Enhedslisten har et lille sprogligt propagandatrick. Partiets repræsentanter kalder konsekvent de borgerlige partier for ”højrefløjen”.
Formålet med dette ord er ikke til at tage fejl af: Det skal tjene til at få de borgerlige til at tage sig meget højreorienterede ud.
”Højrefløjen” bliver stort set ikke brugt af andre i den politiske debat. I hvert fald ikke som et begreb for alle partier i blå blok.
På samme måde omtaler man heller ikke alle partier i rød blok – inklusive Socialdemokraterne og De Radikale – som ”venstrefløjen”.
I dansk politisk tradition er de to ord nemlig forbundet med, at man ligger forholdsvis langt ude til den ene side.
Tæt på at overgå Johanne Schmidt-Nielsen
Men nu er det lykkedes for Enhedslisten at høste en sejr i deres kamp for, at ordet ”højreorienteret” bliver brugt som fælles betegnelse for de borgerlige, så man kan få udstillet dem som frygtelig reaktionære.
Partiet har nemlig fundet en ihærdig støtte i skikkelse af en politisk journalist hos Nyhederne på TV. Mads Bisgaard, hedder den pågældende. Han er så ivrig, at han er tæt på at overgå Johanne Schmidt-Nielsen i omtalen af de borgerlige som ”højrefløjen”.
Han gør det ikke bare hele tiden. Han gør det også med en meget kraftig betoning af ordet, sådan nærmest lidt råbende: HØJREFLØJEN!
Sådan en Venstre-mand er jo helt ude på overdrevet
Forleden gav Enhedslistens ven på TV2 igen opvisning i denne særlige brug af det politiske sprog. Det skete i et indslag om, at HØJREFLØJEN! kræver strengere straffe til folk, der begår nye forbrydelser under prøveløsladelser.
Journalisten interviewede blandt andre Venstres retspolitiske ordfører, Karsten Lauritzen, som repræsentant for HØJREFLØJEN! Ikke sandt, en Venstre-mand, sådan én hører hjemme helt ude på det yderste højre overdrev. Det ved både røde Johanne og hendes journalistiske følgesvend alt om.
Socialdemokraternes Trine Bramsen blev også interviewet. Nu vil læseren måske regne med, at hun blev omtalt som repræsentant for VENSTREFLØJEN! Men nej. Hun optrådte bare som repræsentant for Socialdemokraterne.
Her blev Enhedslistens ven pludselig vældig neddæmpet og nuanceret.
Politisk slagside
Efter at vi opdagede journalistens særlige sprogbrug, har jeg hen ad vejen holdt øje med, om han deler sol og vind lige. Altså, om han bruger ”venstrefløjen” på samme måde og i samme omfang som ”højrefløjen”.
Vi kan bestemt have overhørt noget. Men jeg erindrer ikke et eneste indslag fra den pågældende, hvor hele rød blok bliver omtalt som VENSTREFLØJEN! Der synes altså at være en markant slagside.
I det hele taget bruger venstreorienterede medlemmer af de snakkende klasser stort set aldrig begrebet ”venstrefløjen”, når de taler om rød blok. Ofte foretrækkes et andet udtryk, nemlig ”centrum-venstre”.
Dette begreb sender helt andre signaler end HØJREFLØJEN! De borgerlige bliver gjort ekstreme, mens partierne til venstre placeres godt og solidt omkring den politiske midte. Man taler aldrig om ”centrum-højre”.
Hokus-pokus, sådan kan man med sit ordvalg politisere, så det driver.
Nyhederne lægger navn til Enhedslistens sprog
Man kan undre sig over, at Nyhederne ikke har en fælles rettesnor for, hvad journalisterne kalder de to blokke i dansk politik.
I den gængse neutrale sprogbrug taler man om på den ene side blå blok, de blå partier eller de borgerlige partier og på den anden side rød blok, de røde partier eller partierne til venstre. Disse begreber bliver da også almindeligvis anvendt i Nyhederne.
Men ikke når den pågældende journalist er på banen. Så lægger Nyhederne pludselig navn til at anvende Enhedslistens sproglige propagandatrick, som ensidigt er rettet mod de blå partier.
Skulle der være en vis konsekvens og balance i tingene, burde journalisten i det mindste fremover omtale Enhedslisten som DEN EKSTREME VENSTREFLØJ!
Men det er der vist ingen udsigt til.
