Indvandrernes børn klarer sig ligeså godt, eller dårligt, i skolen, som de gjorde for 10 år siden. Det er konklusionen bag en ny undersøgelse. Det er der egentlig ikke noget nyt i, idet undersøgelse på undersøgelse har vist det samme resultat med få variationer.
Derfor burde der også foregå en debat, som inddrager nye vinkler for at prøve at forstå, hvorfor det går så skidt.
Det er skolens skyld
En udbredt forståelse går på, at det er undervisningen det er galt med. Det kan være læreren, der ikke har de nødvendige faglige og personlige kompetencer, eller at ledelsen generelt er for slap i forhold til uacceptabel adfærd.
Med erfaring fra området må jeg sige vigende professionalisme ofte er en medårsag, og det kedelige resultat bliver hyppigt en ond cirkel af lave forventninger og et dårligt og opslidende arbejdsmiljø.
Det er de unges egen beslutning som følge af ressourcesvage opvækstvilkår
En anden forklaring er, at det er de unge selv, som beslutter at droppe ud af folkeskolen. Det er typisk drenge, som hopper på den. En forsker har netop vist, at det ofte er tilfældet.
Drengene starter i det små før teenageårene, og så går det støt nedad bakke, og når de kommer til eksamen dumper de.
“Vi indså det, lige efter vi gik ud af skolen. Så tænkte vi ´hvorfor lavede vi så meget ballade?´ Det var synd for lærerne,” skitserer en af de unge mænd fra undersøgelsen.
Andre unge mener det er Dansk Folkeparties skyld, at de aldrig har været i stand til at opnå den type prestige samfundet efterspørger, konkret faglige kvalifikationer som resultat af stabilitet og flittighed.
Hakan Kalkan, der har lavet undersøgelsen, mener selv, de unges fejltrin skyldes socioøkonomiske forhold, og at fænomenet gadebander ikke kan relateres til noget etnisk, fx det at være muslim.
Det er naturligvis fuldstændig godnat at sige, løbet er kørt ved udgangen af 9. klasse for dermed at retfærdiggøre en eventuel kriminel og asocial løbebane.
I de lande, hvor disse unge har deres familiære rødder, ville løbet højst sandsynlig være kørt allerede i første klasse, men i Danmark er det bare at tage fat.
Hvis man intet har lært i folkeskolen, kan man med lidt held nå det på et par år eller tre.
I Danmark er der ikke noget som er for sent.
Den muslimske drengeopdragelse
Imidlertid har forskeren ikke ret i, at de unge mænds situation ikke har noget at gøre med kulturen og dermed islam. Hvis der ikke er en sammenhæng, hvordan vil man så forklare, at muslimske piger generelt klarer sig bedre end deres brødre?
Det er beskæmmende, at man stadigvæk skal opleve forskning se 100 procent bort fra det spørgsmål.
Det er for ensomt at være muslim i folkeskolen blandt de hvide
En tredje og ny forståelse for hvorfor de etniske elever ikke rykker sig, handler om, at indvandrernes børn simpelthen føler sig fremmede og marginaliserede i den danske folkeskole. Tosprogede elever modtager typisk individuel sprogstøtte, hvis de går i en klasse med få tosprogede.
Ifølge en elev i 9. klasse på Søndervangskolen i Viby syd for Aarhus, hvor 93 procent af elever har anden etnisk baggrund end dansk, er det simpelthen det værste, at man skiller sig ud i en klasse, hvor alle de andre er etniske danske.
Derfor er det så fedt at gå på Søndervangskolen, ”her er vi alle sammen det samme,” siger Emal Yasser fra 9. klasse. (TV2)
Den unge kvinde Emal er troende muslim og er iført sort tørklæde, og hun fortæller journalisten, at hun har gået på Søndervangskolen i tre år, og at grunden til hun ikke fulgte med i den gamle skole var, fordi undervisningen ikke var, som hun gerne ville havde den.
Søndervangskolens elever ligger bedre karaktermæssigt end andre indvandrertunge skoler, primært fordi skolen tilføres mange ekstra ressourcer samt at skolens ledelse er usædvanligt engagerede.
Men skolen arbejder efter en model, som lægger stor vægt på at profilere sig som en “multikulturel” skole, der tager hensyn til elevernes kulturelle baggrunde. På Søndervangskolen kommer elever primært fra muslimske hjem.
Dét tiltrækker tilsyneladende mange indvandrere, at skolen tager hensyn til forskellige muslimske ´traditioner´. Det er den samme grund mange indvandrerforældre fremhæver, når de vælger at få børnene ind på en muslimsk friskole.
Desuden er det også at stor betydning, hvordan skolen forholder sig til familiens modersmål. Tilbyder skolen fx modersmålsundervisning som en del af folkeskolens tilbud?
Det er den tosprogede tilgang, som er problemets kerne
Hvis indvandrerne, som faktisk ofte har boet i Danmark i mange år og som måske ovenikøbet er danske statsborgere, sagde til deres børn, at det har topprioritet, at I bliver dygtige til dansk og lære at forstå og respekterer det danske skolesystem, så ville meget se anderledes ud.
Men det ville indebære, at de fleste så ikke ville blive så gode på forældrenes modersmål. Spørgsmålet er, om man er klar på det?
