Direktør for erhvervsskole: Højere adgangskrav til gymnasierne er helt nødvendige

Folketingets partier forhandler netop nu en reform af erhvervsskolerne. De er i krise med faldende søgning, stort frafald og mangel på praktikpladser.

 

En voksende andel af en ungdomsårgang søger gymnasierne. Det giver også problemer, fordi mange af de unge i realiteten ikke er kvalificerede til at gennemføre en gymnasieuddannelse med et brugbart resultat.

 

Derfor er der brug for at flere unge ledes fra gymnasievejen til andre uddannelser – ikke mindst erhvervsuddannelserne.

 

Det er baggrunden for, at de borgerlige partier i går i fællesskab foreslog at hæve adgangskravene til gymnasierne.

 

De krævede, at eleverne i folkeskolen skal have opnået mellem 4 og 7 i gennemsnit for at kunne begynde i gymnasiet.

 

Et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik vil betyde, at 8 procent – knap 4000 – af de unge, der i dag begynder i gymnasiet, fremover vil blive afvist. (Politiken)

 

Ligger gennemsnittet højere kan det blive helt op til 18.000, der bliver afvist.

 

Regeringen afviser kategorisk de borgerlige partiers krav.

 

Men forslaget får opbakning fra direktøren fra en af de store erhvervsskoler, CPH WEST. Det er Eva Hofman-Bang.

 

Hun siger til Den korte Avis:

 

Læs også
En indvandrerelev stak en anden i ansigtet med en gaffel – så fik Alexander nok: “De skal hele tiden vise, at de har magten”

Der er brug for adgangskrav

”Det giver ikke mening at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne, hvis man ikke også indfører adgangskrav til gymnasieuddannelserne.”

 

” Gymnasiet er en eksamensskole! En tommelfingerregel hos os er, at der skal være 7 i dansk, matematik og engelsk. Så kan der være individuelle tilfælde, hvor der må dispenseres, men som udgangspunkt bør det ligge der.”

 

Eva Hofman-Bang fortæller: ”I vores område er procenten af unge, der umiddelbart efter folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse, faldet fra ca. 22 % til 14,5 % fra 2007 til nu. Det vil uvægerligt give mangel på faguddannet arbejdskraft i løbet af nogle år.” Hun fortsætter:

 

”Det er vigtigt, at reformen adresserer, at erhvervsuddannelserne skal markedsføres bedre af folkeskolen. Vi må have synliggjort erhvervsuddannelserne i folkeskolen, og vi må have gjort op med, at det for mange folkeskolelærere er et entydigt succeskriterium, hvor mange elever de kan sende i gymnasiet.”

 

”Man bliver nødt til at adressere, at rigtig mange unge ønsker at udsætte deres valg af erhverv, – det kan de ved at vælge gymnasiet. På en erhvervsuddannelse skal de vælge stort set med det samme. Det får mange til at fravælge erhvervsuddannelsen.”

 

”Vi skal have løst praktikpladsproblemet. Det er lykkedes i Schweitz – blandt andet ved, at folkeskolerne hjælper de unge med at finde praktikpladsen allerede 9. klasse.”

Læs også
Først blev en stribe imamer og moskeer afsløret – nu gør andre imamer et nyt forsøg på at fuppe den danske offentlighed

 

“Der skal være tydelige uddannelsesveje videre frem fra erhvervsuddannelserne”, slutter Eva Hofman-Bang.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…