Mørket var faldet på, da de fire kvinder i deres lejede bil prøvede at finde den landsbypub ved havet i det vestlige Wales, som de kørte efter.
De havde aldrig været på egnen. Så de fulgte bare, hvad bilens GPS sagde. På et tidspunkt fik de besked om at dreje til højre, og det gjorde de så.
Mens de kørte af sted, overså de et skilt, hvor der stod ”Lukket vej”. De fortsatte … og så faldt de pludselig i havet!
Til alt held for de fire havde nogen set, at deres bil var røget i vandet, og havde ringet til kystvagten. De kom til hjælp og fik kvinderne og deres bil op på land.
De fire var uskadte, og de fik et lift til the Old Point House pub, som de hele tiden havde ledt efter.
Pubejer Alycia Watkins sagde bagefter: ”Jeg skal ellers love for, at de blev drillet af de lokale. De havde ganske klart brug for en stiv drink eller to.”
Morale: Brug din GPS. Men husk også at bruge dine øjne og din sunde fornuft.
(Kilde: Daily Mail)