Hvem betaler prisen for angora boykot?

Midt i november 2013 afslører PETA på en video hvorledes producenter af angora kaniner mishandler dyrene i en sådan grad at hele modebranchen slår alarm.

Ganske hurtigt tager flere store modehuse affære. Store kæder, der repræsentere fast fashion industrien som H&M, IC Companys, Acne, Next og Marks & Spencer stopper omgående deres samarbejder med angorapels producenterne.

Disse brands har en seriøs formuleret og implementeret holdning til etik og CSR i deres forretnings politikker, hvilket gør dem til ansvarlige firmaer – i alle led af værdikæden i deres produktion af tøj.

Dog havde disse brands, så åbenbart ikke fået identificeret denne problematik i deres produktion.

Det er så heller ikke længere siden end tilbage i april 2013 at bygninger kollapsede i Bangladesh, hvor over 1000 mennesker døde og flere tusinde blev kvæstede.

En problematik som branchen så heller ikke havde fået identificeret – og handlet på.

Der hersker vist ingen tvivl om at beklædnings og tekstil industrien har meget arbejde foran sig. En verdensomspændende industri og økonomi, der igennem årtier har været præget at et bestemt mindset, jo mere og billigere produceret, jo højere er afkastet. Dette mindset ændres ikke fra dag til dag.

(Foto: Ambikaboutique.com)

Men er boykot en endelig og ansvarlig løsning?

Det må siges at de fleste store mode og tekstilproducenter i dag er bevidste om menneske rettighederne og har fået en større forståelse af problematikken omkring eksempelvis brug og udfasning af børnearbejde.

Derfor kan det skabe forundring, at man så i sådan et tilfælde som mht til PETA’s dyremishandlings kampagne, endnu engang vælger en strategi, der måske har andre og endnu sværere konsekvenser end dem vi ser, når kameraet er slukket.

Ifølge FN kommer cirka 90 procent af verdens produktion af angorauld fra Kina.

Det vil sige at en stor procentdel af angora produceres af mennesker, familier og mindre eller større foretagender, med en hel anden kultur, tradition og tilgang til dyr, end den vi har i vores del af verden.

Når virksomhederne går i panik og vælger en løsning, der helt sikkert vil skåne mange dyr for store pinsler, idet flere virksomheder måske må lukke, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det går de mennesker og familier – som pludselig står uden en indkomst. Hvor grusomme deres handlinger end må være i vores øjne, handler de jo blot ud fra den kultur og den bevidsthed, de nu engang befinder sig i.

Erfaringsmæssigt kan det sammenlignes med hvor vigtigt, det er at ulovligt børnearbejde udfases ansvarligt. Hvis virksomheden går i panik og fyrer børnene stilles de og deres familier rigtigt dårligt – og de vil ofte ende i langt værre arbejde feks prostitution.

De forskellige virksomheder har indbyrdes underskrevet aftaler med regler og love om bla etik og dyrevelfærd, som producenterne så skal leve op til. Men måske bør der af bevidshedmæssige og kulturelle årsager afsættes langt flere ressourcer til at forbedre en produktion fremfor at boykotte den.

Hvorfor ikke indse at vi mennesker nyder så eksklusiv en vare som bla angora er. Det er jo utopisk at tro at blot fordi en række mennesker eller firmaer boykotter et produkt – så forsvinder problemet også.

Derfor med al respekt for de store NGO’er og dygtige journalister som igen og igen formår at finde, beskrive og bevise de problematikker virksomhederne ikke selv har fået øje på eller tager ansvar for. Men kunne det mon være muligt at skabe et tværfagligt samarbejde mellem alle parter på tværs af kulturer og lande, så at uddannelse blev løsningen frem for boycut?

For hvad efterlader sådan en massiv boycut og hvem rydder op efter det?

Et samarbejde, kan måske med rette frembringe et produkt, der er fremstillet med nænsomhed og respekt for dyrene, de mennesker, der lever af dem og med dem.

Mode industrien kunne fremstå som dem, der løftede og bidrog til uddannelse og bevidsthedsændring. Og endelig kunne vi, forbrugere få lov at iføre os disse eksklusive og delikate angora produkter med god samvittighed her i vinterkulden.

På nedenstående link ses den mest fantastiske angorafarm tilbage fra1928, som viser at det burde kunne være muligt at producere i store mængder og samtidig etisk ansvarligt:

http://www.britishpathe.com/video/angora-rabbit-farm