To kvindelige bioanalytikere fra Hvidovre Hospital, der er ortodokse muslimer, risikerer at blive fyret, fordi de nægter at gå med korte ærmer. Det er ellers et krav i hospitalets beklædningsreglement af hensyn til hygiejnen og patienternes sikkerhed. Sagen har stået på siden efteråret.
En af de to bioanalytikere, som i øjeblikket er sygemeldt, fortæller, at hun har været i kontakt med flere imamer, der siger, at man som kvindelig muslim også bør være tildækket i arbejdstiden (Kristeligt Dagblad). Det er af den grund, hun og hendes kollega ikke vil overholde Hvidovre Hospitals regler.
De to bioanalytikere er som nævnt ortodokse muslimer. Sekulære, demokratiske muslimer tager i modsætning til rettroende muslimer som de to bioanalytikere afstand fra en fundamentalistisk tilgang til islam og lader derfor samfundets regler stå over religionens.
Hvidovre Hospital står fast
Torben Mogensen, der er vicedirektør på Hvidovre Hospital, siger, at reglerne for de ansattes beklædning er til for at sikre patienternes ve og vel:
”Korte ærmer indgår i hele Region Hovedstadens uniformsreglement. Det skyldes hensynet til patienterne. Man kan ikke vaske hænder med lange ærmer”, siger han og fortsætter:
”Vi gør meget for ansatte med anden etnisk baggrund. Men når det drejer sig om hygiejne, der kan gå ud over patienterne, går vi ikke på kompromis” (Ekstra Bladet).
Det er i forvejen tilladt at bære den islamiske hovedbeklædning hijab på danske hospitaler.
Hospitalsimam Naveed Baig har opfordret Hvidovre Hospital til at finde en løsning i en dialog med de to muslimske ansatte, der som nævnt ellers risikerer fyring efter at have modtaget flere mundtlige og skriftlige advarsler (Kristeligt Dagblad/DR).
Patienterne risikerer at blive smittet
Rachel Adelberg Johansen, der er uddannet sygeplejerske, fortæller, at der i disse år er særligt fokus på patientsikkerheden på de danske hospitaler, herunder hensynet til en god hygiejne:
”Det er ikke kun i Region Hovedstaden, men på landsplan, at man har de hygiejnestandarder, og det er simpelthen for at sikre, at man kan vaske sine hænder og spritte af helt op til albuerne”.
Ved dårlig hygiejne er der fare for, at de indlagte bliver mere syge, end de er i forvejen:
”Grunden til, at man har indført de her kortærmede uniformer, er afbrydelse af smitteveje. Man risikerer jo at smitte patienterne med hospitalsinfektioner”, påpeger Rachel Adelberg Johansen.
Hun stiller sig derfor uforstående over for kravet fra de to muslimske bioanalytikere – for hende handler det både om patienternes sikkerhed og de professionelles neutralitet:
”Jeg synes, den sag burde være klokkeklar: De hygiejniske regler skal selvfølgelig overholdes, og derfor skal man ikke gå på kompromis. Man kan sige, at hvis ikke man vil tilpasse sig de hygiejnekrav og de fuldstændig neutrale uniformsreglementer, der er på et hospital, så ekskluderer man sig selv”.
Flere tidligere sager med muslimske krav om særbehandling
Professor Lisbet Cristoffersen fra Roskilde Universietet, der blandt andet forsker i religionsret, siger, at offentlige institutioner er forpligtet til at gå så langt som muligt for at imødekomme religiøse hensyn.
Hvis ikke der kan findes en løsning, vil det dog være hensynet til hygiejnen og patienternes sikkerhed, der kommer i første række (DR-TVA).
I en række tidligere sager, hvor muslimske ansatte har rejst krav om særlig beklædning over for private arbejdsgivere, er det endt med, at arbejdsgiverne er gået på kompromis.
I år 2000 gik Toms Chokoladefabrik for eksempel med til at indføre et særligt firmatørklæde, efter at en kvindelig muslimsk ansat havde lagt sag an mod virksomheden, fordi hun ikke måtte bære tørklæde (Kristeligt Dagblad).
Dansk Supermarked valgte på samme måde sidste år at opgive deres modstand mod, at kvindelige ansatte kunne bære tørklæde i butikkerne Netto, Bilka og Føtex.
Beslutningen blev truffet, efter at en gruppe muslimske kvinder havde demonstreret foran en Netto-forretning i Odense. I første omgang gjaldt tilladelsen til at bære religiøs hovedbeklædning kun muslimer og ikke for eksempel jøder og sikher.
Det danske fællesskab bygger på vestlige værdier
Hvidovre Hospital har tidligere været i vælten, da hospitalet sidste sommer indførte en ny politik om kun at servere halalslagtet kød for alle indlagte på hospitalet. Ændringen blev gennemført af hensyn til muslimske patienter.
Men foreløbigt ser det altså ikke ud til at de to kvindelige, muslimske bioanalytikere vil komme igennem med deres krav om at gå med lange ærmer i arbejdstiden.
Sagen gav i weekenden anledning til heftig debat på flere mediers hjemmesider og fik også politikere på banen.
Integrationsordfører Martin Geertsen meldte således offentligt ud, at Venstre støttede fyringen af de to ansatte. Han understregede, at hensynet til patienternes sikkerhed måtte komme før religiøse hensyn, og afsluttede med en appel:
”Både progressive muslimer og danske politikere må vedholdende sige til de muslimer, der vælger Danmark til, at de er velkomne i fællesskabet, hvis de har lyst til at være en del af det danske fællesskab, som bygger på sekulære, vestlige værdier” (BT).