Et videnskabeligt forsøg satte en gruppe universitetsstuderende til at læse en artikel om Einsteins relativitetsteori.
Nogle studerende fik at vide, at forfatteren hed David Clark. Andre David F. Clark. Andre igen David F.P. Clark. Og endelig David F.P.R. Clark.
Det viste sig, at de studerende, der så forfatternavnet David Clark, ikke var så imponerede over artiklens kvalitet. De, der så navnet David F. Clark, vurderede forfatteren højere. Men David F.P.R. Clark blev vurderet som den bedste og klogeste.
Det beretter forskerne bag forsøget, Wijnand A.P. Van Tilburg og Eric R. Igou, om i tidsskriftet European Journal of Social Psychology.
En forklaring
Forskerne siger, at brugen af mellemnavne er den letteste måde at virke klog på og dermed øge mulighederne for succes.
De forklarer det med, at mellemnavne i høj grad bliver forbundne med professionelle grupper med høj social status såsom læger, jurister og videnskabsfolk. Måske regner man også med, at personer med mellemnavne har veluddannede forældre.
I disse miljøer er man mere tilbøjelige til at bruge mellemnavne. Og når andre gør det samme, kommer de til at virke klogere. Historien melder så ikke noget om, hvorfor de nævnte akademiske grupper er så begejstrede for mellemnavne.
Skaf dig et mellemnavn – eller bare et forbogstav
Et andet af de to forskeres forsøg viste, at folk var mest tilbøjelige til at deltage på et quiz-hold, hvis det rummede folk med mellemnavne.
Så hvis man vil øge sine børns chancer i livet, kan det åbenbart være en idé at udstyre dem med et mellemnavn. Og hvis man selv gerne vil virke klogere, kan man anskaffe sig ét. Eller bare initialerne – det kan jo altid se godt ud, selv om der ikke ligger noget reelt navn bag.
Hvor stor forskel det gør i det virkelige liv, og ikke bare i videnskabelige forsøg, er så en anden sag.
Derude i virkeligheden vil folk nok se mere på, hvad personen duer til, end hvor mange mellemnavne vedkommende har. Hvad hjælper det, at lægen hedder K.G.H. Østergaard, hvis han eller hun er en dårlig kirurg.
Men det kan da godt være, at man kan dupere lidt med et mellemnavn eller to.
Lad os derfor for god ordens skyld nævne, at denne artikel er skrevet af Karen M. Jespersen og Ralf L. M. Pittelkow.
