Fastelavn: Den dag ondskaben bliver slået ihjel

Datoen for fastelavnssøndag retter sig – ligesom pinsesøndag efter påske, der fra gammel tid har været holdt på den første søndag efter første fuldmåne efter forårs jævndøgn. Pinsedag er altid syv uger efter påske, og fastelavnssøndag falder syv uger før påskedag, hvilket betyder, at det er fastelavn et sted mellem 1. februar og 7. marts.


Helt op til ca. år 1900 var fastelavn stort set udelukkende en voksenfest.  Landsbyens karle red fra gård til gård og fik en dram hvert sted, inden de mødtes ved gadekæret, hvor hele landsbyen samledes for at se de unge mænd slå katten af tønden.

 

De mange skikke

Skikken holdes stadig i hævd flere steder i landet, f.eks. i rideklubber og lignende, hvor man på hesteryg som slår katten af tønden. Andre steder er det f.eks. frømænd eller vinterbadere der slår katten af tønden i havnebasinet.

 

Katten var i gamle dage opfattet som et symbol på ondskab, og ved at slå den ihjel i tønden, forestillede man sig, at al ondskab bogstavelig talt blev slået ihjel.

 

På samme måde blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker – og dermed ondskaben – ud af mennesket. Udklædning og masker havde en dobbelt funktion. For de skulle både skræmme det onde væk, men også vække morskab blandt tidens unge.

 

Fastelavnsbollerne har derimod intet at gøre med hverken afskrækkelse eller morskab. De symboliserer blot, at det nu er sidste chance for at få lidt lækkert at spise inden påske .

 

At ”slå katten af tønden” er en skik, som først og fremmest kendes i Danmark og Skåne, men den stammer i virkeligheden fra Holland, og er indført af de hollandske bønder på Amager. Katten var  ikke det eneste dyr, det gik ud over i gamle dage. Nogle steder rev karlene hovedet af en levede gås eller en hane, der var hængt op i benene. Halsen var så smurt ind i en fedtet substans, så det blev sværere for deltagerne at få fat i dyret, når de red under.

 

I dag er det børnene, der har overtaget tøndeslagningen. Og i dag er der bare slik og andre godter i tønden. Det er også børnene, der har overtaget den gamle skik men at klæde sig ud og tage maske på og løbe rundt på gader og stræder for at skræmme hinanden.

 

Selve ordet ”fastelavn” kommer af det plattyske ord ”vastelavent,” der betyder fasteaften og henviser til den 40 dages lange faste, som i gamle dage varede lige til påske.

De voksnes karneval

I fastelavnstiden holdes der også karnevaller, og her er det vel stadig de voksne der fører an. Når man er udkædt kan man jo slå sig lidt friere løs og te sig på måder, som man ikke ville drømme om til dagligt.

 

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

Order ”karneval” kommer af det latinske ”carne vale”, der betyder ”farvel kød”
Fastelavnstiden starter med fastelavnssøndag, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden ved gadefester, i idrætsforeninger, hos spejderne eller boligforeninger. I skoler og børnehaver er man de senere år begyndt at smugstarte fredagen før fastelavn eller udsætte tøndeslagningen til fastelavnsmandag.

 

Fastelavn er oprindelig en gammel kristen fest, hvorfor mange kirker har specielle børnegudstjenester til fastelavn, som regel med efterfølgende tøndeslagning og bollespisning.

 

Dagenes mange navne

Dagene omkring fastelavn har fra gammel tid haft forskellige navne. Fastelavnssøndag var en af de sidste dage, hvor man førhen måtte spise kød. Derfor hed den tidligere også flæskesøndag.

 

Herefter følger fastelavnsmandag, hvor skolebørnene indtil midten af 1970’erne havde fri. Førhen var fastelavnsmandag også hellig fest, hvor man stadig kunne mæske sig med kød inden fasten, hvorfor dagen også blev kaldt ”flæskemandag”.

 

Efter ”fastelavnsmandag” følger ”hvidetirsdag”, som stort set ikke fejres mere – men hvor man tidligere spiste fin, hvid mad som hvidt hvedebrød eller måske mælk med hvedeboller i.

 

Dagen er en slags overgangsdag, inden den sidste dag i fastelavnstiden, der samtidig også er den første dag i fasten. Fastelavnsbollerne stammer oprindeligt fra denne dag.

 

Læs også
Politiet advarer mod mand – ved to skoler har han lokket elever med slik: Kom med mig hjem

Derefter følger ”askeonsdag”, hvis navn stadig bruges af mange, men som heller ikke fejres mere. Tidligere var ”askeonsdag” en bods- og andagtsdag, hvor man fik malet et sort kors af aske i panden, når man angrende og bevidst om sine synder mødte op i kirken. Dagen fejres stadig i den katolske kirke.

 

Efter ”askeonsdag” starter den 40 dages lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…