Finn Thranum er chokeret over, at han i dag oplever, at kvinder og mænd kan komme ud for at ligge på samme stue, når de bliver indlagt på hospitalet. Det var helt utænkeligt før i tiden. Og hvis der er nogen, der ved det, så er det ham, for han har selv været ambulancebehandler i 40 år.
Han kender personligt en 87-årig kvinde, som i tre dage lå på stue med fem mænd.
”Kvinden på 87 år, var indlagt på Aarhus Universitetshospital i forbindelse med en planlagt knæoperation. I tre dage lå hun på stue med fem mænd i alderen 50-80 år. Det var en meget grænseoverskridende oplevelse for hende. Hun lå bag et forhæng, der dårligt kunne nå sammen. Her skulle hun klæde om, og hun både så og hørte, alt hvad der foregik – lige fra hospitalstøj, der ikke overlod noget til fantasien, og til de lyde, vi mennesker nu engang kan frembringe. Hun fortalte mig, at det var blufærdighedskrænkende og meget ubehageligt samtidig med, at hun selv var dårlig efter sin operation,” fortæller han.
Men det er langt fra det eneste eksempel.
Den Korte Avis har netop modtaget en henvendelse fra en læser, A. Tønder, der to gange har ligget på sengestuer med det modsatte køn på henholdsvis Odense Universitetshospital og på Sygehus Lillebælts afdeling i Kolding.
”Der kom en sygeplejerske og hentede min seng, jeg gik selv bagefter. Da jeg kom ind på stuen, blev jeg temmelig overrasket over at opdage, at jeg var flyttet til en stue hvor der i forvejen lå tre mænd. Min første reaktion var selvfølgelig at trække de dertil indrettede forhæng for. Jeg lagde mig i min seng – for at sige det rent ud – skummede jeg af forbavselse og mange blandede følelser,” skriver A. Tønder.
Hendes beretning kan læses i sin helhed længere nede i denne avis.
I helt særlige tilfælde
Mange vil nok forvente, at de kommer til at ligge på stue med personer af samme køn, når de blev indlagt på hospitalet.
Men det er en praksis, som man ikke længere kan regne med.
Brugen af fællesstuer er forskelligt fra region til region og fra hospital til hospital. For eksempel fik A. Tønder den begrundelse, at fælles stuer var en praksis, der var vedtaget af regionen for situationer med pladsmangel.
Finn Thranum er i dag medlem af Folketinget for Venstre og medlem af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Det har givet ham mulighed for at grave i sagen. Han har stillet flere spørgsmål til sundhedsministeren om anvendelsen af fælles hospitalsstuer for mænd og kvinder.
I svaret fra sundhedsministeren, der på det tidspunkt hed Astrid Krag, står der blandt andet:
”Fælles for regionerne er, at de som udgangspunkt ikke indlægger begge køn på samme stue. Der kan dog forekomme undtagelser begrundet i særlige situationer.”
Finn Thranum har endvidere diskuteret dette med Astrid Krag i folketingssalen, hvor sundhedsministeren tilkendegav sin holdning til sekspersoners sengestuer, hvor begge køn er indlagt således:
”Hvis man i en region undtagelsesvis har valgt at organisere sig, så der både kan indlægges mænd og kvinder på sengestuerne, har man jo en særlig udfordring i forhold til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til den enkelte patient. Det gælder jo ikke mindst, hvis der er tale om mere svage patienter, som måske kan have vanskeligt ved at sige fra.
For mig er det fuldstændig afgørende i det her tilfælde som i alle andre tilfælde, at den enkelte patients personlige integritet og blufærdighedsgrænse bliver respekteret,” sagde hun.
I bilaget til svaret meddeler de fleste sygehuse på tværs af regioner, at de kun gør brug af fælles sengestuer i helt særlige tilfælde. Det kan dels være i akutmodtagelserne, men også ved akut pladsmangel, men at der i så fald vil være afskærmning på stuerne.
Kapacitetsudnyttelse
Der findes dog også afdelinger, hvor patienter af begge køn fast ligger på samme stue som eksempelvis på Sygehus Thy-Mors, hvor både Ortopædkirurgisk afdeling Farsø og Ortopædkirurgisk afdeling Thy-Mors har fulgt denne praksis i flere år.
Også den kirurgiske afdeling P4 på Regionshospitalet Horsens har det seneste år eksperimenteret med at blande kønnene. Man fik ideen på grund af pladsmangel på stuerne, og den skarpe kønsopdeling betød, at personalet flyttede meget rundt med patienterne og dermed brugte tid, som man kunne bruge bedre på patienterne, lyder begrundelsen.
”Vi har ikke lavet en optælling i kirurgisk afdeling, men en anden afdeling i Danmark har lavet en optælling, der faktisk viser, at de brugte 36 timer om ugen på at flytte rundt på patienter,” fortalte Tina Pasgaard, oversygeplejerske kirurgisk afdeling på Regionshospitalet Horsens i efteråret til TVSYD.
Planlægning er løsningen
Men Finn Thranum er bange for, at m/k stuer fremover ikke kun vil være en praksis, der bruges i nødstilfælde, men en løsning, der bliver mere og mere udbredt på hospitalerne.
”Jeg oplever, at patienterne er meget kede af sådanne indlæggelsesforløb. Det er jo grænseoverskridende og grotesk uanset hvilken alder patienten har. Det er et spørgsmål om planlægning, og det er en dårlig undskyldning, hvis det er, fordi det handler om at få så mange igennem som muligt,” siger Finn Thranum til Den Korte Avis og fortsætter:
”Man kender jo standardforløbet ved planlagte operationer, og hvor mange dage det forventes, at patienterne er indlagt. Så derfor må det være let at planlægge sig ud af. Hvorfor kan man ikke planlægge operationer og indlæggelse, så man for eksempel den ene uge opererer mænd og næste uge opererer kvinder, så man undgår, at de efterfølgende skal ligge sammen, eller at man skal bruge tid og kræfter på at flytte dem rundt?”
Finn Thranum er indforstået med, at man ikke altid vil kunne opfylde kravet om kønsadskilte stuer ved akutte indlæggelser, og mener at det er i orden at mænd og kvinder ligger sammen på stuer, hvis det for eksempel er dagkirurgiske indlæggelser, hvor man bliver udskrevet samme dag.
”Men når man er indlagt i døgncyklus, og man er iført hospitalstøj, der ikke overlader meget til fantasien, og man kun er adskilt af forhæng og derfor kan høre alt, hvad der foregår, hvor patienterne må vaskes og besørge i bækkener eller urinkolber, så er det da en grænseoverskridende og for manges vedkommende en uværdig praksis, der foregår,” slutter han.
Den Korte Avis stiller tre spørgsmål
Én ting er, at der i særlige akutte og kortvarige situationer kan være behov for at lægge kvinder og mænd på samme stuer. En anden ting er at bruge dette som en almindelig praksis.
Det sidste rejser tre spørgsmål, som Den Korte Avis hermed stiller til sundhedsministeren, Danske Regioner og de enkelte regioner:
For det første:
Finder man det acceptabelt, at sygehuse lægger kvinder og mænd på samme stue for at slippe for at skulle flytte patienterne?
For det andet:
Finder man det acceptabelt, at det på nogle sygehuse er en udbredt praksis at lægge kvinder og mænd på samme stue under henvisning til pladsmangel? Burde man ikke sætte patienterne over systemet og løse disse problemer med en mere hensigtsmæssig arbejdsgang – for eksempel i planlægningen af operationer?
For det tredje:
Vil man sikre, at alle patienter har muligheden for at afvise at ligge på stue med patienter af det modsatte køn, hvis de føler det krænkende i forhold til personlig integritet og blufærdighedsgrænse (jævnfør det citerede svar fra tidligere sundhedsminister Astrid Krag)? Er der i dag grupper af patienter, som har særlige muligheder for at afvise at ligge på kønsblandede stuer?
Finn Thranum vil nu forfølge sagen og rejse spørgsmålene overfor sundhedsministeren.
