Sidste år gennemførte 29.000 personer en erhvervsuddannelse. De 502 af dem gennemførte ved hjælp af ren skolepraktik. 2.506 var i en blanding af skole- og virksomhedspraktik, og lidt over 26.000 gennemførte i ren virksomhedspraktik. Læs mere om baggrunden for en reform af erhvervsuddannelserne.
Særkørsel fra Undervisningsministeriet
Langt de fleste elever gennemfører deres erhvervsuddannelse på en virksomhed. Kun 1,7 procent, eller 502 personer, måtte sidste år gennemføre deres erhvervsuddannelse i skolepraktik i de nye praktikcentre. 90 procent, eller lidt over 26.000 personer, gennemførte uddannelsen udelukkende ved hjælp af virksomhedspraktik.
Det viser en særkørsel, som Undervisningsminsteriet har lavet til Agenda.
Peter Amstrup, direktør for EUC Vest og formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne, kan godt genkende billedet.
”Langt hovedparten får en virksomhedspraktik. Vi har altid arbejdet for, at eleverne får praktik i virksomhederne. Det er bedst for eleven og lettest for skolen,” siger han.
Lektor ved Syddansk Universitet, Søren Voxted, har forsket i praktikpladssituationen. Han er positivt overrasket over tallene.
”Det må siges at være et meget beskedent antal, der må nøjes med kun skolepraktik. Det overrasker mig, at det er så lavt, men det er glædeligt, og hvis skolerne kan holde det lave niveau fremover, så må jeg sige, at de skræmmebilleder, der har været af skolepraktikkens omfang, de er ikke reelle,” siger han.
Mange går fra skolepraktik til virksomhedspraktik
Midt mellem de 26.000, der fik ren virksomhedspraktik og de 502, der fik ren skolepraktik ligger lidt over 2.500 personer, der brugte en blanding af skole- og virksomhedspraktik. Af de 2.500, afsluttede knap 1.700 deres uddannelse ude i virksomhedspraktik. Det kan f.eks. være, at de startede deres praktikforløb på skolen, men i løbet af skolepraktikperioden fandt en praktikplads på en virksomhed. Eller at en elev midlertidigt var nødt til at tage noget skolepraktik, fordi hans eller hendes virksomhed var gået konkurs.
Michael Jensen, uddannelseschef på en af Danmarks største erhvervsskoler, CPH West, mener også, at tallene fra Undervisningsministeriet generelt er i overensstemmelse med den virkelighed, han oplever.
“Tallene viser jo også, at når det skal være, så er skolepraktik et godt alternativ for dem, der af forskellige årsager ikke får en lang aftale med det samme, eller mister den, f.eks. fordi virksomheden går konkurs. På f.eks. frisørområdet, der frygtede mange, at skolepraktik ville blive en slags opbevaring af elever, der ikke kunne få praktikplads, men vi ser eleverne faktisk kommer ganske hurtigt ud i salonerne igen. Jeg har et godt eksempel: I oktober 2013 gik en stor frisørkæde konkurs, og 22 elever mistede deres uddannelsesaftale. De blev tilbudt skolepraktik hos os, hvilket størstedelen sagde ja til. På den måde kunne de fortsætte deres uddannelse, uden at miste uddannelsestid. Og i dag er alle ude i virksomhedspraktik igen, på nær én, der havde så kort tid tilbage, at en salon ikke kunne nå at få gavn af hende. Det viser, at skolepraktikken er et rigtig godt supplement,” siger han.
Michael Jensen mener, at når det er så få, der kun kommer i skolepraktik, men de alligevel løber med al opmærksomheden, så er det samme mekanisme, som f.eks. når en minister begår en fejl.
“Vi har tendens til at fokusere på alt det, der ikke fungerer. Ligeledes med elevernes frafald. Det er der også stor opmærksomhed om, selv om det er et begrænset antal i forhold til alle dem, der gennemfører,” siger han.
Skolepraktik kan være god buffer
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i slutningen af 2012, at elever der færdiggør deres uddannelse i skolepraktik stort set opnår samme faglige færdigheder som de elever, der er i virksomhedspraktik.
Søren Voxted rejser spørgsmålet, hvorfor man i det hele taget bør bruge offentlige kroner på skolepraktik, når det nu er noget, der tilgodeser så relativt lille en gruppe.
”Men der hvor jeg mener, at skolepraktikken kan spille en vigtig rolle, det er som buffer. F.eks. kan en skole bedre tillade sig at placere en elev hos en mester, der har en usikker økonomisk tidshorisont, for skolepraktikken kan træde til, hvis det bliver nødvendigt,” siger han.
Stort arbejde i at mikse praktik
Peter Amstrup mener, at skolerne har lagt et “ret stort arbejde” i at forberede sig til den såkaldte Brik-model, hvor eleven skifter mellem skolepraktik og tid i en virksomhed.
“Vi benytter alle de muligheder, vi overhovedet har for at sikre eleverne en praktikplads. Det tjener eleven bedst, men det er altså også betydeligt lettere for skolen, når en elev får en fast praktikplads, end når vi skal bruge meget opsøgende og administrativt arbejde på at få dem rundt forskellige steder, før de bliver afsat,” siger han.
Flere falder fra skolepraktik
Selv om relativt få afslutter i ren skolepraktik, er der en gruppe elever, der slet ikke nåede så langt, nemlig dem, der faldt fra undervejs.
I 2012 afbrød knap 1.300 elever, der var i skolepraktik, deres uddannelse. I en ældre undersøgelse fra 2009 fandt ATP frem til, at frafaldsprocenten blandt skolepraktik-elever var ca. 30 procent. Det var noget højere end frafaldsprocenten blandt elever, der var i virksomhedspraktik. Her var frafaldsprocenten ca. 20.
