Grundlovsdag fejrer vi Danmark som nation og det folkelige fællesskab

Pia Kjærsgaard, Grundlovsdag (Arkivfoto: Privat)

I dag fejrer vi Danmarks Riges Grundlov. Det er en bedaget fødselar med 165 år på bagen.

 

Men ikke desto mindre er grundloven med sine enkle og let forståelige paragraffer evigt ung og danner rammen om det danske folkestyre. Ja, grundloven er på sin vis det moderne Danmarks dåbsattest. Dermed fejrer vi ikke kun grundloven, men også vores nation og vores folkelige fællesskab.

 

Morten Messerschmidt

I år Grundlovsdag noget ganske særligt på baggrund af valget til Europaparlamentet, hvor Dansk Folkeparti blev Danmarks største parti. 605.889 stemmer til Dansk Folkepart ved valget til Europaparlamentet. Heraf 465.758 alene til Morten Messerschmidt. Dansk Folkeparti kan nu foruden Morten Messerschmidt sende Anders Vistisen, Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann til Europaparlamentet.

 

Morten Messerschmidt fik alene flere stemmer, end Socialdemokratiet fik til sammen. Det er mere end nogen dansk politiker har opnået ved et valg til Europarlamentet. Det er flere stemmer, end både Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen fik. Derfor er det personligt for mig en helt speciel dag. Jeg er stolt over mit parti. Jeg er imponeret over, at så mange danskere har sendt et klart signal til tilhængerne om, at de ønsker mere Danmark og mindre EU.

 

Nu bliver det spændende, om regeringen og tilhængerpartierne lytter. Om Folketingets politik kommer til at afspejle danskernes ønsker om et forbehold til sikring af de danske velfærdsydelser og en sikring af kontrollen ved grænserne. Næst efter Grækenland er Danmark det mest indbrudsplagede land i EU. En rumæner klarede for nyligt at tømme hele otte huse for værdier på bare en enkelt dag. Det er en skændsel. Det er ødelæggende for vores tryghed.

 

Valgkampen op til 25. maj

Valgkampen op til valget den 25. maj udstillede tilhængerpartiernes manglende evner til at formulere en selvstændig politik. Mest af alt bestod deres taktik i at kaste smuds på Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt, som dygtig forsvarede sig – og så at træde vande i forhold til at virke tilpas ”kritisk” over for EU. Det mest pinlige var Socialdemokratiets usmagelige skræmmekampagne med store avisannoncer i dagene op til valget.

 

Men taktikken slog fejl. Danskerne hoppede ikke på limpinden. Måske skyldes det bitre erfaringer fra tidligere. Tilhængerne har nemlig altid haft for vane at komme med kritiske udtalelser i perioden op til et valg for derefter i de efterfølgende fem år at sidde i deres grupper nede i Europaparlamentet og stemme for mere EU. Dansk Folkepartis ordholdenhed har båret frugt. Vi siger nemlig det både før og efter valgene. Det skaber tillid hos vælgerne.

 

Grundloven minder os om alt det, vi har, og som vore forfædre har kæmpet for; et af verdens ældste demokratier. Grundloven har ikke været genstand for politiske studehandler eller flygtige modefænomener. Den er blevet ændret få gange, og kun når omstændighederne absolut krævede det. Eksempelvis da kvinderne fik valgret i forbindelse med grundlovsændringen i 1915. Men ellers udmærker grundloven sig netop ved, at den er uhyre vanskelig at ændre.

 

De fire forbehold

Vi kan desuden takke grundlovens paragraf om suverænitetsafgivelse for, at Danmark i dag har de fire forbehold i forhold til EU. Det betyder, at vi har vores retsforbehold, og at vi dermed ikke risikerer at blive underlagt en fælles EU-asylpolitik. Det betyder, at vi stadig betaler med kroner og ikke euro – og dermed har sparet mere end 300 milliarder kroner, som vi ellers skulle have betalt til de nødstedte økonomier i Sydeuropa.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

Ved afstemningerne om henholdsvis Maastricht-traktaten i 1992 og euroen i 2000 viste danskerne sig at være mere fornuftige end et flertal af politikerne. Ja, mere fornuftige end hele det ”officielle” Danmark. Denne folkelige vilje kunne ikke være kommet til udtryk uden grundloven, og derfor misunder mange befolkninger i Europa os, at vi i det mindste har haft mulighed for at tage stilling ved folkeafstemninger. Det har de nemlig ikke selv. De har ladet deres politikere bestemme, og overalt har de fleste politikere uden forbehold tiljublet det europæiske projekt som ”fredens projekt”.

 

Så der er al mulig grund til, at vi stadig fejrer den evigt unge fødselar. Selv glæder jeg mig hvert år til at komme ud og holde grundlovstale. Og til at fejre dagen i godt selskab med glade mennesker.

 

Rigtig god grundlovsdag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…