Erhvervsskolens nedtur: Hvem skal overtage fars virksomhed?

Foto: Colourbox

Erhvervsskoleuddannelserne er ikke populære. Kun ca. 20 procent af en årgang får en erhvervsskoleuddannelse, hvilket betyder, at vi alle kan se frem til telefonkø og høje timepriser, når vi skal have fat i en elektriker, tømrer, eller når vi i virksomheden skal ansætte en industritekniker eller designer.

 

Udfordringen kan ikke tales op, vi kan ikke få uddannelserne til at få mere anseelse ved at sige det igen og igen – der skal handles. Og som med alle andre dele af uddannelsessystemet, skal vi begynde i folkeskolen.

 

UU-vejlederne ved ikke nok om EUD

Udfordringen er bl.a., at lærere ikke ved noget om, hvordan virksomheder drives og fungerer. Det betyder, at de gymnasiale uddannelser er det naturlige valg og den anbefaling lærerne giver eleverne. Yderligere er det primært lærere der er UU-vejledere og dermed også dem, der skal rådgive eleverne i deres uddannelsesvalg.

 

Forpligtende samarbejde

I Hillerød tog jeg sammen med erhvervssammenslutningen C4 for et par år siden initiativ til at skabe et forpligtende samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Projektet har nu set dagens lys og en række virksomheder er blevet koblet sammen med de nærmeste skoler.

 

Princippet er, at lokale virksomheder præsenteres for elever fra 6. klasse (i Hillerød 7. klasse), og eleverne dermed bliver gjort opmærksomme på, hvilke jobmuligheder der er i lokalområdet, hvilke karriereveje der er, og i det hele taget finder ud af, hvilken produktivitet der hersker lige udenfor skolens matrikel.

 

Virkelighedens eksempler

For lærerne betyder det en guldgrube af inspirerende informationer og kontakter, som står klar til at hjælpe, hvilket betyder, at lærere kan basere opgaver på faktiske forhold og problemstillinger fra virksomhederne. Så i stedet for at problemregning er baseret på tænkte eksempler, så tager de i stedet udgangspunkt i navngivne lokale virksomheder som eleverne kender.

 

Eleverne kan lave projekter med udgangspunkt i virksomhederne og eleverne vil oplagt søge fritidsjob i lokale virksomheder, som på den måde får adgang til rekruttering af kommende elever og lærlinge. I Hillerød er der også lagt op til, at virksomhedernes medarbejdere i visse tilfælde kan være gæsteundervisere og hjælpe læreren med undervisningen.

 

Katastrofen lurer

Tilbagegangen i ansøgere til erhvervsuddannelserne er ikke bare gået tilbage. Også dem, der ansøger, har et lavere karaktergennemsnit end tidligere. Og der er en tendens til, at ”de kloge” som en selvfølge skal på gymnasiet.

 

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

Hvem skal så overtage fars virksomhed, hvem skal oplære nye lærlinge i fremtiden? Selv erhvervsuddannede forældre anbefaler deres børn at vælge gymnasiet. Denne udvikling skal vendes, og det begynder med indsatser i folkeskolen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…