Regeringens forslag til finanslov er præget af det kommende valg.
Forslaget lægger klart op til, at finansloven skal gennemføres med partierne til venstre. Der bliver delt nogle velfærdsgaver ud, og der lægges ikke op til nogen krævende reformer.
Forslaget bygger på et skøn over den økonomiske vækst for i år og næste år, som strækker tallene så langt i den positive retning, som man overhovedet kan forsvare – og måske lidt til. Sådan at der er plads til de løfter, man gerne vil afgive.
Først og fremmest er forslaget bygget op om ét magisk tal, der skal stille regeringen så gunstigt som muligt i vælgernes øjne.
Velfærd
Det politiske nøgleord i forslaget er velfærd. Det er her, regeringen ønsker at fronten skal gå i valgkampen. Derfor vil specielt Socialdemokraterne føre valgkamp på at tordne mod Venstres forslag om nulvækst i det offentlige.
Regeringen har netop fremlagt et sundhedsudspil, som er tiltænkt en central rolle i den forbindelse. Derudover afsætter man i finansloven 1,5 mia. kr. til velfærdsforbedringer.
Tanken er, at SF og Enhedslisten skal have afgørende indflydelse på, hvad disse penge skal bruges til, mod at stemme for finansloven. Nogle af midlerne kunne bruges til forbedringer for dem, der kommer socialt i klemme, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet.
Man plejer også relationerne til de to venstrefløjspartier og til fagbevægelsen med forslaget om, at skattedraget for fagforeningskontingenter fordobles.
Således håber man at holde fred i den røde lejr og at appellere til de vælgere, som lægger vægt på øgede udgifter til den offentlige velfærd.
Endelig skaber man kant til Venstres politik for de offentlige udgifter.
Det magiske tal
Regeringen er imidlertid klar over, at dens finanslov ikke bare skal bruges som et våben mod Venstre. Den skal også bruges til at holde Dansk Folkeparti i skak.
Det er her, det magiske tal kommer ind. Det hedder 0,8 procent.
Så meget lægger forslaget til finanslov op til, at det offentlige forbrug må stige i 2015.
Dette tal handler mere om politik end om økonomi. Det er fastlagt ud fra, hvad der skal til for at angribe Venstre på velfærdspolitikken og samtidig forhindre, at man bliver overhalet inden om af Dansk Folkeparti.
De 0,8 procent er nemlig Dansk Folkepartis bud på, hvor meget det offentlige forbrug må stige i de kommende år. Det har regeringen villet matche, så Kristian Thulesen Dahl ikke skal score points ad den vej.
Regeringens eget mål er ellers en stigning i det offentlige forbrug på 0,6 procent om året frem til 2020. Men nu skal der altså være valg, og så får den lige et hak opad.
Samtidig gøres det klart, at de ekstra penge skal bruges på dansk velfærd. Udviklingsbistanden bliver derimod holdt fast på det nuværende niveau. Også det er et politisk forsøg på at trække tænder ud på Venstre og Dansk Folkeparti.
En meningsmåling
Regeringen vil altså vinde valget på velfærd.
En helt aktuel meningsmåling viser, at en stor gruppe vælgere kan følge den. 38,6 procent mener, at finansloven skal prioritere højest at give øget offentlig service. (Wilke/Jyllands-Posten)
Men det er forkert, når avisen udlægger det sådan, at ”danskerne” bifalder regeringens prioritering af øgede velfærdsudgifter.
Målingen viser faktisk, at der er flere, som ønsker en anden prioritering end højere offentlig service. Denne større gruppe er bare delt på, hvad der så skal prioriteres. Nogle siger skattelettelser, andre siger nedbringelse af den offentlige gæld.
Begge dele er traditionelle borgerlige mærkesager. Så det er forhastet at konkludere, at målingen viser opbakning til regeringens udspil.
Snarere understreger denne meningsmåling, at det er usikkert, hvor vælgerne vil bevæge sig hen, når regeringen starter et opgør om velfærd i valgkampen.
Lyserøde regnestykker
Men det er ikke regeringens eneste problem i forbindelse med forslaget til finanslov.
Et andet er, at regeringen spænder sine tal til bristepunktet.
Man går så langt, som man overhovedet må for EU og den danske budgetlov, når det gælder det offentlige underskud. Der skal ikke meget til, før man havner på den forkerte side.
Og man overholder kun grænserne ved at anlægge optimistiske skøn for den økonomiske vækst i år og næste år.
Man fastholder det hidtidige vækstskøn på 1,4 procent og 2,0 i 2015. Det gør man til trods for den opbremsning, som har ramt økonomien i Tyskland og i eurozonen.
Hvis dette optimistiske skøn krakelerer, hænger denne finanslov ikke sammen. Så det, regeringen politisk vinder på de lyserøde regnestykker i første omgang, kan ramme den i nakken i anden omgang.
Problemet, der ikke vil dø
Endelig er der et tredje problem for regeringen. Problemet, der tilsyneladende ikke vil dø: dagpengene. Dem lægger regeringen ikke op til at ændre på. Og det kan overskygge finanslovens initiativer.
Men regeringen kæmper for at gøre finansloven til et vendepunkt. Ved hjælp af et magisk tal.
