Et styrtdyk. Sådan kan man beskrive udviklingen fra 2012 til 2013, når man ser på, hvor mange nye førtidspensioner kommunerne tilkender.
Mens der i 2012 blev tildelt 14.450 nye førtidspensioner, var det tal i 2013 faldet til et godt stykke under det halve, nemlig 5.687.
Det viser nye tal fra Ankestyrelsen.
Lone Lykke Marker, arbejdsmarkedschef i Lejre, mener, at faldet er helt i overensstemmelse med hensigten bag førtidspensionsreformen, der trådte i kraft fra januar 2013, nemlig at begrænse antallet af borgere på varig forsørgelse.
I Lejre Kommune faldt antallet af nytilkendelser til førtidspension fra 100 i 2012 til blot ti i 2013.
“De borgere, der ellers ville være kommet på førtidspension, er i stedet kommet i fleksjob eller på forrevalidering. Reformen har været en kæmpe ændring i måden, som vi arbejder med borgerne på. Der er i højere grad kommet fokus på, hvad der skal til, for at borgerne kan udvikle sig, så de kan blive en del af arbejdsmarkedet – selv om det måske kun drejer sig om få timers arbejde,” siger hun.
På Frederiksberg faldt antallet af nytilkendelser med knap 74 procent sidste år fra 237 til nu 63 nytilkendelser.
Arbejdsmarkedschef på Frederiksberg, Johnny L. Madsen, peger især på de nye muligheder for ressourceforløb og minifleksjob som forklaring på, at relativt flere nu, som han selv siger “har fået alternativer til en passiv tilværelse på førtidspension”.
“Men selv når man medregner de tiltag, så har vi en margin i forhold til tidligere antal tildelte pensioner. Altså, vores fald i tildelinger er større end vores vækst i ressourceforløb og fleksjob. Det skyldes, at vi I forhold til tidligere har startet nogle forløb med beskæftigelsesindhold for de borgere på kontanthjælp, der er længst fra arbejdsmarkedet. Dette er godt nok, men kan medvirke til, at der faktisk er borgere, der retligt burde have et ressourceforløb, men som nu er i en anden aktivitet. Det er ikke så godt og det er vi ved at rette op på,” siger han.
Derudover vil han ikke udelukke, at der kan være en indkøringsfase, der kan forsinke processen med at etablere ressourceforløb.
“Overordnet set er vi stærkt engageret i at få denne reform til at lykkes, og det får vi. Der er masser af gode takter i intentionerne bag reformen, og der åbnes muligheder i forhold til borgeren, som ikke før var til stede i samme omfang ved f.eks. fleksjob og ressourceforløb,” siger han.
Stort fald for i alle aldersgrupper
Førtidspensionsreformen havde især fokus på de unge, så personer under 40 år kan ikke få førtidspension, med mindre det er åbenlyst, at de aldrig vil komme til at fungere på arbejdsmarkedet. I stedet skal dem under 40 i flere såkaldte ressourceforløb, der er en tværfaglig indsats, som skal øge den enkeltes arbejdsevne. Den regelændring slår igennem i tallene, for væsentligt færre unge har fået førtidspension i 2013. Men også personer over 40 skal i ressourceforløb, og også blandt personer over 40 år er antallet af nye førtidspensionister mere end halveret. Mens 10.528 personer over 40 år fik førtidspension i 2012, så faldt det tal til 4.354 i 2013.
Stigning i fleksjob
Lone Lykke Marker forklarer, at der i Lejre især er sket en stor stigning i mini-fleksjob, der er på 10 timer og derunder om ugen:
“Nu sætter vi fokus på at få fleksjobbene op i tid, så flere af dem fremadrettet vil være på mere end 10 timer om ugen,” siger hun
Derudover er der ifølge Lone Lykke marker en del af borgerne i Lejre med handicap eller psykisk sygdom, der er kommet på forrevalidering eller et særligt tilrettelagt aktiveringsforløb parallelt med tværfagligt indsats , hvor ydelsesniveauet er det hidtidige niveau og indsatsen er den samme som ressourceforløbene. De vil fremadrettet komme i gang med ressourceforløbene, så der vil ske en stigning i brugen af ressourceforløb i 2014, forklarer hun.
Desuden var der pres på i Lejre for, at mange sager blev afsluttet inden de nye regler trådte i kraft. Det gav en mindre stigning i 2012.
”Vi arbejdede bevidst hele 2012 på at få ekspederet alle de igangværende sager under den gamle lovgivning og få ryddet bordet. Der var et kæmpe borgerpres for, at de gerne selv ville afklares under den gamle ordning. Så hvis de beviseligt var berettiget til førtidspension og havde været igennem flere arbejdsprøvninger, så fik de tilkendt førtidspensionen i 2012,” forklarer Lone Lykke Marker.
Vil give færre på permanent forsørgelse
Hele indsatsen kræver dog også ekstra ressourcer i jobcentrene, bla. til ressourceforløb med tværfaglig koordineret indsats over 15-20 år, mener Lone Lykke Marker.
“Men det er en investering, og om 5-10 år vil vi forhåbentlig kunne se gevinsten i form af færre på permanent offentlig forsørgelse,” siger hun og tilføjer, at der omvendt vil komme flere på midlertidige ydelser.
Ifølge hende har det været en hård proces at få borgere og læger til at fokusere på borgernes udviklingspotentiale i stedet for at fokusere på og anbefale en førtidspension:
”Det har været en kamp. Hverken borgere, læger eller sundhedspersonale har taget tankegangen bag reformen til sig. De forstår det ikke. Vi er ofte blevet mødt med udsagn om, at ’det kan ikke være rigtigt’ eller at vi har misforstået reformen, når vi fokuserer på hvilke udviklingspotentiale borgeren har. Men selv om det måske kun er små skridt over flere år, så er der ofte stadig et potentiale for at borgeren kan komme tilbage i arbejde,” siger hun.
Stor kommunal forskel
I næsten alle kommuner falder antallet markant, men der er dog store kommunale forskelle. I kommuner som Lejre, Næstved og Vesthimmerland er antallet faldet med over 85 pct., mens antallet kun er faldet med ca. 20 procent i kommuner som Kerteminde, Skive og Vallensbæk. Kun en enkelt kommune går mod strømmen. I Herlev steg antallet af nytilkendelser en anelse fra 54 til 57 nytilkendelser.
