Blå blok har tabt terræn til rød blok. I nogle meningsmålinger har de blå fortsat en føring, men den er skrumpet. I andre målinger er der nærmest dødt løb.
Årsagen ligger lige for: Lars Løkkes bilagssag.
I går indledte Løkke så sin kamp for at få sat politikken i centrum igen. Det skete under Folketingets afslutningsdebat.
Løkke optrådte med stor energi og vanlig dygtighed. Men det fremgik, at han og blå blok også har et politisk problem:
Den politiske debat foregår mest på Helle Thorning og rød bloks præmisser.
Løkke har en oplagt mulighed
Det er lykkedes Thorning at få debatten drejet hen mod, at Løkke med sit krav om nulvækst vil skære i den offentlige velfærd, men ikke ønsker at fortælle vælgerne hvor.
Løkke svarer, at det skal han skam nok fortælle, og Venstre har allerede peget på en væsentlig del af vejen til nulvækst: effektiviseringer i den offentlige sektor. Men mange har svært ved at gennemskue, hvad det indebærer, og det kan skabe usikkerhed hos vælgerne på midten.
Samtidig har Løkke gjort det meget klart, hvorfor han ønsker offentligt udgiftsstop: Han vil styrke vækst og arbejdspladser i de private virksomheder.
I de senere år har vælgerne da også været meget modtagelige for dette budskab. Men det står mindre skarpt nu, fordi regeringen kan henvise til, at der er udsigt til en bedring i vækst og arbejdspladser. Så hvad klager Løkke over?
Løkke har tunge saglige argumenter for, at dansk økonomi fortsat er for dårligt gearet til vækst. Men han savner en slagkraftig formulering af sit budskab. En formulering, der får det til at rykke i vælgerne.
En mulighed ligger dog lige for. Nemlig at angribe Thorning på det punkt, som har kostet hende så mange vælgere: løftebrud.
Hykleri og løftebrud
Løkkes stærkeste våben i den økonomiske debat frem mod valget vil være at fortælle vælgerne, at Thorning vil begå nye løftebrud, hvis hun vinder valget.
Under Folketingets afslutningsdebat i går beskyldte Venstre regeringen for hykleri:
Mens Thorning tordner mod nulvækst, fordi det vil betyde offentlige nedskæringer og mindre velfærd, viser nye tal fra Finansministeriet, at der netop er skåret ned på velfærdsområderne i Thornings regeringstid.
I perioden 2011-2013 faldt antallet af kommunalt ansatte med 17.000. En stor del af disse stillinger drejer sig om den borgernære velfærd.
Det er noget ganske andet end, hvad de røde havde lovet vælgerne ved sidste valg. Og det er noget ganske andet end det, Thorning stiller i udsigt op til det kommende valg.
Men vælgerne er ikke så interesserede i en bagudrettet diskussion om hykleri. Altså sådan noget med: I fremhæver, at I vil sørge for flere ansatte til velfærd, men det har da noget helt andet, I har gjort i de seneste år.
Derimod bliver denne kritik af regeringen meget giftig, hvis den bliver koblet sammen med, at der er udsigt til nye løftebrud, hvis Thorning vinder næste valg.
Den økonomiske virkelighed
Da sidste valg var overstået, blev Thorning nødt til at rette ind efter den økonomiske virkelighed, hvilket altså betød løftebrud.
Løkke kan argumentere for, at det samme vil ske efter næste valg, hvis de røde vinder.
Han kan henvise til, at regeringen selv erkender, at det vil styrke vækst og beskæftigelse, hvis der bliver omfordelt ressourcer fra den offentlige sektor til den private.
Tal fra Finansministeriet viser, at et offentligt udgiftsstop kombineret med skattelettelser samlet vil give flere arbejdspladser i Danmark end den politik, som Thorning lægger op til.
Thorning taler meget om de arbejdspladser, der vil forsvinde i det offentlige med nulvækst. Men hun glemmer at fortælle, at der så kan oprettes endnu flere private arbejdspladser – så der i alt opstår 14.000 ekstra arbejdspladser. Væksten vil også have gavn af det.
Løkkes slagnummer ved valget kan blive, at de røde ikke kan ignorere denne kendsgerning, hvis de kommer til magten igen. Ligesom de ikke kunne ignorere den økonomiske virkelighed, da de kom til sidste gang.
Med andre ord: Der er lagt op til løftebrud endnu engang.
Moral
Under afslutningsdebatten pegede Løkke på, at Danmark har udsigt til at få en meget lav vækst i de kommende mange år sammenlignet med andre rige lande (ifølge tal fra OECD).
Så nok begynder det så småt at gå fremad for dansk økonomi, som Thorning utrætteligt fremhæver. Men vi er ikke rustet til at kunne følge med de andre, når det gælder vækst og arbejdspladser.
Alt dette er vigtigt og rigtigt at påpege. Men det er også temmelig abstrakt tal-snak for mange vælgere. Det er ikke noget, der sætter gang i blodomløbet.
Men det bliver det, hvis det forbindes med Thornings hang til løftebrud. Så bliver det moralsk og menneskeligt nærværende.
Angreb er det bedste forsvar
Løkke ved fra sine møgsager, hvor stærk effekten af det kan være. Og Thorning har været igennem det samme i den første store debat om løftebrud efter sidste valg. Her drejede det sig ganske vist i høj grad om politik. Men det slog særlig hårdt, fordi det også drejede sig om moral.
Angreb er det bedste forsvar, siger man. Løkkes bedste angreb vil være at skaffe Thorning en ny debat om løftebrud på halsen.
