Store børn, der lærer Koranen uden ad på arabisk. Det ser man især i de mest konservative muslimske lande – som en del af at praktisere den bogstavtro islam.
Men nu viser det sig, at det også finder sted i Aarhus. Rammen er den ungdomsforening, som er knyttet til den radikale Grimhøj-moské. Ifølge politiet har omkring 23 af de ‘hellige krigere’ fra Aarhus haft deres gang i denne moské. Specielt ungdomsforeningen MUC nævnes i den forbindelse.
Ungdomsforeningen er på listen over radikaliserede grupper i Danmark og gruppen er meget aktiv på internettet. Et af gruppens seneste indlæg er en video der opfordrer muslimske kvinder til at bruge niqab, den islamistiske dragt, hvor kun øjnene ses. Ungdomsforeningen er stærke modstandere af demokratiet og det danske samfund. (Omtalt og vist i Den Korte Avis)
Vi har også bragt fotos fra MUC’s hjemmeside af helt små piger helt dækket til i tunge sorte dragter eller slør.
Nu viser det sig, at der i ungdomsforeningens regi også undervises i udenadslære – som især handler om at lære Koranen udenad på arabisk.
Det er noget særligt i ortodoks islam at kunne koranen udenad
I den bogstavtro islam bliver det betragtet som noget meget fint at kunne Koranen udenad.
Mange børn og unge, primært drenge, går derfor meget op i at lære det.
Det giver nemlig prestige og åbner mange døre i islamiske miljøer. Kan man recitere hele Koranen udenad, får man hædersbetegnelsen ”hafiz”.
Mange steder i verden afholdes der konkurrencer i recitation af Koranen, især for børn, og store internationale konkurrencer har typisk deltagere fra mere end 50 forskellige lande.
Foruden æren følger der ofte store pengepræmier med til de bedste.
Her ser man en konkurrence på en grundskole i England.
Det ovenstående og nedenstående fotos er fra store konkurrencer i Canada og den arabiske verden.
Hafiz som 12-årig
Suhayb er en dreng på tolv år. Han er født i Danmark og han har på fem år lært hele bogen udenad, så nu er både Suhaybs far og moskeen meget stolte af ham.
På billedet øverst i denne artikel kan man se Suhayb sidde og recitere i moskeen på Grimhøjvej. Drengen sidder mellem sin far (i hvid kjortel) og Imamen Abu Bilal Ismail.
Imamen er kendt for en meget konservativ og bogstavtro fortolkning af islam.
Han vakte for nylig stor opstandelse og blev politianmeldt på grund af en fredagsbøn i Berlin, hvor han opfordrede Allah til drab på alle zionister.
Abu Bilal Ismail er en af de toneangivende imamer i moskeen på Grimhøjvej.
Man må ikke tænke selvstændigt og kritisk
Koranen er muslimernes hellige bog. Den indeholder 114 kapitler (sura) og fylder i den danske udgave fra Forlaget Vandkunsten 540 sider incl. et register. Man må sige, det er en ordentlig mundfuld for et barn at lære udenad, omkring 77.934 ord ialt. Og så på arabisk.
Det er et dogme i islam, at Koranen er sendt direkte ned fra Allah. Man kan ikke betvivle noget, der står i bogen. Ethvert ord er sandt!
Derfor anses det heller ikke for noget problem, at Suhayb lærer teksten udenad på arabisk, selv om han ikke forstår indholdet. Det er et led i opdragelsen til at underkaste sig Allah betingelsesløst. I modsætning til danske børn, der opdrages til selvstændig og kritisk tænkning, er det i denne sammenhæng en dyd ikke at tænke selvstændigt og kritisk.
De vantro skal bekæmpes
Ved siden af denne udenadslære får børn som Suhayb også undervisning i, hvordan indholdet i Koranen skal forstås. I Grimhøj-moskeen vil der være en stærk betoning af de elementer i teksten, som er mest fundamentalistiske og fjendtlige over for ikke-muslimer.
Koranen rummer jo skriftsteder med voldsomme beskrivelser af, hvordan de vantro skal bekæmpes – også med våben.
Så Suhayb opdrages ikke kun i underkastelse og udenadslære. Han møder i Grimhøj-moskeen og ungdomsforeningen MUC også et miljø, der er meget rabiat og fremmedfjendtligt i sin opfattelse af islam.
Opdragelse til et parallelsamfund
Det er meget forståeligt, at Suhayb føler stolthed, når de voksne roser ham for hans dygtighed i at lære Koranen udenad. Men han lever i Danmark med en tradition for humanisme, selvstændighed og kritisk tænkning.
Den opdragelse, han får fra moskeen, fører ham væk fra det danske samfund og dets værdier. Det er en opdragelse til et parallelsamfund.
