“Walla, du skal ikke sige det igen, gøre grin, forstår du det – FORSTÅR DU DET?”, sagde han og stillede sig truende an, den unge indvandrerteenager.
Jeg smilede, rystede på hovedet og trak huen lidt længere ned i panden. De unge havde forinden proklameret, at hvis Den Korte Avis kom, så blev de smadret!
Det foregik i ´Kvarterhuset´ på Motalavej i Korsør, hvor der blev holdt stormøde om ´Birkehuset´, et værested for psykisk syge.
Indvandrerunge har i årevis gjort boligområdet utrygt og det er nu blevet så slemt, at Birkehuset er blevet lukket. Men det er kun midlertidigt. Det er de psykisk syge brugere meget kede af. De tør ikke længere komme i værestedet, som ligger midt i ghettoen. De vil gerne have et værested et helt andet sted.
Handicapchefen er kry på andres vegne
Men hos kommunen er der ikke lydhørhed for brugernes ønsker om et andet sted. Handicapchef Poul Bjergved mener nemlig, det er vigtigt ikke at give efter.
”Bøller skal ikke bestemme hvor vi skal være,” siger handicapchefen og understreger, at det ikke ”blot” er muslimske indvandrere, som har problemer med opdragelse af deres unge, det er faktisk os alle sammen! Men, som han sagde, så er dét jo en helt anden snak.
Det kan undre, at handicapchefen ikke mener, at det er relevant at inddrage opdragelsesnormer, eller mangel på samme, i forhold til problemerne på Motalavej. Når brugerne af værestedet Birkehuset ikke længere tør komme der, hænger det efter alt at dømme sammen med de unge muslimers manglende respekt for ikke-muslimer.
Jeg nåede ikke at spørge til, hvad Poul Bjergved havde i tankerne, for han skulle skynde sig af sted.
Bus blev brændt af
På Motalavej har Birkehusets brugere i årevis lagt ryg til grove chikanerier, overfald og røverier. Problemerne er for alvor accelereret siden 2012, hvor de unge indvandrere udbrændte Birkehusets bus, tilsyneladende fordi én fra værestedet personale kom til at hjælpe en nedkørt knallertkører.
´Nedkørslen´ var åbenbart planlagt, formodentlig som en hævnaktion i en strid mellem forskellige indvandrergrupper i området. Episoden efterlod dybe spor af frygt blandt værestedets brugere.
Brugerne lider blandt andet af angst, skizofreni, depression og socialfobi, og så er det er let at forestille sig, at de kan blive skræmt af de unge bøller. Mange er blevet kaldt danskersvin.
Ifølge Henrik Skov, som er talsmand for brugerne i Birkehuset, er de utrygge forhold på Motalavej årsag til, at flere brugere oplever forværring af deres sygdom.
Der bliver talt ned til os
Jeg spurgte Poul Bjergved, hvad brugerne skal gøre, når de chikaneres. Han svarede, at de skal anmelde det til politiet. ”Men hvad så, hvis de er løbet, når politiet ankommer?”
Poul Bjergved: ”Så skal de bare ringe én gang til!”.
Ifølge Henrik Skov, som er talsmand for brugerne af værestedet Birkehuset, var der også meget sort snak under mødet mellem brugerne og områdets forskellige aktører:
”Efter vores møde i Kvarterhuset på Motalavej i dag d.22. januar står det mig desværre soleklart, at vi psykisk sårbare på Birkehuset ikke regnes for noget som helst. Handicapchef Poul Bjergveds nærmest nedladende måde at tale til os på overraskede os borgere meget, han havde ingen som helst empati i situationen. Vi blev godt og grundigt talt ned til, og Poul Bjergveds og øvrige inviteredes måde at tale på var uklar og langt over vores fatteevne, det var som om at det var et direktørmøde eller lignende. En ting gik da op for mig, og det var, hvor lidt vi borgere på Birkehuset faktisk bliver taget seriøst.”
Dialog-møde uden pressen
Arrangør af ´dialog-mødet´ Eddie Gøttsch, chef for Social Psykiatrisk Center Slagelse, forklarede at man ikke ville have pressen med på dette møde, fordi der så kunne være risiko for, at andre dagsordener kuppede mødet.
Det er svært at se, hvem der skulle finde på at kuppe de psykisk syges tarv, bortset fra de involverede forvaltninger selv. Ifølge Henrik Skov skal en gruppe af samfundets allersvageste borgere bruges som ”et led i at integrere området.”
Brugerne af værestedet Birkehuset efterlyser faglighed fra eksperternes side, og de påpeger at værestedets beliggenhed er med til at forværre deres sygdomme.
Socialarbejden og larmende unge
Mens der blev holdt møde for lukkede døre, ankom en mindre gruppe indvandrerunge til Kvarterhuset, hvor de lavede en del larm og uro. På et tidspunkt kom en sød socialarbejder ud for at tysse på dem, og så spurgte de unge hende, om det var på grund af ´balladen´, man holdt møde. Hun svarede, at det var det bestemt ikke, det handlede derimod om Birkehuset.
Det svar godtog de unge, og for at understrege sin solidaritet, før de unge gik ud for at se efter politiet, formanede socialarbejderen dem om, at de endelig ikke skal udtale sig til pressen, dvs. TV2 Øst, som holdt parkeret udenfor. Jeg trak huen lidt længere ned.
En gåtur på Motalavej
Når man går en tur på Motalavej, er det nemt at rode sig ind i problemer, hvis man reagerer helt almindeligt på de attituder, der efterleves i området. Hvis man ikke vil have problemer, skal man eksempelvis finde sig i at holde tilbage for hasarderede bilister eller vende det døve øre til, hvis man bliver anråbt som danskersvin. Man skal allerhelst skynde sig væk.
Den 22. januar 2014 var ingen undtagelse, da undertegnede også måtte passe på sine fødder, så de ikke blev klemt under et hvinende dæk i alt for høj fart omkring et hjørne. Ellers var der nogenlunde roligt på Motalavej, i bidende kulde.
Imidlertid er brugernes skæbne ikke afgjort endnu.
Lederne har ikke deres daglige gang på Motalavej. Hvis de havde, ville de næppe anbefale, at en gruppe af samfundets svageste borgere er nød til at vælge mellem pest eller kolera. Skal man rådne op ensom i en lejlighed, eller skal man risikere en sten i nakken og en ´rulning´, hvis man vælger lidt socialt samvær med ligestillede?
Brugerne af værestedet Birkehuset på Motalavej har igennem lang tid valgt det sidste, men noget tyder på, at grænsen er nået for, hvad de kan bære.
Det forlyder, at politiet i en periode vil være mere tilstede på Motalavej, hvilket naturligvis er et glimrende tiltag. Imidlertid er det absurd at tro, at fordi politiet patruljerer fem gange ned af ´hovedgaden´ frem for to, så vender trygheden tilbage for Birkehusets brugere.
Et alternativ til Birkehuset
Det hører ingen steder hjemme, at samfundets svageste skal placeres i frontlinjen af kampen mod ballademagerne og fungere som ofre for en forfejlet integration, fordi kommunen ikke har kunnet få sig selv til at påpege de centrale årsager til problemerne.
Det hævdes, at Slagelse Kommune for øjeblikket ikke har andre lokaliteter, som kunne være egnet til værested.
Man skulle nu ellers tro, at det var muligt. Birkehuset rummer ikke meget, som ikke nemt kunne etableres andre steder. Og værestedet fremstår både trist og kedeligt og med et udenoms areal, hvor enhver der tager plads udsætter sig for at blive overbegloet fra diverse vinduer.
Skulle det virkelig være umuligt at finde et passende alternativ?
