Konservativ kommentar til asyldebatten i Folketinget: Skal det føles godt – eller gøre godt?

Vore politiske valg er styret af følelser. Det er helt legitimt, og ingen forestiller sig, at man rationelt kan sætte en facitliste op, der viser, at det ene parti er bedre end det andet. Men når vi med vore følelser har bemærket et problem, der kræver en politisk løsning, gælder det om at koble rationaliteten til og opnå en løsning, der er bedst mulig med færrest mulige omkostninger.

 

Verden står i dag over for en muslimsk verden, hvor en stor del af staterne er brudt sammen eller på sammenbruddets rand. Det gælder folkerige stater som Somalia, Sudan, Sydsudan, Libyen, Egypten, Syrien, Irak og Afghanistan. Flere kan hurtigt følge efter. Det skaber et kæmpe problem for befolkningerne i disse lande og afstedkommer naturligt nok et vældigt antal flygtninge; – formentlig i et antal vi ikke tidligere har oplevet siden2. Verdenskrig.

 

FN

At løse dette problem overstiger langt de muligheder, småstater som Danmark kan kapere. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi finder en politik, så vore ønsker om at hjælpe, kommer flest mulige til gavn og bliver fordelt på en så retfærdig og lige måde som muligt.

 

Det kræver, at vi stiller de midler, som verdenssamfundet kan enes om solidarisk at bidrage med, til disposition for FN´s flygtningehøjkommisariat, således at indsatsen kan koordineres og fordeles så retfærdigt som muligt og så rationelt som muligt.

 

Det er nemlig en kendsgerning, at vi i nærområderne har mulighed for at hjælpe mange gange flere for de samme midler, som vi bruger ved at bringe flygtninge til Danmark og lade dem tage ophold her. Og det er uendeligt meget lettere at repatriere dem når flygtningene med deres børn ikke har forladt deres kulturkreds.

Mange problemer opstår, når brydningsfladen mellem vor kultur og deres oprindelige normer bliver for stor. Og for børnene bliver en tilbagevenden til egen kultur i mange tilfælde en traumatisk oplevelse.

 

Vi kan altså vælge mellem at hjælpe forholdsvis få, med risiko for at skabe store normkonflikter, eller mange ved at lade dem blive i deres nærområder.

 

Vores hjælp bliver nærmest usynlig og kun en lille brik i det store billede, hvis vi går FN-vejen. Vi snydes måske for oplevelsen af synligt at udstille vor godhed og barmhjertighed for alverden og os selv, men for mig er valget ikke svært.

 

Pernille Vermund er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…