Hej Kim Valentin
Kan man stille Jer et spørgsmål og få et lille hurtigt råd gratis?
Jeg har en søn på 25 år, der er ved at købe et hus til 1.275.000 kr. Han har selv de 300.000 stående i banken og skal låne omkring 1 million som realkredit-lån. Han vil gerne betale så meget af på gælden som muligt fra start. Han er alene om det og har ca. 16.000 udbetalt hver måned.
Han overvejer et 1 % lån over 10 år på de ca. 300.000 kr. og så måske 3 eller 2,5 % over 30 år på de sidste 700.000, eller måske F5 lån over 20 år, eller 3 eller 2,5 % over 20 til 30 år.
MEN, det er ret svært at spå om fremtiden, – især for os almindelige mennesker 🙂
Er det dumt at lave 2 forskellige lån, – og bør han tage et fastforrentet lån, nu hvor renten er så lav?
Han regner med at huset skal være springbræt til et bedre hus måske om 3 – 5 år, – han er mureruddannet og vil sætte det i stand.
Hvad mener I om låntyper lige nu?
Bedste hilsner
Anne-Grete
Hej Anne-Grete
Tak for dit spørgsmål. Svaret er desværre ikke helt så lille og let som du antyder i dit spørgsmål.
Som du selv er inde på, er der ganske rigtigt mange muligheder at overveje og mange hensyn at tage, før din søn kan vælge det rigtige lån til sit huskøb.
For det første er det rigtig godt, at din søn har sparet op til udbetalingen, så han undgår et dyrt lån i banken.
Som du skriver, så ville det være rart at vide, hvordan renten udvikler sig fremover. Det kan ingen forudse, hverken almindelige mennesker, din bankrådgiver eller eksperter. Din søn skal derfor ikke lytte til spådomme, når han vælger lån.
Det, der betyder noget, er din søns økonomiske muligheder og behov. Det er fx
- Risikovillighed – hvor stor risiko kan han tåle? Hvad sker der hvis fx renten stiger?
- Tidshorisont – hvor lang tid forventer han at beholde lejligheden?
- Kan det svare sig at have øgede omkostninger ved eks. at optage og have 2 lån i stedet for et?
- Likviditet – hvor mange penge kan/vil han betale år for år i låneperioden, og dermed hvor meget belastes økonomien, og hvor hurtigt kan gælden afdrages?
Omkostninger
Efterhånden er bidragssatser, kursskæring og andre løbende omkostninger noget, der tynger meget, og hvor der er meget stor forskel fra den ene lånetype til den anden, og hvor yderligt lånet ligger prioritetsrækkefølgen.
Eksempelvis er bidragssatsen på fastrente lån med afdrag på de første 40 % af boligens værdi ca. 0,35 % årligt mens den for korte rentetilpasningslån uden afdrag på de yderste 60-80 % af boligens værdi op til ca. 2,1 %.
Fast eller variabel rente?
Et fastrente lån giver en større sikkerhed for fremtidige rentestigninger end et rentetilpasningslån, men det er også væsentlig dyrere her og nu. Til gengæld afspejler prisen ved fastrentelånet, at restgælden falder, hvis og når renten stiger. Det kan være en fordel, hvis det sker inden han sælger ejendommen.
Alternativt kan din søn med sikkerhed bruge den nuværende meget lave rente på rentetilpasningslån til at afdrage gælden hurtigere.
Som du beskriver din søns situation med en relativ kort forventet tidshorisont for ejendommen, bør han overveje et rentetilpasningslån med fast rente i eksempelvis 5 år.
Din søn skal få en rådgiver til at regne ud, hvor store afdrag, der er plads til i hans økonomi. Når han ved det, kan han vælge et lån med en løbetid, der giver en ydelse, der passer til hans økonomi.
Med venlig hilsen
Kim Valentin
Kim Valentin skriver hver uge om pension, investering og privatøkonomi i ugebrevet FinansNyt. Send mig FinansNyt helt gratis
