I 2008 udgav cand. mag. Niels Martinov bogen ”Dræbt på stedet – Guide til gerningssteder i København”.
I mange år var Politikens dokumentarserie ellers det sted, hvor man fandt de fleste eksempler på de kendte mord. Aktive og pensionerede politifolk har også i mange år udgivet bøger, hvor drabssager er beskrevet. Specielt i de bøger, der er skrevet af kriminalpolitifolk, er der af og til fremkommet nyt. Ellers er beskrivelserne stort set gengivelser fra aviser og andre bøger.
I den nyeste bog om gerningssteder skrevet af journalist Peer Kaae kunne man have håbet, at der i det mindste var en del hidtil ikke kendte foto, men langt de fleste fotos, der bruger til illustration af sagerne, er journalistens egne helt nye fotos af gadedøre o.l.
Gerningssteder
En kriminalvandring gennem Københavns mord er titlen på bogen, der også gentager de mest kendte mord. Bogen er opdelt i fem københavnske kvarterer samt Frederiksberg.
Meningen skulle være, at man skal følge nogle angivne ruter indtegnet på kort, men det kan virke noget forvirrende, når f.eks. en gade i City angives af høre til Nørrebro. På Vesterbrokortet bliver læseren ført i ring. På Frederiksberg ligger punkterne så spredt, at cykel eller bil kan anbefales til den 5 km lange tur. Kort til Amager og tilhørende tekst er hastværk.
Ikke meget analyse
I bogen henvises til FBI-analyser og det kan måske få enkelte læsere til at tro, at der er nyheder. Bl.a. henvises til, at et gerningssted fortæller meget om drabsmanden. Man kan ikke læse noget om, hvordan man skal tolke spor, hvis der har været flere uafhængige aktører på et gerningssted.
Som i tidligere bøger jonglerer forfatteren med ”fakta”. Tidligere har han udstyret et lig i 1948 med strømpebukser. Samme år tryllede en 11 årig en gammel 2-personers Ford V8 med svigermorklap om til et moderne 6-8 personers dollargrin. Ellers kunne historien med en udpeget gerningsmand ikke hænge sammen.
I første sag starter han med at fortælle, at ”Fruen ringer til forretningen og lader telefonen ringe helt ud”. Dengang ringede en telefon i København kun en gang. Så hjælper det ikke meget, at forfatteren har læst om, hvordan FBI analyserer, når man opfinder begivenheder og så ikke laver dem historisk korrekt.
Det er da spændende tekster, f.eks. hører vi om, at offeret ikke kunne reddes, da hans hoved var sprængt af kroppen.
Der lægges meget vægt på, at gerningsstedet er omdrejningspunkt, men i flere af de omtalte sager, aner man ikke, hvor ofret er blevet dræbt. Et andet sted er fokus flyttet fra gerningsstedet til et sted, hvor man finder dele af liget?
20. februar 1948. Et af de få fotos fra Peter Bangs Vej 74, som politiet har frigivet til pressen for mange år siden. ”Dobbeltmordet” er altid med i de bøger, der udgives om gerningssteder.
