I Kaptajn Haddocks skældsordsliste finder vi de mest fantastiske skældsord. Et af dem er varyl.
Haddock kunne også have brugt varyler, baryl eller baryler, for det er helt synonyme skældsord. De er ikke særligt kendte og bliver ikke brugt overmåde meget.
Men baryler har for nylig fået et skub op ad popularitetslisten, efter at en SKAT-medarbejder for løbende kamera udtalte om en navngiven person, at vedkommende ikke var et af Guds bedste børn, og derudover kaldte han vedkommende ”den største baryler”.
Hvor kommer det skældsord nu fra? Og er det virkelig groft at kalde nogen baryler?
Til det første spørgsmål finder man forskellige svar i håndbøger og ordbøger.
Hvad siger Den Danske Ordbog?
Den Danske Ordbog ved det ikke sikkert, men skriver, at baryler ”muligvis” kommer af nedertysk bar ule, som betyder ‘blot og bar ugle’, dvs. ‘idiot’.
Det lyder som et slags gæt ud fra et delvis sammenfald i udtalen. Svaret er ikke helt overbevisende.
Det er et andet gæt, som findes i supplementet til Ordbog over det danske sprog heller ikke. Her læser man, at oprindelsen til baryler er ”uvis”, men at ordet ”muligvis” er dannet under påvirkning af kabyler. En kabyler er en person, som tilhører den berbiske befolkning i Algeriet. En kabyler kan også uden at relatere sig til berberne være en person, som opfører sig uciviliseret.
Kort og godt. Der gættes, for ingen kender med sikkerhed historien bag dannelsen af ordet baryler.
Det første spørgsmål forbliver således ubesvaret – eller i hvert fald uden sikkert og entydigt svar. Så er det lettere med det andet spørgsmål. Det får til gengæld hele to og meget skråsikre svar.
To svar på spørgmålet om baryl
Det første svar er et ”nej”. Baryler er ikke noget slemt skældsord. Det bruges, siger Den Danske Betydningsordbog, om en person, som har en fræk og ubehøvlet adfærd; det anvendes særligt om uopdragne børn eller unge mennesker, der opfører sig provokerende.
Det andet svar er et lige så klart ”ja”. Baryler er et skrækkeligt skældsord, når det bruges i tv om en navngivet person af en SKAT-medarbejder. Det er derfor ikke overraskende, at, da det kom til en retssag, retten tilkendte den person, som blev kaldt en baryler, en tortgodtgørelse på 50.000 kr.
Derfor er det alvorligt
Man kan blot prøve at forestille sig følgen af, at en medarbejder fra et privat firma i fjernsynet ville udtale sig så nedsættende om en af sine kunder. Mon denne medarbejder ikke straks ville få en fyreseddel?
Man kan prøve at forestille sig ramaskriget, hvis en professor offentligt med navns nævnelse betegner en af sine studerende som ”den største baryler”. Og ramaskriget ville ikke bare komme fra de studerende, men også fra universitetsledelsen.
I øvrigt har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at nogen medarbejder fra et privat firma eller en universitetsprofessor nogensinde ville kunne finde på at sige noget sådant om en navngiven person, mens fjernsynskameraet løber.
SKAT – en stat i staten
Når en SKAT-medarbejder kommer med en sådan udtalelse for åben skærm, må han vel mene, at det kan han uden videre tillade sig.
Man får det indtryk, at SKAT og SKAT’s medarbejdere opfatter sig selv som en stat i staten, hvor man har alle rettigheder til at gøre og sige, hvad man har lyst til – bare man også kan inddrive flere skattekroner i det land, der har verdens højeste skattetryk.
