Man kan med rette føle sig irriteret over mange sprogbrugeres sjusk: ”Det kan få mine kropsvæsker til at syde, når jeg igen igen hører journalister sige: tilsydeladende.” Således skriver Lars Beckvard med en god portion humor.
Det er også den bedste måde at takle udtalesjusk på. Igen et eksempel sendt af Lars Beckvard, der under gudstjenesten hører præsten sige: ”Nogen være med Jer!”. Det behøver man nu nok ikke præstens hjælp til; det må man selv sørge for. Men så længe præsten ikke siger ”Fanden tage Jer” i stedet for ”nåden være med Jer”, kan man da trække på smilebåndet.
Referat fra retsmøde
Det er nok også den passende reaktion på en journalists ubehjælpsomme beskrivelse af et retsmøde om den skrækkelige tragedie, hvor en 40-årig mand i retten i Glostrup erkender at have dræbt Hafida Bouroik. Det er ikke morsomt, når en kvindelig bekendt til den dræbte går hen til morderen og siger ”Så fik du gjort børnene forældresløse.”
Det morsomme islæt kommer, da en betjent bremser den ophidsede kvinde. Han var ifølge teksten i avisen ”iført rød T-shirt og tjenestepistol”. Havde betjenten ikke mere tøj på end det? Ikke engang sko, for slet ikke at tale om underbukser eller strømper? Og hvordan kan man være ”iført en tjenestepistol”?
Også ordbogsartikler kan give stof til humoristiske overvejelser. Mit arbejde består ud over forskning og udarbejdelse af videnskabelige artikler i at læse korrektur på ordbogsartikler, før de slippes ud til ordbogsbrugerne. Her fandt jeg ved opslagsordet tissemand følgende eksempel:
- Jeg vender mig om og ser til min skræk, at Olivers tissemand er støvsuget ind i støvsugeren.
Jeg bad dog redaktøren om at indsætte et mere realistisk indslag, velvidende at fænomenet er kendt og har et navn: Skader på penis, som opstår ved brug af en støvsuger, kaldes for Morbus Kobold. Om denne fare ligger bag min intuitive afsky for støvsugere, kan jeg ikke sige. Jeg tvivler, det er nok mere lyden. Også vores nu afdøde kat (hunkat) forsvandt ud af huset, så snart støvsugeren gik i gang.
Også følgende angivne ordforbindelse er af en sådan art, at man ikke skal have en kop i hånden, mens man læser korrektur af artiklen tissemand: tabe brættet ned over sin tissemand. Man kan blive helt filosofisk, når man tænker over denne situation. Havde fjolset en særlig lang tissemand?
Var det en dværg? Alligevel, denne kollokation fik lov til at blive stående, da jeg ved at søge på Google fik den virkelige historie, som havde værre følger end at få et toiletbræt ned over sin tissemand. For det var lille Jesper på 3 år, som var den uheldige lille mand. Og hvad endnu værre var: Af bare forskrækkelse tabte han sin sut ned i toilettet.
Så alt i alt kan eksempler være sjove. Næsten sjovere, når man ikke ved nærlæsning finder ud af den virkelige sammenhæng, fx hvor det med tissemanden i støvsugeren og brættet ned over selvsamme drejede sig om små drenge, som ikke kom varigt til skade.
For det kunne nu være sjovt at vide, hvordan politibetjenten i retssalen i Glostrup var påklædt. Var han kun iklædt en rød T-shirt samt pistol, som avisen beskriver det? Og hvis ikke, hvad var der så særligt med den røde T-shirt, som journalisten anså for lige så vigtigt som pistolen, da den ophidsede kvinde skulle beroliges?
Der skal dog tilføjes: Ikke alle sproglige tåbeligheder og fejl er morsomme. Det er ganske enkelt et tegn på sjusk og ligegyldighed, når der i DR’s tv-oversigt den 15.8 i beskrivelsen af en engelsk dokumentar om ”Nazi-Tyskland” nævnes en hvis Adolf Hitler. Det er, som Tage Schmidt skriver til DKA, endnu et eksempel på ”farvel skriftligt dansk”.