Den Korte Avis bringer i denne uge interview med tre af spidskandidaterne til europaparlamentsvalget, som finder sted på søndag. Vi har spurgt Socialdemokraternes Jeppe Kofod, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Ulla Tørnæs fra Venstre om, hvordan de ser på tre emner.
Det drejer sig om den meget omtalte velfærdsturisme, EU-domstolens magt og endelig den europæiske patentdomstol, som danskerne også skal beslutte, om Danmark skal tilslutte sig, i forbindelse med valget. Vi har også spurgt de tre kandidater om, hvordan et ideelt EU ser ud for dem.
Dagens interview er med Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet – derpå følger interviewet med Morten Messerschmidt tirsdag og Ulla Tørnæs onsdag.
Jeppe Kofod har siddet i Folketinget siden 1998 og har fra 2001 været Socialdemokraternes udenrigsordfører. Han har også været næstformand for partiets folketingsgruppe og sidder i en række internationale bestyrelser og netværk. Det er første gang, Jeppe Kofod stiller op til Europa-Parlamentet.
Kun børnecheck til børn i Danmark
Det mest debatterede emne i valgkampen er uden tvivl den såkaldte velfærdsturisme. Udtrykket dækker over en kritik af, at folk fra andre EU-lande relativt let og hurtigt kan få adgang til danske velfærdsydelser og overførselsindkomster. Det kan for eksempel være boligsikring, SU og børnecheck. På den måde kan nogen ifølge kritikerne spekulere i at tage til Danmark på grund af de mange offentlige goder.
Adgangen til at få dansk børnecheck har især været kritiseret, fordi det også er muligt at modtage den, selvom børnene til en EU-arbejdstager bor i hjemlandet. Det er dog også blevet fremhævet af flere, at det ville være diskriminerende ikke at give adgang til børnechecken, når folk betaler deres skat i Danmark.
Jeppe Kofod mener, at alle, der bor og arbejder i Danmark med deres børn, skal have ret til at modtage børnecheck. Men man skal ikke kunne sende den ud af landet, hvis børnene opholder sig i hjemlandet:
”Hvis man kommer til Danmark og arbejder på danske løn og arbejdsvilkår, betaler skat og har sine børn med og bor her, så mener jeg også, det er rimeligt, at man har adgang til de danske børnepenge. Men hvis man ikke tager børnene med, så skal man have børnepenge fra det land, hvor børnene bor i, siger han og fortsætter:
”Den danske børnecheck er tiltænkt børn, der er i Danmark. Vi har vidt forskellige velfærdssystemer i Europa. I Danmark har vi valgt at have relativt høje daginstitutionstakster – til gengæld får man også en høj børnecheck”.
Man skal yde, før man kan nyde
Derfor vil Jeppe Kofod gerne have ændret den EU-forordning fra 2004 om koordineringen af EU-landenes sociale sikringsordninger (nr.883), der blandt andet gør det muligt at sende børnepenge ud af landet. Man skal også i et vist omfang kunne dæmme op for velfærdsturisme ved at opstille nationale optjeningsregler, som udenlandske arbejdstagere skal leve op til, før de kan få dansk velfærd, påpeger han:
”Jeg mener, det er vigtigt, at vi kigger på forordningen, der handler om adgangen til social sikring for vandrende arbejdstagere, som man jo forhandlede på plads under den borgerlige regering og vedtog sammen med de andre lande. Man skal kunne have nogle nationale optjeningsprincipper i form af beskæftigelseskrav, som vi kender det fra for eksempel dagpenge og folkepension”.
Formålet er at sikre, at folk rejser til Danmark for at arbejde og ikke for at drage nytte af de nationale velfærdsordninger, siger Jeppe Kofod:
”Vi socialdemokrater vil gerne have, at Europa er et arbejdsfællesskab og ikke én stor velfærdsstat, hvor man begynder at forsørge hinanden på kryds og tværs af grænserne. Vi skal sikre ret og rimelighed, ved at man skal yde, før man kan nyde”.
Jeppe Kofod afviser til gengæld blankt at indføre et nyt velfærdsforbehold, som Dansk Folkeparti har foreslået. Kampen skal tages i EU, mener han:
”Hvis vi lavede et velfærdsforbehold, ville de andre 27 lande ikke acceptere, at Danmark skulle have nogle særregler, så deres landes borgere ville have helt andre rettigheder i Danmark end i resten af EU. Det ville de facto betyde, at vi ville melde os ud af EU og det indre marked. Derfor mener jeg ikke, der er nogen vej uden om at lave om på de fælles regler, der er for vandrende arbejdstagere”, siger Jeppe Kofod.
EU-domstolen har for meget magt
EU-domstolens magt har også flere gange været genstand for kritik. Flere har problematiseret domstolens vide fortolkninger af de ofte meget overordnede bestemmelser i EU-lovgivningen, herunder traktaterne. Den nu afdøde professor i EU-ret, Hjalte Rasmussen, har direkte kaldt flere af domstolens afgørelser for politiske og systemforandrende (Berlingske).
For eksempel var det en dom fra EU-domstolen i 2013, der betød, at studerende fra andre EU-lande med et arbejde ved siden af studierne ikke kan nægtes SU under et ophold i Danmark (su.dk).
Jeppe Kofod er kritisk over for EU-domstolen, som han mener har fået en uforholdsmæssig stor magt, selvom den ikke er et demokratisk valgt organ:
”EU-domstolens magt skal stækkes. Grunden til, at domstolen har den magt, den har, er, at vi laver for upræcis lovgivning i fællesskab omkring de grænseoverskridende ting, der har med det indre marked at gøre. Domstolen tolker for eksempel i forhold til social sikring på en forordning fra 2004 – en ti år gammel forordning, som måske er lidt upræcis. Eller måske var intentionen en anden end det, som EU-domstolen når frem til”.
I det hele taget skal de europæiske beslutningstagere blive meget bedre til at følge og justere EU-lovgivning, hvis den ikke fungerer hensigtsmæssigt, påpeger den socialdemokratiske spidskandidat:
”Man må løbende følge med i udviklingen, der er i Europa, og se på, om de love, der er vedtaget for 10 år siden, nødvendigvis passer til Europa i dag. Ellers kommer domstolen til at være lovgiver og ikke medlemsstaterne og politikerne i parlamentet, og det er jeg meget imod”.
Stem ja til EU-Patentdomstolen
Selvom Jeppe Kofod er kritisk over for EU-domstolen, anbefaler han, at Danmark tilslutter sig en fælles EU-patentdomstol, som både vil have lokale afdelinger i for eksempel Danmark og en fælles appeldomstol i Luxembourg. Ved appelsager vil appeldomstolen på patentområdet skulle rådføre sig med EU-domstolen (Folketingets EU-oplysning).
Jeppe Kofod mener, at det vil gavne danske virksomheder og beskæftigelsen, hvis danskerne stemmer ja til at gå med i EU-patentdomstolen i forbindelse med europaparlamentsvalget på søndag:
”Det her er en praktisk foranstaltning, som betyder mindre bøvl for rigtig mange virksomheder og opfindere i Danmark, som vil beskytte deres ideer, opfindelser og produkter. Vi lever at skabe nye ideer, og ved at lave en fælles patentdomstol bliver det billigere og enklere for en virksomhed at få beskyttet sin ide. Det er entydigt til fordel for dansk erhverv og danske arbejdspladser”.
Jeppe Kofod mener samtidig, at virksomheder og opfindere vil få styrket deres retssikkerhed, fordi dommerne fremover vil skulle operere efter fælles regler og ikke må diskriminere:
”Danske virksomheder oplever i dag, at nogle gange, når de er ude og føre patentsager i andre lande, så kan den nationale patentdomstol godt have en ’bias’ i forhold til en dansk virksomhed”.
Derudover har både Sverige og Tyskland tilsluttet sig den fælles patentdomstol, og dansk deltagelse vil kunne fastholde udenlandske virksomheders vilje til at investere i Danmark, understreger Jeppe Kofod:
”I Danmark lever vi jo af at udvikle nye ideer, forskning og innovation. Vi lever også af, at virksomheder fra andre lande vil investere i os. Hvis vi står uden for et europæisk patentdomstolssystem, så ser det bare lidt mærkeligt ud, hvis man skal foretage nogle investeringer, at 24 lande har lavet et fælles system, som Danmark ikke er en del af. Jeg frygter, at det kan være med til at gøre, at man flytter investeringen til et andet land”.
EU skal være meget mere demokratisk
Hvordan ser et ideelt EU så ud for Jeppe Kofod? Det er først og fremmest et EU, hvor befolkningerne, de nationale politikere og europaparlamentarikerne spiller en større rolle end i dag, understreger han. Det handler om at sikre en fornuftig balance mellem nationalstaterne og EU og i bredere forstand om at styrke det europæiske demokrati:
”Jeg savner en større folkelig og demokratisk forankring af de beslutninger og det samarbejde, der er i EU. Nærhedsprincippet er vigtigt for mig. Der er ting, vi bedre løser i samarbejde med de andre lande i EU, men der er også ting, vi bedre løser nationalt. Det er ikke en grænse, der altid ligger fast. Det er noget, der udvikler sig i takt med samfundsudviklingen”.
For Jeppe Kofod handler det om at få magten tilbage til de folkevalgte og begrænse de institutioners indflydelse, som ikke er demokratisk forankret – for eksempel EU-domstolen. Samtidig skal der som nævnt være mere lydhørhed over for borgerne, så problematisk EU-lovgivning bliver lavet om, hvis den ikke fungerer:
”Jeg mener, at vi skal have en helt ny forståelse af, hvad EU-samarbejdet drejer sig om. Jeg vil gerne have magten tilbage til folket. Der er for eksempel en tendens til, at EU-domstolen begynder at lave politik, og det er forkert. På de områder, hvor det giver mening, skal der derfor være mere fælles lovgivning, og så skal man løbende ændre på gamle regler, man engang har vedtaget, men som måske ikke fungerer efter hensigten”, siger den socialdemokratiske spidskandidat Jeppe Kofod.
I morgen bringer vi interviewet med Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt, og onsdag kan du læse interviewet med Ulla Tørnæs fra Venstre her i Den Korte Avis.
