Kapitalfondene lurer på vores planøkonomisk regulerede forsyningsselskaber

Colourbox

I den energipolitiske aftale fra 2012 er det aftalt, at målsætningen om, at Danmark skal omstilles fra fossile brændsler til 100 pct. vedvarende energi i 2050, kræver øget statslig regulering og koordinering af energiplanlægningen i kommunerne for at sikre, at planlægningen i kommunerne sker i overensstemmelse med den langsigtede omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler.

 

Det er helt utroligt, at borgerlige partier er gået med til en sådan aftale. El-, fjernvarme- og naturgasforsyningen i Danmark er i forvejen så detaljeret reguleret i lovgivningen, at systemet selv i planøkonomiske kredse med stalinistiske sympatier giver anledning til opmærksomhed.

 

Den offentlige regulering af forsyningssektoren har angiveligt til formål at understøtte Danmarks overordnede energipolitiske målsætninger samt beskytte forbrugerne og sikre, at aktørerne følger reglerne. Oprindeligt var det selvfølgelig forbrugerbeskyttelsen, der var i højsædet. 1970érnes energikriser gav imidlertid Folketinget et påskud for en hidtil uset detailregulering, som stadig er gældende.

 

I el- og gasforsyningen kontrolleres højspændingsledninger og naturgasrør af staten via selskabet Energinet.dk. Salget af el og gas foregår fra rammestyrede kommunalt og andelsejede producenter og leverandører, der anvender el- og gasnettene til at bringe energien ud til kunderne. Kunderne dvs. forbrugere og virksomheder kan frit vælge leverandør.

 

Fjernvarmeforsyningen er som lokale monopolvirksomheder – i modsætning til el- og gasleverandørerne – kommunalt og andelsejede selskaber reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet. Varmeprisen er lovbestemt som summen af de nødvendige omkostninger og selv brændselsvalget bestemmes af staten.

 

Politisk er det netop besluttet, at de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker, der var pålagt at bruge naturgas, skal have mulighed for at opsætte en biomassekedel på 1 MW.

 

Fjernvarmekunder var simpelthen ved at gå fallit. Forligskredsen har samtidig besluttet, at værkerne skal have bedre forudsætninger for at planlægge og få godkendt nye projekter med store varmepumper. Værker, der bruger de nye muligheder og omstiller til ny teknologi kan i gennemsnit reducere varmeprisen med 2-3.000 kr. pr. husholdning pr. år. Men hvad med alle de andre kraftvarmeværker og deres kunder?

 

Tilsvarende er vandværker og forbrændingsanlæg underlagt stram offentlig regulering.

 

På årsbasis omsætter virksomhederne i forsyningssektoren for 92 milliarder kr. og beskæftiger 23.000 ansatte. Investeringsfonde, pensionsselskaber og andre formueforvaltere er følgelig stærkt opsatte på at sætte tænderne i de kommunalt og andelsejede selskaber. Under det tilforladelige påskud, at fondene gerne ser, ”at sektoren og de kompetencer, den indeholder, kan komme mere i spil i erhvervsudviklingen”.

 

Det forudsætter dog, at reguleringen af sektoren gøres mere hensigtsmæssig, som kapitalforvalterne udtrykker det. Især skal hvile-i-sig selv-princippet ophæves. Formålet er naturligvis, at investorerne skal kunne opnå en fornuftig indtjening af investeringer i sektoren.

 

Læs også
Før ny energiaftale: Hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner?

Nu er det jo ikke sådan, at virksomhederne i forsyningssektoren overhovedet har vanskeligheder med at få finansieret nødvendige investeringer på absolut attraktive betingelser i det normale lånemarked. Det er altså ikke for sektorens skyld at kapitalfondene lægger planer. Hvis kapitalfondene ville anfægte visdommen i at bruge energisektoren i Danmark som redskab i miljø- og klimapolitikken og påpegede omkostningerne for forbrugere og virksomhedernes tab af konkurrenceevne, ville aktionen give mening.

 

Men det gør de ikke, og så længe et politisk flertal insisterer på at detailregulere energisektoren, giver privatiseringer og liberaliseringer ingen mening. Slet ikke for el-, fjervarme- og naturgaskunderne, der allerede i dag betaler verdens højeste skatter, energipriser og vandpriser – en høj regning for ambitionen om at Danmark skal være et foregangsland for GreenTech og vedvarende energi.

 

Fhv. departementschef Søren Skafte

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…