladet. Færre og færre gider læse dem.
Det fremgår af nye læsertal for 2. og 3. kvartal 2014 fra Danske Medier.
Man skal ikke hænge sig så meget i de præcise tal. For printavisers læsertal kan ikke registreres med samme nøjagtighed, som når det gælder netaviserne, hvor hvert klik bliver registreret.
Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Det er længe gået hastigt ned ad bakke, og det fortsætter det med.
Tallene for 2. og 3. kvartal 2014 sammenlignes med to andre perioder: Den ene er de samme kvartaler i 2013. Den anden er 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014. Her omtales kun tallene på hverdage.
Jyllands-Posten
Hos Jyllands-Posten kan udviklingen beskrives ganske enkelt: Det går bare værre og værre.
Fra 2. og 3. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 tabte man 9.000 læsere. Fra 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 til 2. og 3. kvartal 2014 tabte man yderligere 12.000 læsere.
På bare 1 år har avisen altså mistet 21.000 læsere. Det sker, efter at læserne i forvejen er fosset ud i de seneste år. Nu er man nede på 259.000 læsere.
Man har forsøgt at lægge avisens profil om. Den er i højere grad kommet til at ligne Politiken, hvilket er baggrunden for vittigheden om, at den skal omdøbes til Politiken Vest, mens Politiken skal hedde Politiken Øst.
Engang var avisen et borgerligt fyrtårn. Det er den bestemt ikke mere. Nu er borgerlige tilgange overvejende begrænset til ledende artikler, enkelte kommentarer og debatindlæg.
Noget tyder på, at den markante ændring af profilen ikke har været vellykket. Mange af de tidligere læsere er gået deres vej, uden at det rigtig er lykkedes at tiltrække nye.
Og der kan meget vel være en hel del borgerlige læsere tilbage, som foreløbig holder fast i avisen, men har sværere og sværere ved at overbevise sig selv om det.
Berlingske
Berlingske har tabt 19.000 læsere på et år. Når man ser på udviklingen fra 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 til 2. og 3. kvartal 2014 har avisen holdt stand (med en lillebitte fremgang på 1.000).
Men det sker på et langt lavere niveau end konkurrenterne Jyllands-Posten og Politiken. Jyllands-Posten har stadig 72.000 flere læsere på hverdage end Berlingske. Politiken har hele 115.000 flere læsere end Berlingske, der kun kan mønstre 187.000 læsere.
En del af forklaringen er nok, at Berlingske ligesom Jyllands-Posten er kommet til at ligne Politiken mere og mere (bortset fra ”Groft Sagt”, ledere, visse kommentarer og debatindlæg). Og så vil mange hellere have den rene vare.
Berlingske lider under det samme problem som Jyllands-Posten: De fleste af læserne er borgerlige, mens journalisterne trækker avisen mod venstre.
Problemet med denne udvikling, er ikke kun, at avisen holdningsmæssigt kommer mere og mere ud af trit med de mennesker, som ville være dens naturlige læsere. Der sker også en forringelse af avisens journalistiske kvalitet. Det vil vi tage fat på i en efterfølgende artikel.
Ekstra Bladet
Skal vi lige tage et par bemærkninger om Ekstra Bladet med? Her skal vi jo skynde os, for det er ikke godt at vide, hvor længe den overlever.
Læserne er længe flygtet fra avisen, og sådan bliver det åbenbart ved. Bare på det sidste halve år har den mistet 27.000 læsere, så den nu er helt nede på 157.000. Spørgsmålet er vel kun, hvornår printudgaven af avisen lukker.
Trykte aviser og netaviser
Den dybe krise, som Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og andre står i, hænger naturligvis sammen med, at de trykte medier generelt er trængt.
Der vil under alle omstændigheder være et træk fra de trykte aviser til netaviserne.
Men de tre nævnte aviser kunne sagtens klare sig bedre, end de gør – hvis deres journalistik havde bedre føling med de mennesker, der skulle være deres læsere.
Ser man på Jyllands-Posten og Berlingske, er mange artikler skrevet efter devisen: ”Hvorfor dog sige noget kort og klart, når det kan bredes ud over flere sider med masser af overflødige ord.”
Samtidig afspejler valget af emner ofte mere, hvad man er optaget af i de store byers snakkende klasser, end hvad den brede befolkning interesserer sig for. Som sagt slår det også igennem i holdningerne.
Som alle andre må Jyllands-Posten og Berlingske satse på, at deres netaviser kan samle læsere op, som forsvinder fra printaviserne. Men deres læsertal på nettet er nu ikke specielt imponerende. Også netaviserne er alt for traditionelle.
Det burde kunne gøres væsentligt bedre. De to aviser råder jo over enorme ressourcer – især hvis man sammenligner med en lille opstartende netavis som Den Korte Avis.
En betragtelig del af disse ”borgerlige” avisers udgifter bliver oven i købet betalt af skatteyderne. De er på massiv statslig mediestøtte. Her kan vi andre slet ikke være med.
Det vil vi se på i en efterfølgende artikel.
