Da Venstre var ramt af Lars Løkkes tøjsag og det interne partiopgør i forsommeren, lå det i luften, at Helle Thorning kunne finde på at udskrive et hurtigt valg efter sommerpausen.
Men den mulighed er der ikke længere nogen, der tager alvorligt.
Allerede inden sommer begyndte blå blok så småt at genvinde sit forspring i meningsmålingerne. For Thorning var det derfor vigtigt at komme godt fra start efter sommer, hvis hun ikke skulle glide tilbage i sin gamle taberrolle.
Men man kan roligt konstatere, at det ikke er lykkedes.
Blå bloks forspring i meningsmålingerne er igen solidt. Samtidig har Thorning vanskeligheder med flere vigtige politiske sager.
Specielt tre ting ryster Thorning.
Udlændingepolitikken
Den første er, at Venstre har indledt en større offensiv i udlændingepolitikken. Dermed gør de to store borgerlige partier – Venstre og Dansk Folkeparti – fælles front for at placere udlændingepolitikken centralt i valgkampen. Det er skidt for Thorning.
Udlændingepolitik er altid en problematisk sag for Socialdemokraterne, fordi en del af partiets vælgere her er mere enige med blå end med rød blok. Og i den aktuelle situation er der flere forhold, der gør temaet særlig vanskeligt for Thorning.
Vælgerne er ved at have overskud til at interessere sig for værdipolitik – nu, hvor trykket fra den økonomiske krise letter. Og de er utilfredse med de lempelser, som regeringen har gennemført i udlændingepolitikken.
Samtidig øges tilstrømningen til Danmark markant, både flygtninge og familiesammenføringer. Der er stort akut pres på asylområdet, og anbringelsen af asylansøgere bliver et påtrængende problem i en række lokalområder.
Endelig præges den internationale situation af konflikter, som i den grad holder debatten ved lige om Vestens problemer med islam. Det uhyggelige fænomen Islamisk Stat, der stormer frem i Irak og Syrien og truer med vold og terror i Danmark, gør indtryk på mange.
Dagpengene
Den anden ting, der ryster Thorning, er dagpengene.
Regeringen har hele tiden haft vanskeligheder med den sag, fordi mange tusind mennesker er røget ud af dagpengesystemet. Men det er lykkedes for den at dysse problemet ned for en tid.
Thorning og Vestager har så håbet på, at temaet kunne sparkes til hjørne med en ny kommission, der først skal fremlægge sit forslag til fremtidens dagpengesystem i slutningen af 2015, dvs. efter valget.
Men det håb har allerede fået sig et skud for boven. Både SF og Enhedslisten er i den grad på krigsstien omkring dagpengene, og de insisterer på at sætte dem i centrum for de kommende forhandlinger om finansloven.
Det giver regeringstoppen hovedbrud. For der er klart lagt op til, at denne sidste finanslov før valget skal laves sammen med venstrefløjen. Regeringen skal bruge den til at pudse den røde profil og skabe kant til Venstre og Dansk Folkeparti.
Men SR-regeringen vil ikke lave væsentlige ændringer i dagpengereformen, sådan som venstrefløjen kræver. Det ville være at opgive en hjørnesten i dens økonomiske reformpolitik.
Derfor er der øretæver i luften. Thorning har gjort det værre ved selv at tale den røde konflikt om dagpengene op, da hun vendte tilbage efter sommer. Taktisk virker det ikke særlig velovervejet.
Det er ikke, fordi der er nogen reel risiko for, at SF og Enhedslisten vil fremtvinge et valg på dagpengespørgsmålet. Men det vil være meget ubehageligt for Socialdemokraterne, hvis de så tæt på valget bliver hængt ud af deres røde venner i så følsom en sag.
Og det vil være ydmygende for regeringen, hvis den endnu engang bliver nødt til at lave finanslov med Venstre, fordi venstrefløjen ikke vil lege med.
Økonomien
Den tredje ting, som giver Thorning hovedbrud for tiden, kan ikke kaldes nogen egentlig dårlig sag. Den ser bare ikke helt så godt ud for regeringen som for nogen tid siden.
Det drejer sig om udviklingen i dansk økonomi.
Uroen i Mellemøsten og Ukraine sætter sig negative spor i verdensøkonomien.
Danmarks eksport står ret stille i første halvår sammenlignet med sidste år. Salget af tjenester er faldet to kvartaler i træk. Opsvinget i privatforbruget er foreløbig ikke blevet, hvad man havde håbet. Erhvervslivets tillid er dykket i de seneste måneder.
Jobmarkedet og bruttoledigheden står i øjeblikket ret stille. Vi har ganske vist den laveste ledighed siden 2009, men en del af dette skyldes, at nogle mennesker er havnet uden for arbejdsmarkedet.
Om to uger fremlægger økonomiminister MargretheVestager regeringens Økonomisk Redegørelse. Hun vil givetvis gøre sig umage for at fremhæve de positive sider af situationen og forsøge at give regeringens politik den størst mulige del af æren for det.
Der er da også så megen bedring i økonomiens tilstand, at det er et plus for regeringen. Men ikke nok til, at den kan proklamere det som en stor sejr.
Det kunne Helle Thorning ellers have brug for. Hun har nu igen rigeligt at slås med.