I Venedig, eller rettere Veneto som omfatter en del af fastlandet, har 2,1 millioner (ud af en befolkning på omkring 5 milloner) deltaget i en elektronisk afstemning om uafhængighed af Italien, og 89% har stemt for.
Venedig var en selvstændig stat i mere end 1000 år, indtil de blev erobret af Napoleon i 1797, og det er en af de rigeste regioner i Italien. De er trætte af bureaukratiet og korruptionen i Rom, og vil hellere selv beholde nogle af de mange penge som de sender sydpå.
Sardinien en kanton i Schweiz
På Sardinien er de også trætte af bureaukraterne i Rom, som spilder alle de økonomiske muligheder og tager indflydelsen fra almindelige mennesker, men her har en gruppe borgere fået en innovativ idé: de vil være den 27ende kanton i Schweiz.
De kalder deres bevægelse for Canton Marittimo (Hav-kantonen), og lederne Caruso og Enrico Napoleone mener at det vil være en meget bedre løsning for Sardinien end selvstændighed, som ellers har en vis opbakning på øen. Det at have gode lærere synes de fleste er positivt, og Schweiz vil helt sikkert være en god lærer, som kan bringe velstand til øen.
Og så vil Sardinien kunne give Schweiz i hundredevis af kilometer af den solbeskinnede kyst som Schweiz savner, samtidig med at Sardinien vil få direkte demokrati, en effektiv administration og økomisk fremgang.
At Schweiz ikke er medlem af EU, mener de helt sikkert er en fordel, de har mistet troen på at Brussel kan opfylde de forventninger man tidligere havde.
Reaktionen i Schweiz har været positiv. En net-afstemning blandt 4.000 schweizere gav 93% for forslaget.
Hva’ med Danmark?
Vi ligger lidt længere nord for Schweiz end Sardinien ligger syd for, men vi har en endnu længere kystlinie end Sardinien har, noget Schweiz i den grad mangler, omend den naturligvis er lidt mindre solbeskinnet end på Sardinien. Direkte demokrati, en effektiv administration og økonomisk fremgang ville heller ikke være at foragte på vore breddegrader.
Helt let bliver det selvfølgelig ikke. Den danske trang til stordrift, med storkommuner og superhospitaler, rimer dårligt med schweizisk decentralisering. Og hvad skulle vi stille op med alle vore ministre? efter schweiziske forhold burde vi kun have 6 (!) ministre.
Og så er der monarken. Schweiz havde det store held at slippe af med aristokratiet for godt 700 år siden, samtidig med at danskere blev gjort til fæstebønder, og selv om monarkiet idag nærmest er symbolsk, vil det næppe vække begejstring i Schweiz. På den anden side ville danskerne formentlig hellere skille sig af med demokratiet end med monarkiet.
