Episode i S-toget fra Køge til København
De var en lille flok på tre eller fire, og de var næppe over 16 år. De stod på i Greve og hoppede, skubbede og hylede. Påklædning, udseende og accent viste, at her var det ikke Karsten og Rasmus, der foldede sig ud, men Abdullah og Mustafa.
En af dem kastede en pose affald efter undertegnede, som dog tidsnok dukkede sig for projektilet. Men de unge helte havde mere ammunition. Møgpose nummer to blev smidt i en anden retning – mod en kvinde i et hjørne. Hun nåede desværre ikke at dukke sig. Vi gik begge ud og stillede os op ved dørene.
En af de friske fyre sprang op og lagde sig på en bagagehylde over sæderne. Gutternes mærkelige lyde blev til råben og rungende latter. En midaldrende mand blev provokeret over larmen og råbte: “Kom ned – og skrid med jer!”
“Fucking idiot. Hvorfor er du sur i dag? Får du ikke fisse?”
Manden rejste sig op. Han lignede ikke nogen svækling. De friske fyre blev stille, og et øjeblik så det ud, som om de ville tage en konfrontation. Men de valgte tilbagetoget og stod af i Ishøj.
Andre passagerer har overfor mig omtalt lignende “lavintensive” optrin på denne strækning, men på et tidspunkt udstationerede DSB vagter. Det var som regel halv-uniformerede hærdebrede mænd – for en stor dels vedkommende af udenlandsk herkomst. De bevægede sig omkring i toget og tildels også på perronerne. Øjensynligt lagde deres tilstedeværelse en dæmper på gemytterne.
Episode i bus nr. 12, der kører gennem Rantzausgade på Nørrebro i København
En ung fyr, der nok ikke hedder Frederik eller Kristian, løb over gaden, som er smal og tæt befærdet. Chaufføren trådte hårdt på bremsen, undgik påkørsel og dyttede, hvilket gjorde springfyren rasende. Han løb tilbage og sparkede på bussen, stillede sig op på fortovet og råbte skældsord – på den sædvanlige vestegnsaccent – “spasser, pædofil!”
Chaufføren var cirka dobbelt så stor som den brølende fodgænger. Efter udseendet at dømme var heller ikke han etnisk dansker. Han standsede bussen, åbnede døren og rejste sig. Springfyren holdt mund og løb sin vej.
Disse små optrin hører til den fredelige afdeling af de kultursammenstød, man kan opleve i hovedstadstrafikken – eller næsten fredelige, for der var jo en pose affald, som ramte et tilsigtet mål. Men i S-tog og busser har der det sidste års tid igen været ballade – og af langt grovere kaliber end ovenfor refereret. Kommer DSB’s vagter igen?
Hvad er perspektivet for de mange tusinde passagerer og ansatte? Hvad med busserne, der må omlægge ruten for at undgå stenkast i den århusianske forstad Tilst? Kører politikerne aldrig i busser og S-tog? Hvor mange af dem – i Folketinget og kommunalbestyrelserne – har overhovedet fundet lokaliteter som Tilst, Askerød, Hundige og Ishøj på et landkort?
