En god og en dårlig nyhed for Thorning

De aktuelle meningsmålinger rummer en god og en dårlig nyhed for Helle Thorning.

 

Den gode nyhed er, at afstanden til blå blok ikke er så stor, som den var i det meste af 2013 – indtil Lars Løkkes GGGI-sag bragede løs.

 

Den dårlige nyhed er, at rød blok stadig ligger klart bagud. I øjeblikket sådan rundt regnet 10-12 mandater. Det røde flertal, som dukkede op i en måling under GGGI-balladen, forsvandt hurtigt igen.

 

En plan

Den gode nyhed kan meget vel have en sammenhæng med Thornings nytårstale. Her trak hun forskellen til de borgerlige op og slog på mere offentlig velfærd.

 

Det taler til en del af de vælgere, der undervejs forlod Socialdemokraterne, fordi de virkede så blå, at man så hellere ville stemme på den rene vare i form af Lars Løkke. Med de nye toner giver det igen mening for dem at stemme socialdemokratisk.

 

Den dårlige nyhed for Thorning hænger sammen med, at mange midtervælgere stadig tror mere på en blå end en rød regering, når det drejer sig om at skabe private arbejdspladser. Private arbejdspladser er førsteprioritet for en stor del af vælgerne.

 

Det store spørgsmål er nu, om Thorning på én gang kan vinde vælgere, der lægger vægten på mere offentlig velfærd, og vælgere, der lægger vægten på private arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at hun kan bevare magten ved næste valg.

 

Hun har en plan for at gøre det. Men den plan har problemer. Det bliver svært at hente de midtervælgere, som først og fremmest går op i private arbejdspladser.

 

Nyt slogan

Ved sidste valg i 2011 havde Thorning sloganet ”Velfærd frem for skattelettelser”. Nu prøver hun at lave en ny udgave af dette slogan.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

Hendes regering har jo gennemført en række skattelettelser under pres fra de borgerlige, og det har gennemgående fået vælgernes opbakning. Så hun kan selvfølgelig ikke bare gentage det gamle slogan.

 

Nu lyder det snarere: ”Velfærd frem for offentlig nulvækst”.

 

Underforstået: Skattelettelser må ikke gå så vidt, at man er nødt til at holde offentlig nulvækst for at finansiere dem – sådan som Løkke foreslår. Den socialdemokratiske påstand er, at det vil gå ud over velfærden og føre til fyring af offentligt ansatte.

 

Bingo på begge plader

Men hvad så med de private arbejdspladser?

 

Her satser Thorning på at have de økonomiske konjunkturer med sig. Troen på øget vækst i Europa og i Danmark har været voksende. Og hvis det holder stik, kan Thorning gå til valg i en stemning af: ”Nu begynder det at gå fremad – også med den private beskæftigelse.”

 

Thorning har i nogen tid varmet op til dette. Hun har talt om et økonomisk ”stemningsskift”. Det er givetvis også et forsøg på at tale opsvinget lidt i gang: Optimistiske politiske signaler skal skubbe til forbrug og investeringer.

Læs også
Rigsstatistikeren: Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

 

Planen er altså, at Thorning både skal love mere velfærd og slå på, at flere private arbejdspladser er på vej. Bingo på begge plader.

 

Koldt vand

Nja, det bliver nu ikke nemt for hende.

 

Ganske vist er der tegn på, at der vil komme en bedring i væksten. Men disse tegn er usikre, og en fremgang i vækst og beskæftigelse vil selv i bedste fald nok foregå i langsomt tempo.

 

To nylige udtalelser hælder koldt vand over Thornings tale om, at der nu er sket et økonomisk ”stemningsskift”.

 

Den ene kom fra chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, der forleden understregede, at den europæiske økonomi stadig er meget skrøbelig.

 

Læs også
En borgers nytårstale: Lad os tage et opgør med elitens kulturelle selvhad

Den anden kom fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han sagde, at han da også forventede et begyndende løft i væksten i løbet af 2014. Men foreløbig kunne han ikke se nogen objektive tegn på, at der er sket den vending, som Thorning taler om.

 

Opsigtsvækkende tal

Samtidig er der kommet opsigtsvækkende beregninger fra Finansministeriet som svar på et spørgsmål fra Liberal Alliances Ole Birk Olesen.

 

Disse beregninger viser, at offentlig nulvækst, der bruges til skattelettelser, samlet set vil bringe 14.000 ekstra personer i arbejde og øge velstanden med 17 mia. kr.

 

Så meget vil de private arbejdspladser, der skabes på den måde, overstige tabet af job i det offentlige.

 

Dette svar er selvfølgelig vand på Lars Løkkes mølle. Han kan nu henvise til, at Finansministeriet bekræfter, at hans politik vil skabe flere arbejdspladser end Thornings.

 

Løkke kan i øvrigt supplere dette med, at Danmark på længere sigt ligger til at få en lavere økonomisk vækst end langt de fleste andre rige lande.

Læs også
Lars Løkke, Inger Støjberg og Mette Frederiksen siger ja til FN-pagt, der lægger op til langt større ikke-vestlig indvandring

 

Kraftig skrump

Så han kan fortsat sætte Thorning under pres med kravet om, at der skal gøres mere for private arbejdspladser, end regeringen lægger op til.

 

I praksis bliver Thorning også nødt til at komme Løkke i møde. Hun har bebudet nye vækstinitiativer, men de kan kun gennemføres sammen med de borgerlige.

 

Det vil indebære nye skattelettelser, og dermed vil der kun være ringe plads tilbage til at øge det offentlige forbrug. Så nytårstalens løfte om mere offentlig velfærd kan skrumpe kraftigt.

 

Men Thorning vil sikkert holde sig til sin plan og håbe det bedste. Hun har ikke nogen bedre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…