Sidste weekend var fuld af mindedage for Ukraine:
1-årsdagen for starten på Euromaidan,
10-årsdagen for den orange revolution,
Årsdagen for Holodomor – den kunstige hungersnød i det østlige Ukraine i 1932-33.
De tre historiske hændelser handler alle om Ukraines kamp for selvstændighed fra russiske imperiedrømme. Skal Rusland være et imperium, kan det ikke være det uden Ukraine. Og derfor er Ukraine Ruslands evindelige prügelknabe.
De ukrainske småbønder i Østukraine ville ikke underlægges de sovjetiske storfarme i begyndelsen af 30’erne. Stalin svarede igen ved at konfiskere høsten i 1932 og skabte dermed en hungersnød, som betød 7-10 millioner omkomne i et område, som han senere fyldte ud med beboere fra Rusland.
Efter Sovjetunionens fald har den russiske indflydelse over Ukraine være mindre synlig, men lige så stærk.
Korruptionen har ligget som en dyne over landet – især omkring den gas, der dukker op i enhver diskussion om forholdet imellem Rusland og Ukraine. Den orange revolution havde idealerne på plads – men pengestrømmene var for stærke og den folkelige deltagelse for svag.
Præsident Yanukovych forhandlede i 2013 med EU om en associationsaftale. Nok mest på skrømt. Men det var nok til at få Putin til at give billige lån til Ukraine.
Men økonomisk magt var ikke nok, og da associationsaftalen blev droppet, sprang låget af krudttønden.
Først studerende og så den brede befolkning gik på gaden i en 3 måneder lang konfrontation, som endte i blodbad på Uafhængighedspladsen i Kiev.
Vedvarende rygter fortæller, at der var russiske snigskytter indblandet i drabene. På sociale medier er der billeder af russiske soldater i ukrainske ”Berkut”-uniformer dateret fra slutningen af februar.
Weekendens tre mindedage illustrerer på hver sin måde Ukraines russiske forbandelse: Et frit Ukraine er en fundamental trussel imod styret i Rusland: feudalt og korrupt. Og den til enhver tid siddende russiske ”Tsar” må slå ned.
Derfor er Krim nu besat og russiske tropper står i Østukraine. For drømmen om et russisk imperium.
